Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lysret— lystelse 489
lysret, to. lyjsræt (Agger) lige som
et lys.
lyssen, no. hjs9n e bost. -t flt. bjsnsr
(Vens.); lys9H æn (D., vestj,, Thy, Mors);
et I— (Ang., Agersk.); hjwsan et (Søvind
s.) — 1) lys, daglys; han stor i hans
æjdn lysdn (Andst); / mi, hans lys9n
(vestj.); / mint lysdu, i æ /«/s3« (Agersk.);
han sthr i met lyws9n, stér i Ujws9n9t
få im (Søvind s.) i lyset for mig; „a
ka ett gjø ve, te do står i dit ijet lyusen",
And. Frieri; vi hår æn soh I — (Andst)
dårlig belysning; do stor i lys9n få dæ
sil; dær ær ene no i lys9n (Vens.) i vejen.
— 2) hvad der frembringer lys : olie osv.
;
såinoi te lys9n o såmoj te hræns9l (Andst,
Agersk.); nok også: æn lys9n (Vejr.) et
lys; lysevne: dér ær éfi9n lytvs9n vé ét
hjws imgi som ve én lamp (Søvind s.).
— 3) lynild (Vens., vestj., Mors, alm.,
Søvind s., Søndcrj.); de gi. udbrød, når
lynet kom: „å hær9 gnj, å JøS9s!" og
korsede sig, J. K. 130. 40 (vestj.); dær
kam æn stomr I — (vestj.); nær do sjæl
ha wår di får æ lys9n, skal a wår di
får æ tår9nskral (Fredericia egn) ; han
far astrej som I — o tår9n (D.) om den,
som kommer i en voldsom fart; man
må ikke pege (s. d.) efter lynet; lynet
kan kun slukkes med mælk, Kr. IV.
;i65. 199, Thiele Overtro nr. 140, J. K.
1 30. .38, jfr. Wille Opt. s. 1 8 1
, Folkl. Journ.
VI. 211 (Engl., Arab. i Sudan), s. 275
(Indien) , Urquell IV. 89, .37 (Woljaker)
;
1
— odelægger den blomstrende boghvede,
J.K. 161.4; mand, der bærer sejrsskjorte
el. himmelbrev hos sig, kan ej rammes
af 1—, Kr. Sagn II. 325. 309. 312 slutn.
;
rimeligt er det, at overtro knyttes til
tiæer, trufne af lyn, se f. eks. Wuttke
Jir. 11, Urquell VI. 21, Pomm. Volksk. III.
67, Perseus II. 76. 150; råd mod lyn-
nedslag er at sætte hovederne af de
første fangede hornfisk op under taget,
Sgr,VII.159.73(); jfr. lyn, torden; harvest-,
korn-, tadder-.
lyssenskjær, no. Itjs9 nskær æn(Audsi)
et lynglimt.
lysskjær, no. lyjsslcær æn (Agger)
— rgsm.
1. lyst, no. løst æn (D., vestj., Mors);
huk. bes(. løsten (Vens.); løst æn (Thy);
løst, lost æn (Agersk.); lost æn (Ang.,
Bradr.) = rgsm,; attrå; vær i løst får
el. at9r (D.) = i løst fumr (Thy) ;
„æn-
hivæ sin løst !" så krow9man9n, han drak,
mæns di am sidst (Tåning, alm., Ang.),
el. så Jcæhrpn, hun kænat mæ hin9 rqq
å samht mæ hin9 vesk (Tåning) ; han
hg9r étpn løst te å hestél now9j; han hg9
nb én gdti fot løst té’ hin (Søvind) ;
glæde
:
de ær én løst å si åpo’ 9t; han sari té de
war 9n løst; han ho g09r 9t få løst (Søvind)
10 O: for sin morskab; jfr. Aasen lost, lyst;
isl. losti hak.; htsk. lust; se lære-, mad-,
2. lyst, to. hjst itk. (D., vestj.) — 1)
= rgsm., om hvor der er lys (alm.);
se lys to.; i ævent. er formelen: „lyst
æfor og mørkt aba’g; ingen se, hvor jeg
farer hen*, el,: „lyst æfor og tåg’ æba’g,
te ingen kan se, hvor jeg bliver af,
Kr. V. 43. 46 , III. 52. 69, Blicher Nov. I,
303, Kr, Æv. 62. 329, 376 , Kr. Æv. III.
20 27, Gr. GI. d. M. II. 33, 111. 125, Æv. I. 43,
jfr. Asbj. I. 87, Vang 66, Sundbl.2- 216,
Grimm Myth.^- 1037, Njals S. kap, 12,
Magyar T, s. XXXIV, se måne-, stjærne-,
ojen-, åben-, — 2) om msker, der ser
på noget med store, forundrede ojne:
æn liU lyst jæn (D.) ; han sipr så lyst,
som han haj nyh fåt iwn (Andst); dæn
kwæj æ få lyst oba’q (D.) handelsudtryk,
lårene er lange og tynde, mods. bukse-
30 låret (s. d.). — 3) se lyster,
3. lyst, bio, i udtr. stg lyst (Vens.)
;
falder kniv på spidsen og bliver stående,
kan siges: knywi sto lyst, også om andre
ting, der falder og står på enden.
1. lyste, uo. i udtryk om stærk sult:
a æ så sulcøn, de lyst i mæ (Vens.) be-
tydning? ntsform for lyst9r.
2. lyste, uo. Iyst9s (D., vestj.) blive
lyst, lysne, de lystes a då (vestj.); de
411 lyst9r gåt, lyser gåt (Lb.) ; de lyst9t gåt
hæri’n, laiv vi fæk æ lamp tæn (Andst)
;
de lyst9r gåt åp i væjr (D.).
3. lyste, uo. løst -9 -9t (Søvind s.)
;
have lyst til; du ka hlyw hæn så læq
du løst9 (Søvind s.); I ka hlyw så læt^
som I sjæl gåt løjst9r, Kr. IX.171 (Har-
boøre); haj kom9r, né de løst9s ham;
de ær ene å løst9s we (Vens.) o: det er
ingen spøg; se for-.
lystelig, bio. — rgsm. ; de jik nåk
så Iøst9l9 (Vens.).
lystelse, no. Iyst9ls æn (Malt) lys-
ning, daglys: æ lamp gir lysf9ls (Malt);
do tår æ I— fræ mæ (Ølgod s.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
