Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 lur—lurendrejer
5. lur, no. ?W9 (Sundev.) ; /Mr(vestj.,
Elsted); luwr (Lild s.) — et kortspil;
spilles helst af 5 —6 personer, hver får
fem kort og lægger en skilling ud på
bordet (glds.), hvor der var tegnet en
kreds med små kredse til hver enkelt
spiller; den, som giver, har lov til at
lage trumfen, men skal så spille med.
Først gives tre kort til „missen" (s. d.,
kaldes spøgende også „katten"), så tre
til hver medspiller, derpå vendes trumfen,
til slut to kort rundt. Er der 5 spillere,
bliver der endnu 5 kort tilovers (i næsten
alle glds. spil bruges 36 kort) som kaldes
kyJ9vmis (1) til forskel fra dæn gmvih
mis (2). Enhver, undtagen giveren, har
ret til at gå med på sine egne kort el. tage
„missen" ((2) koster 2 øre, (1) er fri)
el. passe; giveren skal gå med, men
må tage „missen" til trumfen, om der
er en „mis", når turen kommer til ham.
For hvert stik tager man én skill., for
de første i regelen to, det er de „fede
stik", fijdr støn; d^’’ ^r nemlig på grund
af „købemissen" og tidligere beter gerne
forråd i pouillen. Den, der ingen stik
får, bliver bét og giver 1 sk. til næste
spil, foruden sit sædvanlige indskud (El-
sted); om missen siges: kat9n vel ves
ryw! Efter en anden spillemåde er det
trekort med håndkort til en mand mere
end der er deltagere, luwHy den, som
tager luwri, skal spille, men luwri æ
luwrworn og kan let spille en et puds
(Vens.); spillet er sagtens fransk loup;
det kaldes nok jævnlig mis.
1. lure, uo. tur -9 -9t -9t (Elst.) und-
lade at bekende trumf i 5. lur (s. d.) ; do
serd nåk å lur9, hvori der er ordspil
med lur = blund.
2. lure, uo. luwr -9r -9 luwr (Vens.)
= logre.
3. lure, uo. lur -9 -9t (Søvind s.) blunde
;
han vel gæn léq å lur let om mow9n9n,
m9n han res se (Søvind s.) o: står op;
haj lo å luwr, sov; haj stor ene å
luwr9r we hans arb9c (Vens.) o : driver.
4. lure, uo.
lur, lur el. Iur9r, lur lur (D.)
;
lur -9 -9t -9t (Søvind s., Elsted);
lur lur lur9t lur9t (Agersk., Bradr.);
Iu9 lu lu9t lu9t (Sundev.);
lur lur lur lu9r (Angel) —
1) ~ rgsm.; lure, lytte efter, hvad man
ikke må høre; han lur9t ham 9t a’w
(D.) opdagede det ved at lure; hun hu
leJc å lur dæm a’w, nær di snak9t åm
dær pæri, J. M. s. 63 ; hwa sté du å lur9r
at9r? (Søvind s.); dæn, dær lur9r, ær
et bæj9r en dæn, dæ stæl (Fredericia
egn); hon stu å luwr we don; hons sto
do å luwr æt9r? e luwri (Vens.) en
luren. — 2) lytte til uden at sige noget;
loc^e lur han g (vestj.); også: betænke sig
på, vente, give tid i tavshed; de æ hæst
o lur 9t a’w (vestj.) o: vente; han gær
å lur a’r (Agersk.), går og betænker
sig; „a ar9r nåk dæ gamdl; — „de skat
do efic luwr æt9r" (Vens.) o: stole på,
vente. — 3) narre, bedrage, overliste
en; han lur mæ ily’W9l (D.); ncej, lur
ekons Lawst! (Randers egn), omtr. = tro
ej, du narrer ham. — 4) om vejret:
20 lummert, stille, som truer med regn:
de lur i æ væ9r (Bradr. : Sundev.) ;
jfr.
plt. dat wårrer luert, se Urdsbr. I. 38. l,
lurke. — Jfr. Aasen lura; htsk. lauern,
mnt. luren, Sch. Liibb., jfr. talemåderne
hos Schiitze 111. 64; se kukke-.
lurebasse, no. lurbasi æn (vestj.)
æn sær I —, en person, der går omkring
og lytter og intet siger.
lurebrod, no. luwrhrøj i (Vens.)
30 •=:: lurendrejer.
lurebrænde, uo. brænde langsomt,
om kulmiler, modsat luebrænde. se Kr.
Alm. V. 12. 29.
lurebure, no. i et ævent. : „Sam-
son i Lurebure", Kr. V. 271, forklares
s. 274: han sidder hjemme i buren og
lurer med sin unge brud.
lurehætte, no. luwrhet æn (Vens.),
både om mænd og kvinder, lurendrejer.
lurehøg, no. luwrhøq i (Vens.) =
lurehætte.
lurekat, no. luwrkat i (Vens.) —
-
lurendrejer; jfr. Grb. 50. 48.
lurekræmmer, no. Iurkræm9r æn
(vestj.) person, som går tavs og driver
omkring.
lurelak , no. luwrlak (Vens.) ; leq
i I—, ligge i skjul; jfr. fjæle.
lurenbrok, no. Iur9nbråk æn (Andst)
50 =. lurendrejer.
lUTendrejer, no. luw}^9ndréJ9r i {yens.,
vestj.. Søvind s.) = rgsm.; jfr. holl. lor-
rendraayer, bedrager, smugler; lorren uo.,
bedrage ;
plt. lurrendreier, Schiitze ; lurre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
