Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 lyngbanke—lyngtække
slesv.; nær æ Ijøri blåstrør te Sant Pals
(Sebaldus (?), 19. August), skal æn go i
sne te æ hals (Andst); varsel for såning,
Amins. IV, 103; han slor Ijøri mæ dæn
jæn bipn o grawdr tors mæ dæn anøn
(D.) o : er skævbenet ; hjulene på de
usmurte vogne klager sig: sæl Ijøfi, kyjpv
tjær! når de går til kjøbstaden; i Grå-
mose, Torning s. (Viborg) tærsker de 1
—
,
inden kreaturerne får den, Kr. Almuel. I.
65. 225 ; i ævent. skal pigen plukke lyng,
mens hun passer fårene på heden, Kr.
V. 112; lyng har været et almindeligt
brændselsæmne, især til at fyre, „lyse",
i en bagerovn med; den brugtes og
bruges også til tag på huse, jfr. Fb. Fr.
Hed. s. 64 ; til vejforbedring på de dybe
vestj. sandveje, jfr. Kr. Alm. V. 100. 281;
drengen skal ud at skære fm lyng til at
farve et skørt i Kr. V. 256; kort lyng,
kogt med garnet i alunvand, farver gult;
farven blev gron, når det gule dyppedes
i lødgryden (s. d.), jfr. Kr. Alm. III. 97.
341.43; gåde, se lyngstak, lyngtop; jfr.
Aasen, isl. lyng, itk.; 1. hede; brænde-,
fmnik-, fåre-, karbørste-, klokke-, kopatte-,
luse-, renmos-, rævMnge-, strø-, top-,
tække-, toj-.
lyngbanke, no. løtiiafiJc en (Søvind
s.) = rgsm.).
lyngbrum, no. Ijo^hrGm de (vestj.)
blade og aifald fra lyng.
1. lynge, no. Ijori de (Mors) et stykke
mark overgroet med lyng; jfr. gronne,
1 . harke, sande.
2. lynge, uo. løri -ar -st (vestslesv.)
belægge en sandet el. stærk leret vej
med lyng, for at gore den lettere farbar.
lynghede, no. lørihijd æn (Bj. h.,
Lindkn.); løyhe æn (Agersk.) = rgsm.;
hedestykke, hvorpå der plukkes lyng.
lyngjærn, no. IJøyjar æn -jqr (Thy
;
Sall.) — lyngle.
lyngklokke, no. J. T. 82,^ en plante,
klokkelyng, erica tetralix L. (Ålborg).
lyngknippe, no. løriknep æn -9r
(Lindknud) — rgsm.; ved trolddom får
drengen lyngknipperne til selv at gå op
ad bakken, Kr. III. 277. 371, se lyngstak.
lyngle, no. Ijøijli æn -dr (Lild s.);
Ijø’yih æn -dr (Mors) ; Ijoifiil (Agg.) ; lørj^d
æn -r (Brørup s.) — en le med et kort,
bredt blad til at slå lyng med; æn Ijøt^U
æ sånt æn hett) sfaksd hre jen, dæ ska
hwedds mæ 9n hwedstin, i ste for å
stryjqds mos æn hylistryjq (Lild s.).
lynglime, no. løt^lijm i best. -i flt.
-9r (Vens.) en lyngkost.
lyngmandsbukser. no. Jjøf^mans-
})dws9r flt. (Møborg s.) en plante, klokke-
lyng, erica tetralix, Sgr. XII. 157. GOO.
lyngpind, no. løypin æn -pin (vestj.)
= rgsm.; i en stedremse: Avdr løfipin,
10 Kr. IX. 127. 334 (Vodder.s.).
lyngrafte, no. Ijørirawt æn -dr (}i\ovii)
lyngstilk.
lyngrappe, no. lø^raøp æn -rapdr
(Agersk.) lynggren.
lyngrumpe, no. løt^romp i (Vens.)
en tyk lynggren uden blad el. kvist.
lyngsadde, no. Ijøi^såjdr flt. (Heins-
vig s.) lyngtørv.
lyngslætter, no. lø^slætsr æ.n -ar
20 (vestslesv.) person, som slår lyng.
lyngsmul, no. Ijø^smol de (vestj.)
— rgsm. ;
jfr. lyngbrum.
lyngsmutte, no. nævnes som fugle-
navn, engpiberen, Sgr. V. 105. 659 (Brye-
rup V. Horsens) ; brunstrubet digesmutte,
Sgr.m. 158.887.
lyngspralder, no. se lyngspratting.
lyngspratting , no. Ijo^spratd^ de
(Vind s. ; Mors) = Ijorisprahr de, småt
30 lyng, der gror op i græsmarker.
lyngstak, no. Ijøristak æn -stak
(vestj.) — rgsm.; gåde: dær æ pen ve
pen å enda et så maj pen, æn ka law
æn mastok (madstok) å, Sgr. VI. 56. .522,
IX. 134. 412, jfr. Sgr. II. 43. 270 man kan
få en træskohæl; andre: en rivetand
(Vens.); ved trolddom får en dreng lyng-
stakkene til at danse, Kr. VI. 186. 258.
lyngstilk, no. løristelk æn -stelk
40 (Lindkn.) = rgsm.
lyngstukken, to. løf^stokan (Vens.)
siges om umerglede hedeagre, der løber
i lyng.
lyngstæle, no. løristæl æn -dr (Ager-
skov) lyngstilk.
lyngtop, no. Ijøijtåp æn -tåp (vestj.)
en afhugget lyngplante; i en stedremse:
„Lyngsø lyngtopp’", Kr. IX. 129.340; gåde:
hvad er det, der løber bedst, når det
50 får sit lår brækket? Sgr. IX. 175. .548.
lyngtue, no. Ijøritu æn -dr (vestj.)
= rgsm.
lyngtække, no. løøækd æM (Lind-
knud) lyngtag på et hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
