Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lys—lyse 485
.skal give pant, se Lille Peder, Kr. Bonie-
lini 208.27, jtV. IVansk: „Petit bonliomme
vit encore", se Tylor Anf. 1, 76, Grimm
Myth.2- 812, Rochh. D. GI. 1. 165, jfr. Han-
(lelmann Spiele s. 31, Schiitze III. 28, Ur-
quoll V1.171 ; en række varianter, Mélus. I.
I70.245(Sibir.), 11.429; Halliwell, Popul.
Rliymes s. 112, Rivista II. 74; hehændig-
hcdsleg: A. sætter sig på en flaske, der
ligger pålangs med hans krop, strækker lo
sine ben samlede stift ud, så de kun
hviler på hælene, tager et tændt lys i
den ene hånd og skal dermed tænde et
utændt, han har i den anden, idet han
sidder ret op (vestj., alm.); opgave: B.
pålager sig at sætte et lys i stuen, så
A. ikke kan se det; han sætter det på
A.’s hoved, Sgr.VI. 236. 846 ; m. h. t. be-
lysningen på Bloksbjærg, se Grimm Myth.^-
1024 flg. — Jfr. Aasen Ijos, isl. Ijos itk. ;2ft
htsk. licht, eng. light, henføres til lat. lux
;
se ild, komme sig, Lille -Peder, lygte,
lygtemand, lyssen, tyv, tyvefmger; dags-,
brude-, helligtrekonge-, høst-, jule-, Kar-
lummer-, kirke-, konge-, Kristi Himmel-
farts-, lig-, mergel-, måne-, nord-, nå-,
pis-, sendings-, skrædder-, talg-, under-
bos-, undervætte-, voks-, vætte-.
2. lys, to. Itjis itk. lyst flt. hjs (D.,
vestj.); lyws itk. lywst flt. lyws (Vor h.);3()
lyes el. lyis itk. lyst flt. lyjs (Vens.) —
rgsm. ; ve lys daw, lys i æ kolø’r (D.)
;
de æ lyst I æ væp’ (D.), deraf dannes
komp. lysfar; de æ moj Zf/s/ar (D., Varde);
(le æ lyst om mondqi; haj jø lyst, hwar
haj komsr o: gor ryddeligt; dc^j cowl
æ så lyes; dær sedr 9 lyes hu åpå’ ham
(Vens.), se lyst; i æventyret viser bjærg-
manden pigen noget, der skinner klart,
og sporger: ,har du nogensinde sét ly- 40
sere?"; hun svarer: „lyset, jeg så, da
jeg blev født, var klarere
!
" J. M. s. 7. 8,
se 3. fed, sød. — Jfr. Aasen, Ijos, isl.
Ijoss; hjem-, boj-, måne-.
lysaften, no. i udtr. som: di gor i
sær/ i lyjsawtan (Vens.) o: i mørkningen,
(le tænder ikke lys.
lysagtig, to. lyjsacd (Vens.) altfor
lys; dæ he cowl æ sgnt I — o: lidt for lys.
lysbilling, no. lysbihfi æn -ør (Lind- so
knud) en tørvestump af lysklyne.
lysbord, no. lyshumr æn (Andst)
= lysbræt; jfr, Fb. Bondeliv s. 48.
lysbrand, no. lysbrån æn (vestj.,
Mors, Thy, Agger) ; lyshrqn æn (Agersk.)
;
lyjsbrdj i (Vens.) — tanen på et bræn-
dende lys; rygende tane; lyshrdn9r{llmr.)
lysesaks.
lysbrikke, no. lysbrek æn -9r (Thy)
når der støbes lys ved et omdrejende
bord, en af brikkerne, der hænger under
bordet, hvortil lysene er fæstede ved
små kroge.
lysbrød, no. lywsbrø et (Vor h.);
Iywsbryj9 itk. (S. Sams) — lyjskqq æti
(Vens.), æn lywskoq (Vor h.), et brød,
man ved bagningen først skyder ind i
ovnen, i det er fæstet en brændende
fyrrepind, omsvøbt med en tælleklud;
jfr. Fb. Bondeliv s. 74; lysemand, -pind.
1. lyse, uo.
lys lys lyst lyst (D.);
lyws -9 -t Itjwst (Søvind s.); tf. lywst
(Elsted)
;
lyjst -9r -t lycst el. lyjst (Vens.) —
1) = rgsm.; 1 — i kirken for brudefolk;
dæ blytv9r lyjst fd d9m 9po preksttd;
dæn daw, dæ blyw9r uwdlyst, ska di te
kerk béq9 tow (Lild s.); i D., Malt h.,
skal brudefolk i kirke ved 2den tillys-
ning; jfr. Fb. Bondeliv s. 293; 1ste gang
brudgommen i kirke, 2den bruden, 3die
begge to, Kr. Alm. IV. 59. 143 (Anholt)
;
.slet ikke i kirke under tillysningen, J. K.
81. 118 (Sæll.), jfr. Rååf I. 110; udtryk-
kets forklaring, Gavall. Warend 11.432:
alt særligt hojtideligt skete i kirke ved
tændte lys; der er en forestilling om, at
når en forbindelse gik overstyr inden
bryllupet, skulde der „lyses tilbage", se
f. eks. Kr. Alm. IV. 82. 216; efter første
lysning flyttede jævnlig de unge sammen,
sts. nr. 217; se stol 2; der må ej lyses
„på tomme øltønder", Djurklou Nerike
47. — 2) lyws åp (Søvind s.), oplyse
fundne ting; gore bekendt, at de er
fundne, at ejermanden kan melde sig;
også : a lyws9, hwæm leJ9J9 ? (sts.) jeg
gor bekendt, hvem leder; hons ær 9, do
gor å lyjs9r æt9r? di lyjst æt9 djé for,
dæ wa bløw9n hæn (Vens.); i leg siges:
a lyjs9r el. Iøs9 mæ åp o: melder mig
ind i legen; a lyjs9r el. Iøs9 mæ nir el,
æ løst nir! el. min plas æ løst nir!
(Vens.) jeg melder mig ud ; a ka et lys
å’p mæ dæm grem o’^9r (D.) o: holde
dem stangen, magte dem; jfr. nyse op.
Mb. ; lyws bw (Søvind s.) aflyse, — rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
