Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lutvånen—lyd 471
om vejret; en mclleinling mellem frost
og tø.
lutvånden, to. lut- el. loiwåmn (D.)
stærkere udtryk end kræsen, den kræsne
tager maden, men nødig; den, der er
1 —, vrager.
lutoret, lo. lutøvd (vestsl.) lydhør.
luv, no. se liv.
luvside, no. æ låwsij (Agger) =
rgsni. ;
jfr. Aasen, luv; holl. loef, skibside;
eng. loof.
ly, uo. se lyde.
1. ly, no. ly (Vens.); lyj apm (vestj., D.,
Agg., Års h.) ; léj æn (Bj. h., Vor), itk. (Støv-
ling) = rgsm. ; hryb i ly, sto i ly we hukst
(Vens.) ; dær æ let løj om lamhol (Tå-
ning) ; alm. udtr. er : i lyj ve o : ved siden
af, samtidig med : di gor o teqdr o stæl
let i lyj ve; hans dawlgn rækdr et vit,
dijdfår mo han swålt il — ve (Andst);:
de fåto’l han niæ i I— ve (Elbo h.); i
sted remser: Pohy leqsr let i løj (Påby
V. Kolding) ; Assendrup, Kr. Ordspr. s. 513
(Skanderb.); „Bedsted ligger i æ ly", sts.
s. 529 (Lygomkloster egn); „Homå kro
har ingen ly", Sgr. II. 88 (Sønd. h. ved
Grenå); jfr. Rietz ly, Gleasty, hlvr to.;
læ; hus-, kjør-i-, kruk-i-, kryb-i-, skov-.
2. ly, no. i udtr. som : de ær ham liq
(jåt, huæm hctj komdr i lyc el. lyjc wei
.) : i færd med ; de war i li swcen, hon
kam i lyc we o: i forbindelse med; hon
war i lyc mæ ham om 9 o : i færd med
ham; haj ha to lians uws mæ, så haj
ku kløw 2)aj9n å ol di slqhdr, haj sku
kom i lyc we (Vens.) ; hører til 1 . ly, no. ?
3. ly, uo. hær lydv dt gåt (Lindk.)
her er der god ly for vejret; humn
æ særi dæn løjst (Ry) gav ly; hær løjdr
dt let (veslj.) ; de løjdr så få hawdn (Sø- •«
vind s.).
4. ly, to. hjj (D., vestj., Mors, Thy;
Agersk.); løj fit. léij (Støvr.,Vor, Søvind s.
;
Vejr.) — kuldslået, måske mindre varm
end lunken; tvamt æ løj (Støvr.); wamt
ær il pxd løj, vandet er næppe nok lun-
kent; / hor dt løjt å gåt (Søvind s.), I
har det lunt og godt; også: sæt æ wan
le æ løj (Holstbr.) sætte på gløder, at
det kan blive ly ; set kafdrøt te løjm s
(Elsted); lig. a ska nåk hål ham te æ
løj (sts.) = holde ham til ilden; jfr, Aa-
sen ly, isl. hlyr ; se 1 . lykke, lykket ; fise-,
mælke-.
5. ly, uo.
lyj -9r -9d (Mors);
løj nt, ft. tf. -dr (Vejr.);
løj -d løjdt løjdt (Søvind s., Elsted);
lyj lydr lyj lyj (Agersk.) —
kuldslå vand el. lign., tage kulden af
det: lyj æn påt mjælk (Mors); æ kafd-
kan ska åltijdr vær såddn, te æn ka løj
si båqhån, så ær æn læt o swerp (varme
n en fart) (Lb.); a gé hæn å løjd én to
kafd (Søvind s.).
lybber, no. lyhdr et -dr (Bradr.) =
løbbes (s. d.) små brændte lerkugler, el.
stenkugler, som bruges til leg; jfr. malmer.
lybbes, no. se løbbes.
lybsk, to. lyhsk (Søvind s., vestj.)
nu gået helt af brug, betegnede mønt-
arten i Sønderj, og en stor del af det
sydl. og vestl, Nørrejylland:
no hår a åhr kæn så gal i mind
levddqqd,
fir mark lybsk o fir lyhskældrf får dn
panddkqqd!
gi. rim (Malt).
lybsker, no. lyhskdr æn -dr (vestj.,
Lonb., Lild) = lybskilling (s. d.).
lybskilling, no. lyhstcæUri æn = flt.
(V. Vedsted, Ribe, Søvind s.)’ — 1) skille-
mønt af små sølvskillinger, prægede i
Hamborg og Lybæk, værdi 8^/5 rigsbank-
skilling; 5 lybskilling — 1 mark rigsmønt,
0.33 kroner; de taltes i kast (s. d.) (V.
Vedsted), jfr, Fb, Bondeliv s 153; man
regnede i Sønderj. sædv. i mark lybsk;
se lybsk, lybsker. — 2) en plante, en
art hyrdetaske, thlaspi arvense L., på
grund af frugternes udseende (Thy), J.
T. 242.
Lybæk, no, en by i Holsten, se
1. død I. 227.22; jfr. Deecke s, 88, lybsk,
lyd, no, se lød.
lyd, no. ly i best. -i el. lyji el. itk.
(Vens.); ly æn ly (D., vestj., Tåning, Sø-
vind s.); liwd best. -dit (Tved sj.) — 1)
= rgsm. ; dær æ gu ly icd (Vens.) god
klang; dær ær æn gowd lyj i dæn hån
(vestj.), det skråler stærkt; skowt lyj
imæl falk (Agerskov) stifte fred, forlige;
skøt ly imet falk el. skel ly imé’l dæm
(Vens.); skæt Uj imæ’t (Agger); skel
ly (vestj.); „no skal a ligh gåt i høu
ly fåtehl" , , ., Jæger, Ferie s. 4; „han
såh i høw ly", Gillsjow s. 43.49; i høw
ly (Elsted) hojlydt, for ramme alvor;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
