Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 lusangel—Lushoj
(s. f. Nibe); „Hylke 1—", Kr. Ordspr.
s. 512 (Skanderb. egn), sign. drilleriet:
at gore bevægelsen, som man knækker
en 1—, se også Ndl. Volksk. II. 142. —
3) frøene i hybenfrugten (Sundev.), jfr.
Sgr.V. 74. ,57G (Sams). — Jfr. Aasen, lus,
isl. lus huk.; htsk. laus, mnt. lus Sch.
Liibb. ; se loppe; basilisk, basse, bid, bider,
bisser, fremmede, grå, gråben, gråbider,
grånille, grå stud, grå svend, pulhk, små-
hons, uting ; blad-, degn-, flad-, fåre-, gase-,
hø-, klæbe-, krympe-, præste-, rose-, rug-,
ræ-, svede-, træ-, vægge-, øssel-.
lusangel, no. lusarpl æn (Malt, D.,
Mors) en gerrig person.
luse, uo. lus -3 -9t (Søvind s.);
lus sh, pille lusene af sig, se lyske.
lusebo, no. luserede, se M. Skr.
s. 42. 48.
luseforskrækker, no. lusfåskrækdr
æn (D.) kaldes de store tænder på en
redekam, de gor ingen skade, men for-
færder kun.
lusegjerrig, to. lusgerd (D.) yder-
lig gerrig.
lusegrosserer, no. lusgrosrjarsr æn
-»r (vestj.) kludekræmmer.
lusegræs, no. J. T. 107, en græs-
art, flojelsgræs, holcus lanatus L. (Jyl-
land).
luseharke, uo. lushark æn (D.)
kæmmekam; jfr. plt. luushark, Schiitze
II. 105.
luseharve, no. Iuwshar9 æn -9r
(Vens.) spøgende navn til kæmmekam-
men.
lusekam, no. luskgm æn (D., vestj.);
luskam æn (Ang.) — kæmmekam.
luseklemme, no. lusklæm æn (vestj.)
spøgende navn på kæmmekammen.
luseknækker, no. lusknækar (D.)
de små tænder på redekammen; nok
også skæo., om en person, der havde
hvide handsker på, blev sagt: de æ få’,
de mæ skal ene trow, hqj ær almejh i
luwsknækdr (Vens.) ; skæo. til skrædderen
(s. d.); Kr. Alm. V. 9. 22: den nedmanede
rækker hænderne op og gor bevægelserne
som at knække lus, jfr. Rolland, Faune
III. 250. 5, Koehlers henvisn. Blade, Gon-
tes Agenais s. 155, se klippe, skære.
lusekonge, no. luskofi æn (vestj.)
— 1) en overmåde usel, luset person,
jfr. Lene. — 2) blandt hyrderne: den,
som kommer sidst op pinsemorgen (S.
Omme), jfr. Kr. Alm. I. 22. 61; den, som
kommer sidst ud med køerne om mor-
genen og sidst hjem om aftenen (Grene
s.), jfr. Kr. Alm. IV. 28. .59, 159.461, se
konge II. 265. 18 b. — Jfr. græstyv, ko-
rive, lopledet, middagsgjæk, morgenkat,
natravn, sidsteskrald, svinepisker.
lusekrudt, no. J, T. 162, — luseurt
10 (Ang.), se 1. krudt.
lusekræmmer, no. luskrænidr æn
(D.) en ussel, elendig person.
luselektie, no. 1 udtr. do hb nåk
sat i lusléjs (Gjedved) o: siddet over;
sed i luslæjsdn (Randers, Grenå, Dover,
Ålum, True), jfr. Sgr. II. 207. is, 223.16;
der siges nok også: lulæjs; og: sej æta
som nåw9 lulejsa (Tåning) o : personer,
der er i luslektien : skal også være uo.
:
20 luléjs (Fur), sidde efter; jfr. pæl.
luselyng, no. J. T. 77, en plante,
krækling, empetrum nigrum L. (Jylland).
luseribbe, no. luwsreh æn best. -9n
flt. -9r (Vens.) spøgende udtryk om en
kæmmekam; ka mæ ene wej onc, ka mæ
da dlt9r weJ 9n luwsreb! hornkæmme-
kamme er en alm. gevinst ved lotterier
på markeder med indsats af 10 øre.
lusesalve, no. i udtr. han hår et æn
30 gaii æn skæhri te lussah (Andst) en be-
tegnelse af den yderste armod, jfr. Sgr.
X. 108. .310.
lusestrid, no. i visen: „ja, var du
dig til dyster igår med ridderer og raske
svende; da var det vist en lusestrid, om
du vandt sejr alenn’", Kr. 11.225.7.
lusesyge, no. Iussyq9h æn (Søvind s.)
en sygdom, phthiriasis, hvori man troede,
at levende lus avledes i kroppen og
40 kunde bryde ud i „lushyhr" (D,), jfr. Kr.
VIII. 164; straf til den, som brækker
kirke ned, Kr. Sagn III. 142.731, se lus.
luset, to. Ius9 SJ)., vestj.. Søvind s.)
= rgsm. ; fuld af lus; haj æ håd9 luws9
å skab9 (Vens.); se pil-.
lusetrappe, no. lustrapar flt. (vestj.)
hakker i hår, som fremkommer, når en
uøvet klipper,
luseurt, no. en plante, pedicularis
50 palustris L. (Ålborg) ; kommes den i sengen,
dræbes lopper og lus af den, Kr. IX. 76. 802.
Lushoj, no. i en talemåde: „det
er ingen lojer at holde ved L —, når
det er mørkt og det regner, te det dråser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
