Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lykkens krans—lyng 477
sow i 9n fiøbøt (Vens.); a tva så løkdU,
som di ku ha skit hu min loniBr ful
(Vens.); dæj jænsst æ løkdh, dær æ te-
fræs (sts.) ;
„lokdh æ di, dæ slepd føst!"
så tohdh Kræistdn, han håd slån æ gos
i/ijéi (Thy); se 5. lykke; u-, van-.
lykkens krans, no. man tager fire
græsstrå; A. holder dem i sin ene luk-
kede hånd, således at enderne stikker
ud foroven og . forneden ; B. binder på
hcgge sider to og to ender sammen,
fremkommer da en hel krans, opfyldes
ens ønske, jfr. Sgr. VIII. 85. 232, 181.755,
Kr. VI. 293. 396, jfr. Rååf I. 104.
lykkering, no. når slyngningerne
på et mskes fingerspidser løber sammen,
dannes en 1
— ; den, som har den, kan
især vente lykke i kærlighed, J. K. 56. i
(østj.); jfr. i norsk overtro en slyng-
ning i tobaksrøgen, Liebr. Volksk. s. 338.
198; også nok i betydn. af lykkens krans
(s. d).
lykkes, uo.
de løkds -t -t (Vens.);
de løkds ft. tf. -t (Søvind s.; Ginnerup
V. Grenå);
de løk9s ft. tf. -^(Tåning,Hell.h.,Åbenrå)
;
de løkds ft. tf. -t (Lødderup, D.) : nt. ft.
tf. løkds (Vejr.): de ær et løkds;
ligeså Sall.; ubojel. Agg.
løkds løkds løpst løias (Rævs)
= rgsm.; se mis-, van-.
lykkeskilling, no. løkskæhti æn
-skæhrid (Søvind s.) skilling, man altid
bærer i sin pung, fordi man tror, den
bringer lykke; bjærgmanden giver Per en
|)ung med en lykkeskilling, Kr. V. 346,
so Krauss Sreca s. 165, jfr. dragedukke,
vekseldaler.
lykkesom, to., om hvad der er lykke
ved ; / løksom tyir, woni (Vens.).
lykkespil, no. løkspel et (Søvind s.)
;
lokspel æn (D.) — rgsm.; på markeder,
so Pomm. Volksk. IV. 143. .33; jfr. træf.
lykkespinder, no. se lykkebringer.
lykkestjærne , no. om den lykke-
lige siges: han har en 1 — på himlen,
J. K. 127. 20, jfr. Magyar T. s. 120 „born
fødte under en lykkelig stjærne" (s. d.).
lykket, to. lykd (Bradr.,Ang.); løjkd
(Fjolde) — lunken, jfr. 1. lykke; mælke-.
lykketræf, no. løktræf et (Søvind
s.); løkstræf e (Vens.) = rgsm.
lykkeæg, no. et æg, som skal bringe
lykke; „drerii bléw så fåstørd i tårjkdrn,
de haj glemt hans løk9seq" , Grb. 75. 19.
lykønske, uo. léko’nsk -d -dt (Sø-
vind s.) = rgsm. ; løkd-nskn9ri, no.
lyn, no. lywn et ~ flt. (S. Hald, Støv-
ring); liwn itk. (N. Sams); lyn ei (Søvind
s.) ; lyjn e hest. -t (Vens.) = rgsm. ; ordet
er ikke alm. vestj., istedet bruges lyssen
(s.d.); i Søvind kun i enkelte udtr, : han
1" kom får9h som ét lyn; „han kjoe som lyuin
[lywn] å tårren ", Jæger, Ferie s. 5; haj
kam som d lyjn, el. som lyjn å torsn
(Vens.) ;
jfr. Aasen, Ijon itk. ; Rietz s. 41 0.
2
Ijuna.
lynde sig, uo. flokke sig i klynge,
samle sig i mængde. Mb. eft. Moth.
(Ribe St.).
lyne, uo.
lyjn -9r -t -t (Vens.);
lywn -9r -9t (S. Hald, Elsted);
liwn -9)- -9 (N. Sams)
= rgsm.; D. kun i tlmåden: han h9gynt
o lyn o gål, at bande; haj hane å lyjnt
(Vens.); jfr. lysne.
lynegal, to. Iyn9gal (Lindkn.); lyjni-
gal (Vens.) — overmåde vred.
lynende, to. én Iyn9nd9 fart, over-
måde stor fart; Iyn9nd9 gal, overmåde
vred (Søvind s.).
lyng, no. Ijori de (Thy, Agg., Mors,
Hmr., vestj.); løri de hest. -i el. -3 (Vens.)
;
best. ljé’^9d (Lild s.) ; niam løfi (Dover, Sø-
vind s., østj., Sønderj., Agersk., Bradr.);
jøtl (Fanø) ;
jfr. lærke ; lø^i de (Sundev.) —
rgsm., en plante, calluna vulgaris, Salisb.
;
de slhr åpd stitwhn å go i løi^i el. lørid
(Vens.); han plokdr løfi, baqæ’t9r knep9r
han 9m sam9l (vestslesv.) ; mam løri (Sø-
vind s.) megen lyng; di plok9r låti Ijéfi,
iOstak9d (kort) Ijøy blyw9r slå9n; di had
tvæt så skøn (så elskværdige) å saiml
Uøfl^d te’ ham (Lild s.); slo løri ^’^ krea-
turer; plok løfi til tækning, limer (Vens.),
jfr. M. Skr. s. 65; 1— skulde være slået
til St. Hans, Kr. Alm. IV. 18 ned.; han ska
væst9r ui å hi løy (Søvind s.), kan siges
f. eks. om en ung præst: han skal be-
gynde med et embede på heden; had
ljéy9d hlomst9r i spes9n, så bléw dæn
ioføst æn o went9r stræri9st, å iva hloni-
st9rn læ^9r ni9r, fék wi mi9r seU went9r
(Lild s.), jfr. Sgr. Vm. 42. 82; blomstrer
lyngen stærkt, får vi en hård vinter, Kr.
IV, 405. 614, Sgr. VIII. 42. 83, også vest-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
