Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 lud—lue
sidder hos præsten, mens denne kører
til sogns, Gr. GI. d. M. 1. 1 30 ;
jfr. havfrue,
nøkke osv. kaldes Lucifers følgesvende,
Gavall. Wårend I. 244. 480 ; i besværgel-
ser: in nomine diaboli Luciferi, J. Saml.
IV. 150. 95; den mægtige djævel L—’s
navn s. 133. 59; ... aldrig røre kød og
blod, for L — kommer i guds sæde at
sidde, s. 1 1 1 B ; ... værer hverandre så
hadske og lede, som L. er vor herre
Kristo led, s. 119.23, jfr. i ævent. L—’s
tre hår udrykkes, Kr. Æv. III. 330 ; Wig-
strom II. 405; blev jaget ud af himlen
d. 21. Decbr., Strackerj. II. 52, Grimm
Myth.^- 937 ; sign. lat. lucifer, lysbringer,
morgenstjærne ; den fra himlen nedstødte
morgenstjærne, djævelen, seEsaias 14.12,
sign. Lehmann I. 90.
lud, no. se lur no.
lud, no. luw el. luk æn hest. lumn
Q].luk9n (Vens.); luwd (?e (Lild, Agg.); lui
de best. Iuj9t (Søvind, Tved s.); lud de
(D.); lud de (Sundev.); lur de (Agersk.)
— 1) = rgsm., lud, afkog af aske; så
dowdn som lud (Randers); dæ ska skarp
luk te skør9 hwodr; haj æ så ddmn
som luk å laq (Vens.) ;
jfr. spad. — 2)
= urin (Lild s.), der brugtes til vask,
Kr. Alm. III. 44. 127, og farvning, se lød-
gryde. — Jfr. Aasen, lut huk. ; katte-,
klinte-, sur-.
Ludbæk, no. om et skidenfærdigt
kvindfolk kan forblommet siges: „hun
vasker ved Ludbæk og tdrrer ved Skid-
høw", Kr. IX. 117.269, se Lortebæk.
ludder, no. luddr æn (D., vestj.,
Lindk.); loddr (Agger); luør æn best. -øn
flt. -9r (Vens.); lujd æn -rd (Søvind s.)
— en utugtig kvinde ; også lupdrkwin^
ludormær æn (D.) ; loddrknokdl, -tåsk (Ag-
ger); do pyntdr dæj imod awtdn lisom
æ luddrdr (D.) ; ne mæ flgq^r ætd swols
nigåri , flaqd mæ få luern (Vens.) ;
jfr.
htsk. luder, ådsel, skjøge (s. d.).
luddoven, to. lukdowdn (Vens.);
luddåmn el. Iurdåw9n (vestj.); ludomn
(Gjedved, Søvind s.) =; rgsm. ; overmåde
doven, haj å så lukdbw9n, de haj ku
ha hdhow å ha jej te å klø sæ i hans
hu (Vens.), se lurdoven.
lude, uo. luwd -9r -9d, sj. (Lild s.)
— 1) lui luj9 luJ9t (Søvind) i udtr. luj
uij udlude. — 2) pisse; han gor å luwd9r
å ær ohr tar néJ9n åm (Lild).
ludet, to. Iuwd9 (Lild s.) du lojpr
så I
—, efter urin; de smoq9 så luj9 (Sø-
vind s.).
ludgryde, no. ludgnjd æn (Ølgod
s.) — lødgryde.
ludhaj, no. ludhaj æn (vestj.) et
barn, der overpisser sine klæder.
ludkar, no. luikar et (Søvind s.)
— rgsm. ; kar til at sætte lud i.
ludrik, no. låwdrek (Agersk.); a
fæk æn ggi l~ , et dybt drag af drikken,
som lædsker; jfr. V. S. O., lovdrik, god,
fuldkommen drik, opført under lov, ros,
berornmelse.
ludrikke, uo. ludrek (D.); luddrek
(Hmr., Malt); luidrek (Gjedved); lowdrék
(vestslesv., Agersk.) — pimpe så småt
(Hmr., D.); den første del af sammen-
sætningen ?
lue, uo. ft. se lade.
1. lue^ no. lu æn -9r (D. ; Randers,
østj.); luw æn (yens,.); low æn -9r (Lonh.,
Vejr., Thy); lu æn lur9 best. -n (Røgen,
Tåning, Elsted); lu æn -9r (Sønderj.) —
navn på en hovedbedækning i forskellige
egne af landet, snart for mænd alene,
snart for gifte kvinder alene (glds.), jfr.
Strackerjan 11.138.481, snart for både
mænd og kvinder; de gammeldags røde
30 el. blå strikkede spidse mandsluer (vestj.)
var alm. hovedbedækning for karlfolk i
ældre tid ; i kirken i Vium sad alle karl-
folk med bedækket hoved, med brune,
røde, gronne el. grå hatteslag, knappede
fra munden af ned på brystet og ned-
hængende over skulderen. De fornemme
bruger gronne flojels huer med sort
foder; midaldrende og unge hvide, blå
el. stribede bomuldshuer, Bhch. Vium
40 s. 199, se også det følg., jfr. S. Kjær,
Stavnsb. 138, M. Skr. s. 12, Bruzel. s. 27,
Hazel. IV. 25; som tegn på den gifte
stand sattes lue på brudgommens hoved,
Kr. Alm. IV. 76. 194; deraf sagtens „røde
lue", navn på en dans, Kr. Alm. IV. 67;
på brudens, alle gifte kvinder gik med
lue, J. K. s. 88. 158; på den ny „gade-
basses" hoved sattes ved valget en rød
lue, Kr. Alm. IV. 3. l, Jyll. I. 109; den
50 gamle kone forærede den gamle mand
en rød lue og sagde : ja, fali’l, no hår
a, mæn, ås9 båd9 kår 9t å spon9n 9t å
won9n 9t å twomn 9t å homn 9t å law9t
9n te’y som do ka træk 9n po di how9,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
