Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 lydagtig—lydig
Jiq^j jipr sbnt no sæ ly å’ se’’, Grb.
8. 26; „di tøt åpå lyp, de de ku tvær i
hol" , Grb. 43. 13 ;
gi ly frå’ dæ, anidn
host æhr skid, æn ka da hør, dær æ
lyw (D.) ; ka do ji ly å’ dæ! (Vens.). —
2) stilhed; dær hlbw ly i æ ståw, law
di gek ud; a vil nåk sæj nåt, nærdnstij
a ku fo ly (vestj.); jfr. et retsligt ud-
tryk: for menig siddende thing eller i
god lyd (o : under forsamlingens tavshed) lo
kundgjorde man, Nielsen, Thingsvidner
s. VIII; se lyde; øren-.
lydagtig, to. Iyawt9 (vestj., vestsL);
lyajtd (Sall., Hvejsel) — som let adlyder,
lydig.
lydbar, to. lyjbgr itk. -t (Vens.)
klinger, som lyder klart; de æ så lyjbprt
i stustowdn, sin cistdrsn kam uk; stowd-
rdn æ- så lyjhor, sin wi fæk dæm kalks.
ly, -9 el. Iy9, løi ly (Søvind s.);
ly h k’^ h (Røgf;");
lyd lyn lød lyt (Åbenrå);
lij -dr le (?) (N. Sams)
;
ve do et ly få wå mumr, så ka do ly
piwr o tromsr o kalsk&n {D.,vesi]., Mors);
ft. a vel et ly; han hår et vil ly (D.);
æ mon hjdr ham gåt (Andst); mæ ska
lyj sin fåre’hr; dæj dæ duwr ene te å
lyj, duwr héhr ene te å byj (Vens.); jfr.
Aasen, lyda, isl. hly5a. — 3) klinge,
give lyd:
ly -ar ly ly (D.; Thy);
lyj -9r lyj, lyj el. lyc (Vens.);
ly -9r lød lyt (Støvr. h.);
ly ly lyr lyr (Elst.);
ly -9, ly el. løi, ly (Søvind s.);
ly ly -9r ly9d (Mors);
de ly9r et gåt, nær æ bon dw9rsnøp,9r
1. lyde, no. lyd æn (vestj.) ; lyr æn -r 20 djæ fåræ’hr (Lindk.) ; æ blæst ly9r méj
(Agersk.) — fejl, skrøbelighed; æ hæst
håd ål dæm, lyr9r, æn krgatur ka’ ha
(D.), jfr. 2. lak no. ; Aasen lyte ; isl. lyti itk.
2. lyde, uo. ; bojningerne for de en-
kelte betydninger går over i hverandre.
— 1) lytte:
ly -9r Itjj lyj (Andst, D., Thy, Agger);
ly -9r, lyt el. ly, lyt (Vejr.);
han ly nåw9t g 9t, te 9t (Andst); æ hæjst
hær (vestj., Thy), lyder o: høres stærkt;
de lyt sår9n (Agersk.) det lød således;
de ly9r li nowdj (Søvind s.) o: der er
ingen lyd i det, hertil kan henføres:
hwa ly9r dæn brow o? (Andst) inde-
holder; dæ lyj (tf. lyj) æn plako’t we
cérkdn; de lyJ9 te, haj wel te Ame’rika;
de lyj te å we ren galt (Vens.); de lysr,
som jæn ku røk æn kat i æ hål bawldns
står å ly9r (Thy, Mors); a vil et ly p,30niJ9r å æn stæj (vestj.) el. som når de
te han last9t hans muwdr (Lindk.); han
ly9r åh æt9 hwa 9n seJ9 te’ ham; hwa
sté du å ly9r æt9 ? — a lysr åpå sai^9n
(Søvind s.) ; hon stu o lyj te’, m9n sd en
tey^ (Vens.) ; æ dæjn wa så grem tejr o
stå o lyj we æ dar (Agger); jfr. 1. lutte;
alm. er betydningen: at høre ind til en;
do ka ly en te mæ imå’r (Thy, Mors);
ly -9r lyd lyd en te (Støvr.) ; do ka ly
skærer kalve i Vitten, Kr. IX. 112. 202,
om dårlig sang el. musik ; iron, : de lyJ9
gåt no fro (Vens.); jfr. Aasen Ijoda, isl.
hljoSa; for-. — 4) gore bekendt, ved
bekendtgorelse eftersporge; de blow ly
ve æ kærk (D., Andst, Mors); ly te ve
kérk9n (Støvr.) ; han hå ly om 9t (Andst)
;
dæ blow ly æn plakå’t ve æ kærk (Thy);
de ho lyc we cérksn; haj læt 9 lyj (Vens.);
te æ dar (vestj.); ly om arbit (Silkeb.)4oa hår ly at9r æ hun i ål æ såwn {knåsi)
;
forhøre om arbejde; se Aasen, lydast;
dh æ bæst, du ly9 en te wd nob9s får å
hø om di’ il vh now9J; go en i krbw9r9t
å ly æt9, om dær ii æ kdm9n et bræw
(Søvind s.); æ wel lyj åm te Kræn Mq-
S9ns, istå’n (mens) do gy dæ fær9 (Ag-
ger); jfr. Aasen lyda, isl. hiv 5a; se lue,
lutte. — 2) adlyde:
ly -9r ly lyj (D., Sall., Lild s., Thy);
lyj -9r lyj, lyj el. lyc; imper. lyc (Vens.) ; 80
ly -9r lyd lyd (Støvr., Hads);
ly ly lyr, lyr el. ly (Elsted)
;
ly -9 ly lyj (Tåning);
lyj9 -r -d lyJ9d (Heil. h.);
vi ka læ 9t ly øiv9r æ hij9l såwn (vestj.);
jfr. Aasen, Ijoda; isl. hlj6()a, frembringe lyd.
-lydende, to. se u-.
lydet, to. som har lyder: han æ
da et lyt hwærk9n i how9 hæhr row
(Holstebro, glds.).
lydhul, no. lyhwol æn hwohr (D.),
lyjhwdl e best. -hwbl (Vens.) på kirke-
tårnet.
lydhør, to. lyho9 (Vor h.. Søvind s.,
S. Hald); lyhør (Hvejsel) — som hører
skarpt, modsat tunghør; lyjhøri (Vens.)
lydhørende, se læhør.
lydig, to. Iij9 (Andst) lidiq, (N. Sams)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
