Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lovn—Lucifer 453
lovn, to. no. uo. se lun, lune,
lovne, no. [loim æti] (Gisl. h.), J.
Saml. 111. 211, lagune, stillestående vand;
Skivum å går gennem en lovne, en ud-
videlse af åen, som en lille sø ; bønderne
i Gislum h. kalder det en „loen" eller
^luun", når de i el moradsigt kær finder
en fast plads, hvor de kan stå, Dansk
Atlas IV. 549 ; ordet henføres af dr. Niel-
sen i U. Bl. I. 239 til lugn, Aasen, logn,
isl. Ion og sammenstilles med steds-
navnene: Lovns, en landlunge ud i Lim-
fjorden; Lundholm i Skagens landsogn;
se endnu J. Saml. X. 188, Geogr. Tidskr.
VIII. 48 ; Lovns sø, Kr. VI. 63. 91 ;
jfr.
lune.
lovnet, to. se lunet.
lovning, no. låwndti æn (D., veslj.,
Randers); hak. (Vens.); lowmri (Thy);
Idwni i (N. Sams) — løfte ;
gi, fo, ha
låwndri o, løfte om; ta I — g o fg 9t
(Lb.); a hb fot lownsri å nowd tårs ve
ham (Søvind s.) ; han ha fot loumsti pg,
te han måt kys nice hjæm (Elsted); a ho
/rat hæn å fåt Idmisri åpå 9n kow; a
ho no te Idwnsfis ino’ (Vens.) tilgode.
lovnsøl, no. låwnssl et (Ang., Vlb.)
jaordsgilde, gilde i anledning af en tro-
lovelse; vi vil nåk gyr I — å lowdrdaiv.
liolde jaord, møde hos præsten for at
indskrives til tillysning ;
jfr. Junge s. 1 60,
S. Kjær, Stavnsb. s. 386.
lovring, no. Idwrsfi æn -9r (Sall.,
vestj., Mors) kaldes i vesten folkene øster-
fra, fra skovegnen, som bringer træsko
og trævarer til marked derude: æn low-
)risman, frce ce lowrsrisæjn ; Idwrstis-
kram, lowrsfisværk kaldes deres trævarer,
se Kr. 111.33, VI. 153, o: folk fra Løver
Syssel, „Lofræthsysæl", se O. Nielsen,
Sysselinddelingen s. 60, jfr. Gr. GI. d. M.
1.46 Lov syssel; se skov-.
lovsi, no. se luvside.
lovsk, to. se løbsk.
lovsted, no. lowste é hest. -stes fit.
-stesr (Vens.) — rgsm.
lovstilk, uo. J. T. 126 = lostilk
(s. d.).
lovsyg, to. Ibwsyq (Vens.); de ka
Jd ham I — nåk: volde ham bryderi nok.
lovt, bio. se loft.
lovtale, no. Idwtol æn (Søvind s.);
lowtol æn best. -sn fIt. -»r (Vens.) =
rgsm.
lovte, uo. se lofte, lugte.
Lovtrup, no se loftrup.
lovtrækker, no. låwtræksr æn (D.)
;
Ibwtrækdr i (Vens.) — rgsm.
lovvek, no. se luffeke.
lovver, no. uo. se lubber, lubbre.
L. S., signaturen under lovene, Loco
Sigilli, i segls sted, tydedes: dær stor
omr ænhwæ’r låw: Læ Slid! (D., vist
i"alm.), jfr. fortæll. Kr. Alm. VL 75. 157,
Schulze IV. 1 18 : laat slieken ! Ehlers Ralh-
selbok nr. 312, se opløsn. ; i Søvind s.
tydes det: laksejl; se S.
lu, no. luw (Børgl. s.); lu (Torslev
s.); best. -9n (Vens.); lu (D., vestj.); luq
(Lindk.); lu æn best. lusn (Søvind s.)
— luen, det uldne på toj; sli lum ow
(Søvind s.); æ troj, æ luq æ slet å (Ag-
ger); fo ludn rest (Røgen) være munter
20 uden at være rigtig fuld el. helt ædru
;
jfr. Aasen, lo; isl. 16; sv. lo el. lugg; se
luslidl.
lubber, no. lo’bsr de (Vens., Agg.)
;
lowr (vestj.) — hvad der er geleagtigt,
levret blod, bævrende flæsk, jfr. slover;
lodder, livver.
lubberet, to. lobdrs el. lobsrumrn
(Vens.) — geléagtig; se lodderet.
lubbert, no. lobat æn (Sundev.) =
30 slubbert, et skældsord.
lubberværk, no. lobsrwærk de (Ag-
ger) om levret blod.
lubbre, uo. lobsr -dr -så (Agger)
— 1) løbe sammen, om geléagtige ting.
— 2) lovsr -9r -9t (D.); æ vin lovsrar
om æ ørdr, om den varme lune vind
en sommerdag ’, de æ så warm, te de lov9-
rsr = lumrer.
Lucie, no. helgennavn; Luciedag
4od. 13. Decemb. ; aftenen for brugtes som
aftenen for Helligtrekongersdag (s. d.) til
varsel om kommende ægtefælle, se Thiele
Overtro nr. 619, J. K. s. 72 anm. (Vens.
og Sverig), jfr. Gavall. Wårend I. XI, 186.
294, Raaf L 108, sign. Sundbl.2- s. 127:
ko førtes om med lys mellem hornene;
„ Lussefærden " farer den nat, Daae Bygde-
sagn II. 128.2, Haukenæs III. 176, se
endnu Hazel. V. 14, Busch Volksgl. s. 93,
50 Rheinsb.-Diiringsfelt, Festl. Jahr s. 366.
Lucifer, no. navn på djævelen,
Kr. VII. 313; var „æn halff limæ aff en
daw" i himmerig, men blev udstødt på
grund af hovmod, Brandt Lucid. s. 26;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
