Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loppe—lopperosé
slagte en 1 —,
Kr. Molboh. s. 107. 334;
lopper avles, når urin og savspån (el.
hovlspåner) kommes i en tillukket potte
el. træsko , Kr. IV. 362. 166 , Sgr. VIII.
110.483; el. i sand og urin, Kr. VI.
268. 139, jff. VVuttke nr. 393 ; sidder en
loppe udvendig på klæderne, kommer en
god ven til huset, Kr. IV. 385. 419, jfr. Sgr.
IX. 13. 26, Liebr. Volksk. 329. 139 (Norge);
på hånd varsler nyt , Wigstr. Folkseder lo
s. 90, Aldén Getap. 89, Hazel. VIII. 69;
når lopperne er urolige , er det mod
bl^st; stikker de meget, er det mod
regn, Kr. IV. 361. 165, Sgr. VII. 141. 683 flg.
;
påskemorgen skal man bære gulvskarnet
samt en kost stiltiende over på anden
mands lod for solopgang, så fries man
fra lopper og lus den sommer, Kr. VI.
268. 140, Almueliv IV. 158. 15; andre
siger, det skal gores pinsemorgen , Kr. 20
IX. 19. 170, jfr. Aldén Getap. 108, Sm.
Medd. II. 49, Amins. VIII. 87, Gavall. Wå-
rend I. 335. 441, Kuhn W. S. II. 134.403,
Strackerjan II. 41. 309, Bartsch II. 267.
1387 a b ; når plovkarlen om våren kom
hjem efter den første plojebed, var doren
låset, når han vilde ind i huset. Så
spurgte kvinderne indenfra: , hvorhen
viser du dine lopper og lus og dine
rotter og mus?" og der ^skulde svares:
,i havet, hvor det er dybest!" Kr. VI.
266. 125, Alm. I. 46.148; også Gjern h.,
jfr. Folkl. Rec. I. 50, man skal lukke for
lopperne 1. Marts, Folkl. Journ. IV. 221
;
de drives ud ved muld af den første
plovfure, Pomm. Volksk. III. 89 ; Garnett
Women I. 340 (Bulgai’ien) ; alm. om
1 — se RoUand Faune III. 257 ; lopper
skal kaldes utoj i julen, se Nyrop, Navn.
Magt s. 127; „lopper i pigernes seng", en^o
dans, Sgr, VII. 161. 747; hvordan ræv
skiller sig ved lopper, Kr. Dyrefabl. s. 49,
jfr. Schiick Sv. Litt. I. 129, Swynnerton
s. 267; gåde: var æ de, dær æ sortdr
som æn præst, mindr sotn æn hæst, å
som tol hal enda ii ka sæt æn grim å ?
(vestslesv.), jfr. N. Vadsbo nr. 29, Gr.
Tjust s. 32; el. hwa æ de, dær æ så
vrensk som æn hæst o så swot som æn
præst ? (Andst) ;
jfr. Sgr. VI. 29. 364, 5o
Schleich. Litt. March. s. 199; el. en sorte-
brun svend stander op for min seng,
han vilde mig drille, han fik jo sin ville,
des roligere jeg lå, des mere prak han
på, Sgr. IX. 172. 512, 47.189, 109.341,
190.579, 223.736, VI. 24. 314; jfr.Vårend
nr. 16, N. Vadsbo nr. 174, Ehlers Råth-
selbok nr. 7. 35. 358; gådesporgsmål:
hudan kom dæn føst lap in i Hamhårs ?
(Lonb.), svar: swot! jfr. Sgr. II. 41.249,
Strackerj. II. 1 1 2 a 1 ; humarid låpdr gpr
dær te æn skip? svar: ingen, de sprin-
ger; jfr. Aminson V. 72. 62, Ehlers Råth-
selbok nr. 161, Strackerjan II. 112 a. 3,
sign. eng. : how many straws go to a
goose’s nest? Gloust. Fict. II. 1 13; at lop-
perne blev skabt for at give ledige kvin-
der arbejde, jfr. Ndl. Volksk. II. 65, Rev.
d. Tr. Pop. II. 369 forekommer mig også
bekendt her i landet; ligeså: hvem har
det sødeste blod? — loppen, alle piger
slikker fingre efter den, Pomm. Volksk.
III. 41, jfr. Urquell IV. 251; mørk tale:
„en seng fuld af små piger" o: lop-
per, Sgr. II. 77. 392, se lort; jfr. Aasen
loppa huk.; se 2. kommen, lus; jord-,
smede-.
3. loppe, uo. låp sæ (vestslesv.) pille
lopperne af sig, om hunde f. eks.
loppebid, no. låphej et (Søvind s.)
loppestik.
loppeblomst, no. J. T. 313, alm.
mælkebøtte, taraxacum officinale, Web.
(Hobro, Randers), se lopperose.
loppefrø, no. semen psylli, af plan-
tage psyllium (G & D.).
loppe-ister, no. i udtr. : do æ nåk
løstdn atsr lapistør (Lonb.); do ar oltir
så løst9 for lopistdr (Lild s.); dg 9r oltd
så løstan i låpistar (Vens.) o: du har
så stor lyst til lækkerier el. hvad du ej
kender til; også kan siges: tvet do ene
ha låpistdr? (Vens.).
lopperose, no. låprosør flt. (D.) en
plante, alm. mælkebøtte, taraxacum offi-
cinale, Weber; kan man med ét pust
blæse alle fnuggene af hovedet, når det
står med udspærret fruglstand, er kære-
sten tro, ellers ikke; kan hyrdedrengene
ikke blæse dem alle af med et pust, vil
køerne bisse inden aften, Sgr. V. 72.540;
kan man blæse dem alle af, får man et
nyt sæt klæder til jul; kommer man til
marked (Agger); blæser man ovenfra
midt ned i kuglen, får man sin kæreste
fra den side, hvor de tilbageblevne fnug
vender hen, Sgr. 11.95.11, Kr. Sagn IV.
607. 37, jfr. Sgr. III. 234. 12 (Falst.); se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
