Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lommepuffert—loppe 447
lommepuffert, no. lompofirt æn
(D.) ; lompof æn (vestj.) — en lærke, o:
en brændevinsflaske, man har i lommen.
lommeskilling, no. lomskæhri æn
-ar (D.) — rgsm.
lommeskrummel, no. lomskromsl
de (vestj.) småsager, man går med i
lommen.
lonamespejl, no. lomspæjl æn -spæjl
(D.) = rgsm. i
lomm.etyv, no. lomtyw æn -tyw
(vestj.) — 1) — rgsm.; dæm klåkar, de
æ lomtyw (D.), se lommeklokke. — 2)
vistnok en stor art løberbille, carabus,
se Kr. VI. 267. 137; jfr. mellemmadstyv.
Ion. uo. se låne.
lond, no. se lund.
London, no. Lumn (D., vestj.) Eng-
lands hovedstad.
Lone, no. Lond (D., Søvind s.) alm.
:
kvindenavn, forkortet af ApoUonia, se
Abelone.
long, lo. se lang.
Longinus, no. navn på den romer-
ske soldat, som jog sit spyd i Jesu side,
lindes Kr. V[. 368. 144. 171 i en besvær-
gelse, hvorved blod stilles; jfr. Thiele Over-
tro nr. 518, DgF. nr. 99, Bugge Studier
s. 35 flg.
lonne, no. se lund. :
-lonnes. no. se hakke-.
lonni, uo. se lunde.
lonni, no. i udtr. : haj læ loni ta
toni {yens.) o: er ligegyldig, doven, lader
fem være lige, jfr. Grb. 231.43; i vestl.
Vens. skal siges : noni for loni; tim. kan
ikke tydes.
lont, no. uo. se lund, lunte; to. se
lang.
lop, no. i udtr. tæj jæn mæ låp o
tåp (D.) lage en helt og fuldt, med hud
og hår; se 1. hel 2; jfr. Aasen lopp,
liden visk el. tot; isl. lopi hak.
lop-ledet, no. låp-lea (Vens.), „luk-
op-leddet" kaldes den hyrde, som får
køerne først ud St. Hans morgen og først
ind samme aften (Børglum s.); se Sankt
Hans forjager; jfr. en række lignende
navne, „heckenkneter" f. eks., Pomm.
Volksk. 1. 119.
lo-port, no. lopodt æn -pot (Sunde-
ved) = rgsm.
1. loppe, uo.
låp låpdv låp9 låp9 (Vens.);
Idp -ør -dd (Lild s.);
låp -9r -9t (Sall.) —
lade op; lop dar! læ mæ lop stdmlar
epo kloBm; wel do lop min tåsk’^ (Lild
s.); låp æ dar o læ æ hun ud (Sall.);
låp don; ka do låp få mæ ? do ma
ene låp don åpå’ ås, o: ind til os; „lok
din nis, å låp din røw, å hø do no, så
hlæs9 do frå’ dæ!" (Vens.); „t de hqj
låp9 don å wil spretf ej, ser hqj" . . .,
Grb. 44. 41, idet han lukker doren op og
vilde springe ind, siger han . .
.; „liq som
hqj låpd hær (bogen) , stow der" . . .,
Grb. 109.36, lige som han lukkede den
op, stod der . . . ; dæn gåfi di wil te å
lop å sij æt9r (Lild s.) den gang de
vilde til at lade op og se efter; m. h. t.
formen sign. eng. do on = don, do ofT
= doff.
2. loppe, no. låp æn -9r (D., Vejr.,
Thy); lap æn -9r (Lb.); lop æn -9r
(Mors) ; låp æn best. -9n flt. Iåp9r (Vens.)
;
låp æn -9r (Støvr., Søvind s., Agersk.);
flt. låpd (Sundev.) = rgsm.; et bekendt
snyltedyr, pulex; kone jager lopper væk,
inden hun går iseng, Kr. Alm. VI. 73. 154;
de søger kvinder (alm.), jfr. Bondes. Hist.
s. 60; han sprari som æn lop æpo æn
glø (Mors), så let, muntert (alm.); hqj
gor som æn låp åpå æn tirstek (Vens.)
så langsomt; de ær et miJ9r æn æn lop
i æn lå (Mors), det fylder intet, se
øglade; de fåslo’ Us9 mø som dn låp i
9n tårn lom (Vens.); wi ho såmån9 låp9r
te wot, dem lægges der ej skjul på som
på lus (s. d.); dæ war ene ohc 9n låp9r
å luks å røtar å muks o: et gyseligt
svineri ; hqj hor ene one 9n låp9r å luks
å låri néjl o : armod og uselhed ; æn låp
mæ i hlynawl ijæ’m9l = lus; når A.
brovter, kan B. svare: „de ær unc å
hør 9n luks hwost, mæn de æ wer å
hør 9n låp jye" (Vens.) el. de ær æn øfik
o hør låpør host o luws dø a lårisyq!"
(Agger) ; han stor som æn låp o træj
tær (vestj.) om den ivrige; se så lyst
som nåw9r låp (vestslesv.); tateren siger
til den forførte pige: jeg haver ingen
skrin af guld, af lopper og lus og der
• er jeg fuld, Kr. II. 146. 19; loppen hun
hopper, fordi hun er så let (s. d.), Sgr.
L 181.924; den gerrige kone byder gæ-
sten: en grønsallet loppe, Sgr. VI. 165;
slagterens mesterstykke er at stikke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
