Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 lyse—lyseiiiand
— Jfr. Aasen lysa, isl. ]vsa, oplyse kund-
gore, offentliggore ; se hegn.
2. lyse, uo.
hjjs lyjsdr hjjst lijjst (Vens.);
lys lys lyst lyst (D., vestj.);
lyws -9 -t lywst (Søvind s.); tf. lywst
(Elsted) —
1) give lys = rgsm. (alm.) ; lampdn lywsd
gåt (Søvind s.); „de lys!" soj æ man,
lys, Kr.Vl. 276.225, jfr. Sgr. XI. 138.402;
ligeså i København; se Pomm. Yolksk. III.
165 „lichtbraten".
lysegron, lysegrå, to. se lyseblå.
lysekjælling , no. midt på gulvet
stod en 1— med et vældigt stort lys,
vistnok et af julelysene, den var V* al-
hoj med et hul i hvert hjorne af brættet
til at sætte lysene i, hullerne var af for-
han halk9t sin kun (Agersk.); det be-io skellig storrelse efter lysenes tykkelse;
gyndte at lyse om morgenen, Kr. 111. 24
o: blive lyst. — 2) ilde ovnen med lyng
el. kviste (D., vestj.) ; lys i æ åwn (D.)
;
Jian lyst æ åwn warm el. lyst i æ åwn
(vestslesv.) ; lys mæ løri (Skast) fyre i
ovnen med lyng, jfr. ilde ; se Aasen lysa,
isl. lysa; jfr. lysne; bring-.
lyseblyne, no. i æventyret Kr. V.
132; „ lyseble « el. „-bre", Kr. Æv. III. 294.
98; „lysebleg", Sgr. IX. 103; , lysekrone" 20
Kr. Æv. 124 ;
„lysestage", Gr. GI. d. M. I.
205, Registr. nr. 52; „lampe", J. K. 97,
en genstand, trolden har, som lyser op,
en ring, Kr.V.106; „fingergull", Arnås. II.
345; „lysigull", s. 364, rimeligvis „kar-
bunkelstenen", se Fritzn.^’ u. ord.; „guld-
æble", Sundbl.2-s.212; „lykta", Bondeson
Hist. 288; „lysetrå", RunalV. 33; „leuch-
tendes holz", Veckenst.Volksk. 111.142 (Ty-
der sad kartepigerne rundt om, Kr. Alm.
III. 100. 357, jfr. „lysekone". Efterslæt
s. 197.138.
lysekjærte, no. lyaskædt æn (Sunde-
ved); lyskat æn -dr (D.); lyskwdt æn -dr
(Agersk., Fjolde) =^ lysestage.
lyseklemme, no. hjsklæm æn -dr
(Malt) — pråsestage, til at klemme pråsen
fast, se lyseklove.
lyseklove, no. lywsklow æn -d (Sø-
vind, Støvr.); liwsklow æn -dr (N Sams)
— lysekløft o: en stage til at klemme
tynde pråser fast i; lysestage (Elsted);
se lyseklemme, profit, vægeklove.
lyseklyne, no. lysklyn æn -dr (Malt)
en særegen slags tørvejord, der brænder
med klart lys, og som i gamle dage
ragedes brændende ud på den åbne arne
og derfra lyste for alle i stuen, så at
rol); „sword of lightning", FoUd. IV. 186 so man kunde spare tællelys el. lampe; jfr.
(Irl.); Jacobs, More Geltic T. s. 140 nr.39,
English F. T. nr. 22 med anm. ;
jfr. Gos-
quin I. 47 un falot (lygte), qui éclaire å
cent lieues å la ronde, m. henv., Gavall.
Steph. nr. 3. B. G. m. henvisn.; — blyne
ved jeg ikke at forklare.
lyseblå, to. lyshlg (D.); lycshlg itk.
-Uåt (Vens.) — rgsm. ; haj æ jej å Wor-
hær9s di lysdhlg (Vens.) o: han er ikke
Kr. VIII. 116. 224, Almuel. III. 98. 350, se
26.66, Fb. Bondeliv 45.121; splinter af
granved fra moser, Blicher III. 643.
lysekrog, no. en vinkelformig træind-
retning, L) ) som fæstedes ved bjælken
;
på en kort opstander en blikhytte at sætte
lyset i, Knud Skytte, For og Nu 2- s. 120.
lysekrone, no. se lyseblyne.
lysekugle, no. lyskul æn -kuhr
som han bor være, udtrykket er i Vens. •»o (vestslesv.) den vandfyldte kugle, som
over 20 år gammelt; i årene 1887-94
alm. betegnelse for krigsministerens gens-
darmer; også lyshrown (D.); lycshrimn
-t (Vens.); lycsgron -gront; lycsgrp -gråt;
lycsrøj -røt (Vens.); lywsUo, lywshron
(Elsted).
lysebræt, no. lywshret et (Røgen)
en c. 2 al. hoj lysestage, der stod på
gulvet og flyttedes efter de arbejdendes
skomageren har hængende foran sit lys,
for at samle det på sit arbejde; et kors
var i knipleegnene ophængt i en snor
el. stang under loftet, i dets ene arm
var fastgjort en lampe med sivvæge, i
de tre andre vandfyldte glaskugler, der
bragte lys til tre kniplepiger (vestslesv.).
lysemand, no. lysman æn (Emmer-
lev, vestslesv.) et dunhammer-aks, der er
bekvemmelighed ;
jfr. lysekjælling, S. Kjær 50 torret, dyppet i tælle, og som stikkes
Stavnsb. s. 129; jfr, lysemoder, præst,
standkjærte, stonnismand.
lysegilde, no. lysgil æn (vestj.) gilde,
når man om efteråret begynder at tænde
brændende i det første brød, som sættes
i ovnen; se *Bertel, lysbrød; når lys
tændes, siges til barn: we do sic lys9-
mqj! (Vens.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
