Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Loke—Lokkemand 445
dusk langhalm (Vens.); ben i låk (D.)
om det høstede korn: tage en håndfuld
strå, lægge det om et kornneg, sno
enderne sammen og slikke dem ind under
båndet; 40 tråde af garnet, som trendes
og som svøbes om knager på trende-
bordet, dette arbejde kaldes at „kejse",
der er mærker i , rørene" for hver lok
på vævestolen (D.); =^ , hørhoved" 1 ; 6-8
sammenbundne lokker eller hoveder, kal-
des en „dukke" (Vens.); æw /dA; Ao (Sunde-
ved) en tave hør; jfr. Aasen lokk; isl. lokkr
liak. ; 1 . lim ; enke-, mare-, padde-, pande-.
Loke, no. se lokkemand, lokkeleje.
Lokes græs, no. J. T. 10. 175, el.
Lokkels gr —, en art rapgræs, poa L.,
(Thy) ; en hveneart, agrostis spica venti
(Thy); kaldes loengræs (Sams), sagtens:
låddengræs, se dog lovne no.
Lokes havre, no. J. T. 180, el. Lok-
kens h — ; en mosart, jomfruhår, poly-
trichum commune L. (Vens.), ligeså Sve-
rig, se Runa VI. 31, VIII. 22.
1. lokke, no. (Mors), se Mb., fejllæs-
ning for låne?
2. lokke, uo. låk -dr -9 -a(Vens.); å
låk hør, binde hør i lokker, se lok,
bånd 2; 1 — op: løse hørbundterne op;
1— ud: give hør ud i håndfuldevis, se
Kr. Alm. I. 52. 184-85.
3. lokke, uo.
låk -dr -9t (D., vestj.); lok ft. tf. -ad
(Mors)
;
låk låkdr ft. tf. Iåk9 (Vens.); ft. tf. -9d
(Tved);
låk -9 -9t (Søvind s., Elst.);
Iå9k låk9r låk9t (Agerskov, Braderup;
Sundeved)
— 1) = rgsm.; men vist sjælden; dæj.
æ leet å låk, dcer æt9r wél hop (Vens.).
— 2) forføre en pige; jeg lokked jer
moder, dengang hun var mø, Kr. II. 138.4;
hon æ bldtc9n låk9r ve ham; de ce jæn,
hon ce låhr mej, om et „lokkebarn"
(Vejr.); låk æn piq, de ær eti9n saq
(Andst); dcen, dæ hå læt sæ låk ni gari,
dæn æ mø igæ’n (Andst); hæJ9r gåt låkat
en reti 9i/^^ (^Oj ^’- det er bedre at få
god betaling til et slegfredbarn end bhve
slet gift ; et gåt låk9n æ hær som et rey
gywt9h (Branderup); „a tænker ikke på
at bhve gift, kunde a blot blive [godt]
lokket, Kr. Alm. lU. 109. 377, ikke så på
Fur, se Kr. Almuel. V. 40. 109; en forført
pige gik i Vestj. aldrig med bart hoved
og langt hår, J. K. 89. KiU, se skrifte no.
;
jfr. Aasen, isl. lokka; htsk. locken; se
narre; for-.
lokkebarn, no. Z#Wr een (Vejr., Ag-
ger, Mors); låk9 hon e (Vens.) — et barn,
født udenfor ægteskab; de ær æn låk9r
hår (Holstebro); hon hp så mdn9 laks
bén; haj ær 9 låk9 hon (Vens.), se ægte.
I
lokkefår, no. låkfpr é (Vens.) en
tåbelig person, som lader sig lokke af
andres snak.
lokkeleje, no. „løvetand" (s. d.) kal-
des i Lem „låkkilæjer", Kr. IX. 76, Loke-
leger ?
lokkemad, no. låkmar de (Ager-
skov) madding ved fiskefangst.
Lokkemand, no. om luftens bøl-
gende og flimrende bevægelse varme
foraarsdage bruges en mængde udtryk,
der kan samles om dette navn: Ldk9
sor hamr, Ldk9s hamrsæd (Gjedsled)
;
Lok9 (Heil. h.); æ Låki sor hamr (Sal-
ling); Låki el. Lok9s sor haw9r (Vens.);
Lok9s el. Luk9 (Mors); Lok9s (Lild s.,
(Thy); L?/A;a6’ (Sall.), se Markus; æ Låk9-
man dryw9r hans gædar (Hmr., Varde),
jfr. J. K. 421; Pe Låk9man dryrnr mæ
hans gæs (D., Malt); LåkmaJ e\. Blåkmqj
(Torslev s.) sor hamr ida’ (Vens.); æ
Låk9man drymr mæ hans for (Nes)
;
der kan tilfojes: ar æ skåw (Staby);
Låk9pæJ9 drimr mæ hans gæd9 (Andst);
om det samme fænomen bruges: æ man
el. æ gam9l man (Møborg) ; æ hjær9man
drym mæ hans gæpr, Kr. VI. 273. 194;
æ hawman sor hamr (Mogenstrup) ; æ
warm drymr (Herning); hermed kan
sammenlignes: når Lukas vallar sina får,
blir det langvarig varme. Hildebrand, Be-
mårkelsesdagar s. 25, om luftens dirrende
bevægelse; i frisiske egne: „do ssummer-
katte lope", Strackerj. II. 65.338; når krea-
turerne på grund af luftens uro forårs-
dage ikke kan ses på de store heder,
kan siges: æ Låksman hå nåk tamn 9m;
æ Låk9man mæ hans skek låk9r æ ban
ud te æ vek (Hmr.) siges, når foråret
begynder, jfr. Marts; når born bliver
sovnige, kan siges: no komar Pe Låk9-
mah nåk o læj9r dæj (D.), jfr. Jakob
Lqj. Der er vel sandsynlighed for, at
dette navn må knyttes til Loke; han
omtales: det var Lok å Liremand satt’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
