Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lusini’—lut 469
og så sidde på bunden af on stor vogn
med et par trætte helmisser og et par
omme albuer", Kr. Alm. 1.34.108 (Vejr.
s. i Hjerm h.).
lusing, no, luwsdri i best. -i flt. -ar
(Vens. ; vestj.) ; lusnsri æn -dr (Holstebro,
Agger; Bradr.); lusdii æn -9 (Sundev.) —
1) = rgsm., et slag på øret: de skår eh,
gi ham blåt æn guw9 luwsnsri (Agger);
,han gi ham no regdig gue tar lusinge",
Jyd. II. 27. 1; fig.: „få en lusing" 1) lide
et tab, tabe en proces el. lign., 2) få en
stor fortjeneste, en arv (Bradr., vist alm.);
1— får vejfarende af genganger, Kr. Sagn
II. 530. 178, V. 210.64, se Gavall. Wår. I.
465; et ikke ualm. træk jfr. Hofb. Nerike
s. 24 1 af skovrå ; Gav. Wår. 1. 259 af nøkke
;
Afzel. Sagob. II. 190, Amlns.V. 84 af nisse;
Afzel. II. 192 af spøgelse se Wigstrom I.
154.158, II. 261. 359 ;-Strackerj. 1.219 m,:
Urquell III. 279, IV. 254 (Schles.), Pomm.
Volksk. 1. 19. 18, III. 38. 19; af djævel, Kr.
Sagn. IV. 295.54, P. Volksk. IV. 80. 33; af
død, Kr. Sagn IV. 301.78; hængt mand
skal man give lusing, når man skærer
ham ned, Urquell IV. 193 (Schles.); det
koster en 1— at se brylluppet hos de
underjordiske, se f. eks. Kr. Sagn I. 71.
^289 flg., Gr. GI. d. M. III. 90; med en I—
kan tandpine helbredes (vist alm.), se
Melzer, Småbilleder, Kria 1862 II. nr. 8,
Pomm.Volksk. III. 67.18; i en skæmtehist.,
\Vigstr. Sagor s. 120. — 2) en dragt
prygl; æn gtiwd lusdti hok (vestj.), ligeså
Holstebro. — Jfr. V. S. O. lusning, dragt
prygl, irettesættelse; lusning, renselse fra
utoj; Rietz lusing; se flabop, husk-på-
mig, kjæbop, medhjælp, sansekage.
lusk, no. losk (Thy, sj.) — 1) i
udtr. ta I — = luske o: være doven,
drive. — 2) dær æ lusk i æ væjr (Ploug-
strup), det er usikkert, truer med regn
el. uvejr; jfr. 3. lurke, lutte.
luske, uo.
luski -d tf. ft. luskøt (Tåning, Elsted);
lusk -9r -9t (D., Søvind s.);
losk -9r -9t (vestj.);
lofjPsk -dr -9d -9d (Thy, Agg.);
lusk -9r -9 -9 (Vens.);
Iu9sk lusk9r -9t (Agersk.);
losk -9 -9 -9 (Sundev.) —
1) være lumsk; lusk omkre’^ (D.); æ
hun lusker (Andst) er bange, skuler;
siJ9 do ka losk å! (Lb.) luske afsted;
wa ggr do o losk9r omkre’ri at9r ? (Lb.)
;
haj gor å lusk9r, lisom haj wil stel hons
(Vens.); „di hæ to klør9r lusk9 dem liq
U9n te wej9n", Grb. 46. 65, disse herre
to fyre luskede sig lige udenfor vinduerne
;
han koma lusk9h, han lusk9 se fre 9t (Sø-
vind), lowskin (Agg.). — 2) drive, være
doven, go o lusk a’d; leq o lusk a’d i æ sæti
(D., Thy); være ojentjener i sit arbejde
(Vens.). — Jfr. Aasen, Rietz luska, htsk.
lauschen, lytte, mnt. luschen, Sch. Liibb.
,heirnlich auf wild lauern" ; se over-.
luskebasse, no. æn sær Iusk9has9
(D.) person, som går lurende omkring
el. er doven.
luskefas, no. lusk- el. Iusk9fas æn
(D.) = luskepeder,
lusk-egn, no. æ luskæjn (Ribe) kel-
tringeegnen, kaldtes tidligere egnene i
Malt herred, Tirslund, Assersbølmark,
hvor de store heder begyndte og hvor
mange keltringer boede.
luskehoved, no. luskhum æn (D.)
en person, som er lumsk el. doven ved
arbejde.
luskepeder, no. luskapæpr æn (D.)
en, der går og lusker.
luskepig, no. luskipiq æn (Årh.)
— luskepeder.
luskepuld, no. luskipol æn (Røgen)
= luskepeder.
luskeri, no. Iusk9rrj de (D., alm.)
både om gerninger, der er lumske, og
dovenskab.
lusket, to. Itisk9 (D., Sønderjyll.)
;
ldski9 (Låsby) — 1) om msker el. dyr,
som er lumske (Sønderjyll., vestj.); æn
lusk9 hun (D.). — 2) doven, som vil
luske sig fra arbejde (D., vestj.) ; æn ggr
o blymr ål lusk9 (D.) doven, dorsk. —
3) om heste: æn sæ ldski9 krik (Låsby)
hest, som luder med hovedet, modsat
pronsk.
luski, no. loski æn (vestj.) en per-
son, som lusker.
luslidt, to. luqslet (Agger); luwslet
(Vens.); luslet (vestj.) = rgsm.; æn luq-
slet troj (Agger).
lusning, no. se lusing.
lut, uo. tf. se lukke; no. uo. se løft,
løfte.
lut, no. i udtr. gore, tage noget
at9r lut o kik o et at9r stræq9r o skit
(Lindk.) efter ojemål, på slump; se lutte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
