Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 læn —længe
læn, no. æ lem fit. (Sundev.) lænene
på en lænestol; et lem ved et ganglræ
(vestslesv.); jfr. htsk. lehne.
1. lænd, no. læn æn (Agger) landings-
sled: två læn kan også betyde en mands
el. et sogns forstrand; om et strandet
skib kan siges: æn ær i wå læn, på vor
strand ; se len, landested, strand ; landing.
2. lænd, no. læn æn (D., vestj., Ager-
skov; Fjolde); lædn æn (Sams); lædh æn
(Sundev.) ; læj, æn best. -3w flt. -ar (Vens.)
;
læn æn (Årdestrup); Im æn (Søvind s.);
læjn æn (Gjerlev h.) =- rgsm.; å hår unt
i mi læn æUr dær, som mi row æ hæii
(hængt) (D.); de jé så unc i min læj
(Vens.); m. h. t. formen læjn, se læne,
rend.
lændefalden, to. lænfåUn (vestsl.)
om kreaturer, = hofteskreden (s. d.).
lændeonde, no. lænun (D.) lænde-
smerter, lumbago; et råd mod 1 — er,
at den syge lægger sig på maven tværs
over et dortrin, en anden griber med
hænderne i et par knager over doren
og går frem og tilbage på patienten, det
kaldes: o trin jæn få lænun (D.); det
skulde være en kvinde med et sjældent
navn, og som havde født tvillinger;
under udførelsen skulde den syge sporge
:
„hvorfor træder du mig?" — „Jeg træ-
der dig, fordi jeg har det fortrin fremfor
dig, at jeg har båret tre tunger, tre
hjærter, tre lænder under én hue!" J.
Saml. IV. 244 (N. Tranders), jfr. Kr. Sagn
IV. 592. OG, S. Kjær, Stavnsb. s. 370, J. K.
374. G8, jfr. Sundbl.2- 154. 383, Amins.
IV. 95, Gavall. V^årend I. 384, hvor den
samme formel udførligere forekommer,
Skytts h. s. 173, jfr. Wigstr. II. 275-76,
Garnett Women II. 142 (Kurder); rådet
kendes også i England, se W. Gregor
s. 45. 46, Henderson s. 155, Black, Folk
Medicine s. 137; i Frankrig Liebr. Ger-
vasius s. 254.434; i Tyskland Wuttke nr.
522; hos Marceli. Burdigalensis, J. Grimm
tjber Marcell. Burdigal. (1849) s. 20. 67;
i Itahen for: mal di stomaco, Rivista II.
65, jfr. Leland, Etr. Remains s. 280;
andre råd er pludselig skræk, eller jord
fra en frisk grav på det smertende sted,
Kr. Sagn IV. 592. 04.05.
lændeorm, no. en bornesygdom;
kur: en fingerring blev sat ned i en halv
klynetørv og drejet tre gange rundt til
samme side, dernæst blev ringen drejet
over de to små huller i barnets lænd,
Sgr. IV. 43 ned.
lændepine, no. lænpijn (vn (Agger)
= lændeonde; jfr. endepine.
-lænder, jfr. land; se krumlænder;
jyl-, lol-.
lænder, i tim. gå lænder om lander,
Kr. Ordspr. 185.4927, o: gå og slingre.
lændesalve, no. lægemiddel; der
udleveres ungvent. nervinum (P.).
-lændet, to. jfr. lænd; se skak-.
lænding, no. se landing.
lænds, to. se links.
lændste, no. se landested.
læne, uo. se længes, låne.
læne, uo.
læjn -9r [-3^] (Støvr.);
len -dr -t Vent (Vens.)
20 = rgsm.; å læjn sæ åp o darøn; jfr.
htsk. lehnen; smstilles med gr. klinein,
hælde; se tænde.
lænestol, no. lenstuwdl æn -stuwdl
(vestj.); lendstul el. læjsiwol i best. -stwol
flt. -stul best. -stwol (Vens.) ; lemstol æn
-stol (Sundev.) = rgsm. ; æn lænstuml
mæ fidsæd (fjællesæde) å puwd te høn
(Lild s.).
-læng, se for-.
længde, no. læti ^^ (Agersk., Sunde-
ved) ; læn <^^ (Vens.) ; lærit et (Ang.) =
rgsm.; ene så reri æn læti, i læipn;
de tor ej åpå lætfdH; ka ene hol sæ i
lærpn, jijd sæ åpå lærpn (Vens.); de
komdr i æ læti, som Pe Ven hans pæt^,
Kr. IX. 1 14. 236 (Skive) ;
jfr. lang, jamling;
se *ager-, plovs-, vej-.
1. længe, bio. læti (Pj vestj.) — 1)
= rgsm.; så læ^ a ka håws, læ^ tiåk,
40 apr (D.) ; a ska how 9, så lær^ a lømr;
haj kam Ipnc om læy; de æ fåhi’c få
læti ^^^ (Vens.) ; på særegen måde bruges
det i udtr. i læti: han hår et van hær
i læti ^-1 vestj.) i lang tid; han æ læti
om de arhi (Søvind s.) o: det tager lang
tid ; han tca it
få læti ^^ ^ hlyw fars
(sts.) O: han blev færdig i en fart; når
noget er sket for lang tid siden, kan
siges: det er så længe siden, som da
50 fanden boede i Svennum, Kr. IX. 1 16.253
(Vens.). — 2) dær æ læti ^^y ^ ^ ffejl-
fri; ka æ pæn ræk? — wfl?i; dær æ
læti i^) ^^^^ ^^ ^t ^^^ amr, dær æ læti
te (D.) det er langtfra; de æ læti (^tl^lsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
