Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 lyskage—lysorm
lyskage, no. se lysbrød.
1. lyske, no. løsk el. løsk æn løskar
(Vens.); løsk æn (vestj., Mors); æ lyslo
(D,, Lindkn.); lyski æn -d (Søvind s.);
hpsk æn -^r (Bradr.) = rgsm.; lyske på
msker og dyr; han slår æn Jiømd i lø-
skdrn te dn strepr (styrte) we ad (Lild
s.); jfr. Rietz s. 410. 2 Ijuske, sv. Ijumske,
se lårkrog, rør.
2. lyske, uo. løsk -ar -d (Vens.; S. lo
Sams); ft. tf. -at (D., vestj.) — 1) pille lus
af sig; løsk sæ (Vens., Støvr.); løsk i
æ huwd (D.); løsk jæn si howa (vestj.);
at kvinder har lysket karle, har været
alm. skik, men det er vel kun blevet
anset for sommeligt imellem ægtefolk,
kærestefolk eller nær slægt, jfr. Vårend
Gåtor nr. 98. 104, bondqvinnorna gjorde
besok uppå berget hos bergakårringen
och loskade henne, hvilket fordom ansågs 20
som tecken till den hogsta fcirtrolighet,
Gavallius Wårend I. 31, Bondesen Hist.
s. 276. 357; hwarje lordag twåttade pi-
gorna drångarnes hufwuden i asklut,
Skytts h. s. 20; på markedet råber pigen
til karlen: ,kom hit. Petter, s’a jak loska
dæk?" hvilket anbud alitid accepterades,
Sundbl.’- s. 171. 29, -2- s. 282; kongen
lægger hovedet i sin datters skød, Arnås. II.
394 ned., jfr. Muller Saxo s. 285.18, verset so
s. 288.15 „comprensare pulices"; i kæmpe-
viserne det ædlere udtryk: jomfruen kæm-
mer sin fæstemands hår f. eks., DgF.
nr. 33. II. 4. 24, nr. 90. II. 495.12, nr.l83,
jfr. IV. 33. 26. Sgr. 1. 2 1 0. 13 ; ridderen læg-
ger sit hoved i pigens skød, Troels Lund
IX. 441; i æventyrerne lysker prinsesserne
troldes, kæmpers, dragers og andres ho-
veder, se Kr.V. 126, jfr. hone 1. 750. I5b;
ved at sætte kylling i hovedet, Kr. Sagn 40
IV. 521. 76, Sgr. II. 167, IV. 23. 203. 580,
Vil. 152, Gr. GL d. M. I. 39, II. 46, Kr. Vil.
122, Sagn 1. 51. 226, Ævent. 111. 156,
Eftersl. s. 213.175, J. K. Æv. 1.190, Miil-
ler Saxo s. 285.18; pigen skal 1— karlen,
han lægger sit hoved i hendes skød, Kr.
Alm. II. 166; skal 1 — trold og slå lusene
ihjel med 10 lispunds lodder, Gr. Registr.
nr. 68e; „„alle samtlig os bevare!" —
a ska, min sæl, mønstre dig!" sagde 50
norrelandskonen , hun vilde synge sin
aftensalme, mens hun lyskede sin særk,
Kr. Ordspr. s. 438, jfr. Nordlander Små-
plock s. 6. 6flg., se lus, 1. klø; jfr. Faye
s. 13, Sundt, Renlighedsst. s. 414, Asbj. I.
9.123.137, 11.39, Skytts h. s. 34, Grimm
K. M. nr. 29. 91. 92. 113, III. 340, Deecke
s. 265, Kuhn N. S. 160, Liebr. Volksk. s.
209, Gonzenb. I. 49. 135. 145. 301, 11.36,
Harll. Science s. 286 (Maori), Folkl. IV.
196 (Belutscher). — 2) samle, lede ud,
f. eks. små kartofler: løsk katø’flar (D.);
løsk di mon stekalshær fra di grqn (Ager-
skov) ; æ rosimr æ løskat (sts.), stilkene,
de dårlige samlede fra; køberen til (isk
f. eks. spørger: mo a løsk ij am? (D.)
vælge og vrage; jfr. Rietz luska, ligeså
Aasen.
lyskeri, no. sælgeren siger: a vel
eyan løskari’j ha (vestj.) o: vælgen og
vragen mellem hans varer,
-lysket, tf. se af-.
lyslevende, to. lyslowan (D.); lyjs-
løwi (Vens.) — rgsm. ;
„haj sto lyjs løwi
få dem", Grb. 79. 78.
lyslig, bio. i udtr. : haj komar håda
lyjsla å lonla (Vens.) o : både åbenbart
og hemmelig.
lysne, uo.
lysan lysnar lysan lysan (D., Agersk.);
ft. tf. lysayit (Mors, Thy, Vejr.);
lyjsan -ar -t lyjsant (Vens.)
;
lywsan lywsna ft. tf. lywsant (Elsted, Sø-
vind, Støvr.);
lysan lysnar lysaht lysant (Brader., M.
Slesvig) —
1) — rgsm., blive lyst; de lyjsnar te dawi;
wet do lyjsan mæ uk ? de lyjsnar i hans
ansec (Vens.); også Støvr., jfr. lyste. —
2) lysan lysnar lysant (Vens.), se lysscn 3,
lyne (alm. Norrej., Sønderj.); de lywsanar
å tårna (Søvind s.). — 3) om en person:
go å lysan å haj, haj hane, de de lysant
omkre’fi ham (Vens.) = bande vældig;
se lyne.
lysning, no. lysna^ i (Vens.; vestj.,
Mors, Lild s., Middels, h., Agersk., Bradr.)
— 1) daggry (alm.); haj kam i lysna^i
(?) (Vens.), se lysing 2; også fig. : han
ventede, at klokken skulde komme igen,
men den kom aldrig til lysning, Kr. VIII.
293.504 o: for dagens lys. — 2) det,
som bruges til lys: spor åpå lystiarji
(?) (Vens.); også: de ær ina goi lysnari,
do hær (Braderup) — du står i lyset
for mig.
lysorm, no. lysvorm æn -vorm. (Ager-
skov) St. Hansorm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
