Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 lue—lufthul
Istedetfor huer kan graves huller, så
triller man bdl i hivdl. — Jfr. Aasen,
luva huk.; hagehat, hat, hølle, lin, skjæg-
hat; bårne-, fur-, grenader-, guld-, guld-
spange-, hage-, hatte-, hvervestens-, ka-
bus-, kampe-, katekismus-, kram-, læder-,
lådden-, nat-, nisse-, oldemoders-, snolde-,
storre-, top-.
2. lue, no. Idwi hest.-i flt.-9r(Vens.);
låw æn (D., vestj., Andst, Agersk., Ang.);
law æn (Åbenrå) — ildens luo; Idwan
slbw ui gæm9l tacpt; i lyws Ibw (Søvind
s.); hukst stu i lyes low; Idwi å (af) lycst
(Vens.); dæn lys law slo ur a æ huas
(Åbenrå) ; ved skattegravning ses alm.
byen, hvorfra mændene er, at stå i lys
lue, se Kr. VIII. 13. 32. 33, 35. 66, 88. 170;
skat; jfr. Aasen, loge; isl. logi hak.
3. lue, uo. Idw -9r -9 Idm (Vens.)
brænde i lue, om ild ; de ldw9 å’p ijæ’n’
’
4. lue, uo. lu -9r -9t lu9t (Agersk.)
;
nf. {lur’], nt. Iur9r (Ang.), se Hag. under
lyde. — 1) lytte, se lutte, lyde. — 2)
a ska lu in te’ dæ, lu te jæn, høre ind
til en, sporge til en. — Jfr. Åasen, lua.
luebrænde , uo. IdwhræJ -})ræj9r
-braj -brdj9n (Vens.); det hedder i en
remse: de tow te å IdwbræJ (Vens.), jfr.
klinkebrænde.
luebånd, no. luhgn æn (D., vestj.)
huebånd.
luefadder, no. Iufaj9 æn (Testrup)
den fadder, som løser huen af barnet.
lueild, no, låwil (vestj.; Søvind s.)
= rgsm.; I— brimr glå (D.) brænder
lystig.
lueløs, to. i en leg; A. siger: ,gå
ind i en anden stue, og luk doren; så
skal jeg kalde dig lueløs ind , om du
trykker din lue aldrig så fast!" Når B.
så atter kaldes ind, står A. uden lue,
se Sgr. X. 160.440.
luepuld, no. lupål æn (D.) hue-
puld.
luera, no. se lordag.
luerød, to. så rød som en lue;
kom der en plet på soldatens troje,
„båiik9 di hæ (trojen) jø lowrøj ijén åpå
de arm9 soldats krap", Grb. 70. 97, sol-
daterne gik dengang med røde trojer. i
luet, no. se lort.
luet, to. Iu9 (Agersk.) om vejret =
luret.
1. luflfe, no. lof æn -9r (vestj.. Års h.)
;
lof æn -9r (Holstebro) ; lowf (Thy, Agg.)
— 1) z= lufning (vestj.. Års h.); i et rim:
æ lof å æ tæjf de ka sæj Snæj, å æ reri
å æ bjær9, de ka sæj Snæjbjær9, Kr. VI.
352. 241. — 2) bælgvante, med én fin-
ger: dæn, dær hår lof9r o, nær han sgr,
ska kryf o æ knæ9r, nær han høst9r
(D.) ; han bldw vre å fylt hans jæn lof
mæ jowr å kyl dæn at9r Benom kærk
Sgr. Xli. 138 (vestj.).’ — Jfr. Aasen, love,
isl. lofi hak., håndflade; eng. glove.
2. lufiFe, uo. sømandsudtryk, vende
op mod vinden: lof, skip9r, dær ær æn
lo9t i læ (Holmsl. kl.), jfr. holl. loeven,
eng. luff.
3. luffe, uo. Zo/" -ar -a^ (vestj., Vrads,
Gjern h.); o lof æ tow (vestj.) et arbejds-
udtryk: karte grov og fin uld løseligt
til store tojer: draddeler, drillinger, flager,
lufninger, trimlinger, der siden plukkes
istykker, „teses", og kartes om igen til
små tojer.
luflfeke, no. lov9k æn -9r (D., V.
Vedst., Agersk.) bælgvante; se handske,
lufvante; jfr. love, luffe, låge; -ken.
lufning, no. lofn9ri æn -9r (vestj.)
en stor sammenkartet uldtoje, se 3. luffe.
luft, no. loft æn best. -9n (Vens.;
vestj., D., sønderj.) = rgsm.; foqti loft,
liq åp i ldft9n; han kan il fo loft, træk
frésk Idft, kdm ui i ldft9n; ryq i ldft9n
(Søvind s.); mæ ka ene Ihw å loft9n;
loft9n æ tåti ida’ ; haj wa så gal, hqj
wa far9 å flyw i loft9n (Vens.); selv
med Jet luft" løber en havbåd en mil
i timen, Jyll. I. 237 o: med svag vind;
„de ga loft!" soi æ man, da gek æ
præst (M. Slesv.); æ hæst fæk loft o:
de løb løbsk; no fæk æ fåwl loft (Lind-
knud) o: den slap løs, ud af snaren;
røq9 loft gir tørk (vestslesv.) ;
jfr. Aasen
luft; isl. loft, lopt huk.; plt. lucht; luft-
rejse, løfte; spejl-, torden-.
luftdråber, no. lægemiddel; der
udleveres tinet, præservat. (P.).
lufte, uo.
loft -9r -9 -9 (Vens.);
loft -9 -9t (Søvind s.)
= rgsm.; de lbft9, det blæser’ svagt;
loft ui, lufte ud; loft sæ, lufte sig; de
b9Jønc å loft we awt9nstij (Vens.).
lufthul, no. Ibfthwol H (Søvind s.;
D.); lofthwol e best. -hwdl flt. -hwdhr
(Vens.) = rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
