Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lungepølse—lur 463
lungepølse, no. IdypMs æn (Sø-
vind s.) = rgsm.
lungesyge, no. lotisyqan æn (Sø-
vind s.) tæring, phthisis.
lungetæring, no. lårithsri i best.
-/ (Vens.) phthisis.
luning, no. ly, lun; æ trædr gir
lowfiBti får æ huds (Ang.) ; æ huds leksr
i æ lowtmi (M. Slesv.) i læ; se skov-.
lunk, no. de ska nåk gi æ hæst lo
æn lotik (D.) o: gore dem varme, om
arbejde f. eks.; de he mjelk æ så kdlc,
ka do sæt d te loyk i kakdlun? (Vens.).
lunkdrik, no. lorikdrek æn (Haders-
lev) — ludrik (s. d.).
lunken, to. lotiksn, loijkd itk. loykdnt
— flt. (Vens., Mors, Bradr.); lotikdt ~ flt.
(Agersk.) ; loykdn = flt. (D., vestj.) ; lorikdt
el. Idrik9n — flt. (Søvind s.) = rgsm. ; kan
også sine steder være : ligegyldig, doven, 20
ved arbejde, da : loykdn får æn teri (Ager-
skov) ;
jfr. Aasen, lunkad ; eng. lukewarm.
Lunkentus, no. „ Logentus ", Kr.
Æv. m. 96 flg., jfr. Båckstrom II. 271.
-lunner, no. se morgenlunner ; har
ordet noget at gore med 3. lunde, ligge
skråt, hælde?
lunnike, no. lomk æn (Vens.) usæde-
lig kvinde.
lunre, uo. i udtr. læ de londr å’ 30
(Vens.) lade det gå sin gang.
-lunt, to. se 2. lune, mis-.
lunt, bio. se langt.
1. lunte, no.
lont -dr -9t (D., vestj.); ft. tf. -9cl (Thy);
lunt -9r -dt (Malt)j
lont -9r -dd (Mors; Agersk.);
lonc -dr -d -d (Vens.) —
gå langsomt og dovent; gore noget uden
umage; hica gor do o lontar apr? lontio
omkre’ti (Lindkn.) drive; „hqj skælc å
smælc, honsfår di lo å luncd så låne
åj) e dmvi" , Grb. 79. 76, ... hvorfor de
lå og drev så langt op på dagen; lont
dt a (Agersk.) gore noget uden umage;
I — omkre’ri inæ 9t (Agerskov) overfare
noget lempeligt; do ka nåk lont æn let
atdr viæ (D.) vente ;
jfr. Aasen, sv. lunka.
2. lunte, no. lont æn (D., Malt, vestj.)
— 1) = rgsm. ; han hår moski’J9 sjæl so
stokdn æ I— te dt (Malt) om en ilde-
brand; a ka Idwt lontdn (Tåning); „men
si, ul ku løc Jens å hans lune å setd
se åpå réivdn å tu9r" , Grb. 220. 9 ^:
Jens og hans bøsse; i. en gåde: „ti
lonte (fingre) om et torhwål" (svikhul i
en tønde), Sgr. II. 41. 252. — 2) drenges
nøglebøsse (D.); lonc best. -dn (Vens.);
a ska nåk j^as loncdn (sts.), fig. træffe
målet. — 3) en pibe (Vejr.). — 4) et
snoet halmbånd (Andst); vri æn lont
(Agersk.); rævens hale (Vens.). — Jfr.
mnt, lunte, Sch. Liibb.; ligeså htsk.
3. lunte, uo. lont -dr tf. lont (D.,
Andst); lont æn bøs aw (Malt) = rgsm,,
affyre ved hjælp af lunte; fise (Agg.).
luntelig, to. lontdh (D.); luiitld
(Bradr.) ; loncdh (Vens.) som bærer doven-
skabens, efterladenhedens præg; de æ
sgnt no loncdld komdn frå’ o: vedkom-
mende har jasket sig fra det; de æ no
I — jpr, skødesløst gjort; som er vanske-
lig at omgås, om msker (D.), også om
lås, dor (Bradr.); se be-.
luntetrav, no. lonttraw (vestj.) ; loncd-
traw é (Vens.) = rgsm.
luntre sig, uo. leq o lohtdr sæ (Sal-
hng), ligge og dovne; leq o lontdr let
(D.); jfr. lantre sig, lunne.
lupin, no. lapi’n æn lapi’mr (Bra-
derup); lapi’n æn -dr (D., vestj.) — en
plante, der hører til bonnerne, lupinus L.
lur, no. se lu, lud.
1. lur, no. ludr (Søvind s.) — rgsm.
;
sto pd lur (Søvind s.); a stor åpå luwr
(Vens.); særligt udtr.: a ska gi lurdn
atdr dt (Andst) lægge mærke til.
2. lur, to. ludr (Bradr.) ; de æ så ludr
i æ vædr, lummert.
3. lur, no. luj æn (Mors) et blæse-
instrument, kaldes tud el. luj (Koldingegn),
var sædvanlig gjort af træstaver og brug-
tes af hyrderne til at tude får og kør
ud med, idet de blæste i den udenfor
hver gård; i viserne: blæse i den for-
gyldene „lud«, Kr. I. 241. n, II. 243. 12,
Alm. I. 17. 44.57; ,luj", Kr. II. 109.2,
126. 14; nu hører jeg min moders for-
gyldene „lyd", Kr. II. 292.14; se horn 2;
en afbildning Gavallius Warend 11.456;
hyrden, som blæser i luren om røverne
se so ;
jfr. Aasen, lur ; isl. \n^v hak. ; sign.
nfr. luye Outzen, Fris. Gloss. „laut tonen,
tuten, bruUen",
4. lur, no. luwr i (Vens.) ; flt. lurd
(Søvind s.) — en kort sovn, blund; a
wel ta mæ i hetd luwr (Vens.); jfr. Aasen,
lur, hak. blund; lura uo. blunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
