Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 luger—Lukas
således ut der ei- laget formeget: bgnt
jow é (jåt I— i hærdn.
luger, 110. se lug.
luggi, 110. luqi æn (Vejr.); æn I—,
en hvis hår hænger uordentlig, mske el.
dyr, jfr. Aasen, lugg hak., hårtop.
luggivorn, to. liiqiwdrn (Vejr.) med
håret hængende uordentligt, mske, dyr.
luggjord, no. lodkgor æn (Ager-
skov) den nederste gjord på en spand.
luglåd, tf. se luiagt.
lugt, no. låwt æn (D., Hmr., Andst,
Vor, Tved; Ang.); løjt æn (Vejr., Thy,
Mors, Havbro, Røgen, Støvr.) ; løc i hest.
-/ (Vens.); æn løt (Løgst.) — lugt, lugte-
sans, både om god og slem lugt (D.,
vestj.); hl grem Ibwt, a ka gåt li dæn
lowt (Søvind s.); i li, i gu løc (Vens.);
(lær vår æn låivt som å æn avdtfk (N.
Slesv.) o: krydret, stærk; andre steder,
f. eks. Agger, Thy, Mors, Års h., kun —
stank (s. d.); jfr. ryge; lig-, mad-, svovl-,
tran-.
lugte, uo.
låwt -9r låwt låwt (D., Andst, Hmr.,
V. Vedst.j;
låwt låtvtdr låwt låwt (Bradr. ; Ang.)
;
lowt -9 lowt Ibui (Vor h.); ft. tf. -9t
(Søvind s.)
;
lojt -9r lojt lojt (Sem);
lojt -9 lojt lojt (Sundev.);
løjt -dr ? ? (Mors, Tliy);
løjt -ør løjt løjt (Havbro, Års h.);
løc -9r -9 -9 (Vens.);
løt -9r løt [løt] (Løgstør);
léjt -9 léjt løjt (Elsted) —
både: blomsten løc9r gåt og: hqj løc9
te blonist9n (Vens.); hans on ldtvt9; de
ldwt9 æt9 kumåq; de låwt9 var eh H
råJ9n hælni9s , Usom råJ9n tnåq (Søvind
s.) ; de låwt9r Usom gam9l hrø (vestj.)
0: en lort; „foj da som din træsko
læwt9", Sgr. XI. 125. 332 (Bj. h.); dæn
løjt9r gåt (Mors) = ryqdr gåt; i Thy der-
imod = stinke, også Vejr., Agger; æn
ska stek æ fe^dr i ce ju9r å låwt va bon
æn ær å (Ang.); „Jens (hesten) rimmed,
da han soe mæ å løjted de hæ brøe",
Blich. Bindst.; fig. „hæqsméjst9rdn kom9r
ijén . . . får å løc te Bals9rs flask" , Grb.
63. 68 o : for at få en dram ,
jfr. lugte
til dunken, Kr. Alm. IL 90. 228 ; de løc9
gåt, de ma smaq her; mæ skal ene raq
i skit9, de ka næmt løc; do æ stærk, —
in9n de æ da å løc te; de løc9 så fynm
(Vens.) ubehageligt, stygt, sagtens ord-
spil mellem fy —Fyn; „han æ så øwe-
muere, te lian løjte". Jæger Gillsj. s. 28;j
„hwa låwt9r hæst o Fyn el. o æ av9te’k ?^
(vestj., sønderj., alm.), ordspil mellem]
„lofter" o: danner loft (s. d.) og lugter;
røver lugter, sporer som hund, Kr. Æv.
III. 5, jfr. liunde-, tryntyrk, se Faye s. 189;
i« trolden lugter i ævent. kristenblod (s. d.),
Kr. Æv. III. 331. XX, DgF. II. 73, Asbj. I.
120, III. 339, Bergh III. 8; lugt af surt
smor varsler fylgiers nærhed, Arnås. I.
358 ; vittigheden om stenen, der vender
sig, når den lugter frisk brød, se sten;
jfr. Aasen lufta 2, duft, døne, stinke.
lugtebasse, no. løjt- el. løtbasi æn
-9r (Mors) et insekt, sagtens en art løber-
bille, carabus, der stinker, når den træ-
so des itu.
lugtelse, no. Idwt9ls de (Andst);
løc9ls de best. -t (Vens.) — 1) en plante,
artemisia abrotanum (Andst). — 2) pot-
purri, røgelse; de æ no gåt løc9ls I
hor (Vens.), jævnlig bruges dertil la-
vendler.
lugtens balsam, no. Iåwt9ns bal-
sam de (Malt) en plante: salvie, tanace-
tum balsam ita (?).
lugtestok rod, no. lowtståk rod
(Andst) en planterod: malurt? lostilk?
lugtløs, to. i tim.: haj æ båd9
dorn å dhw å løclhs (Vens.), ellers: dæj,
blomst løc9r ene.
lui, no. se lud.
luj, no. se lur; luje no. se ludder.
lujt, uo. tf. se lukke.
luk, no. se lud.
luk, no. luq i best. -* (Skjæve) ; hij
40 (Børglum, Vens.) — slurk, ta dæ i liiq
el. luj te! nok også: i lug; se lik.
lukaf, no. lok-g’ best. -ed (Himmerl.)
;
lukbw et (Søvind s.) — et aflukke.
Lukas, no. en evangelist; i tim.:
de skrywdr Lukas nåk et om o: det er
nok logn, jfr. Apostl. Gjern. 1. l, evange-
lium; Gr. GI. d. M. II. 111.97: kommer
L — tre sondage i rad, får vi regn o:
læsestykker i kirken af L— evangelium,
jfr. Thiele Overtro nr. 68; til en lille
dreng kan siges spøgende : de æ nåk
Lukas mæ æ lær-y (Rejsby), jfr. Kr.
Ordspr. 194, hvor der også anføres: hej
du, Lukas med æ læderører og et par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
