Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e —læn 495
lialmbånd, Kr. Alm. III. 3.2; se kjæp II.
1 50. 1.") b, 1 . loft ; lægter, sorte af røgen,
Kr. Anholt 110.263; jfr. mnt. latte, Sch.
Liibb., ligeså htsk.; se baling; bro-, bryn-,
gimpe-, hægte-, kol-, kovl-, møn-, ovs-,
ri-, skjærpe-, skrave-, skå-, stang-, sten-,
svær-.
2. lægte, uo.
lat -dv -dt (D.)
;
lat -9r -9 -9 (Vens.);
Iat9 -r9 r9t (Søvind s.) —
forsyne med lægter: æ hus ce laM mæ
hahrpr; i et æventyr : di lat9rdt mæ pøls-
pen å tæk9t mæ pankaq9 (Søvind s.);
ner é huks blyiv9 lat9, ma kråjsi ene
hey lætiar (Vens.).
lægteland, no. forblommet udtryk
= taget, i en mørk tale: dær sod æn
man o latlan (vestj.), se låddenfår.
lægtenaver, no. latnawr æn (Malt,
glds.) et naver, hvormed der boredes
huller i læglerne til pinden, der holdt
dem ;
jfr. J. Saml. IX. 343, Kjær, Stavnsb.
s. 119," Feilberg, Bondeliv s. 29, Sgr. XI.
153.473.
læg-ode, no. se skaf an.
læhør, to. læhør (Mors); læhør9
(Agger) — lydhør; første del af sammen-
sætn. er sagtens let, jfr. netop, sletikke,
<o lethør.
læj, no. se led.
læj, no. læj æn (Lb.) et redskab til
flynderfangst = 1 . kroje (D.) : er det led ?
læjer, no. se leder.
læjmol, no. se ledemod.
læjn, uo. se læne.
læjr, no. se læder.
læjs, no. se lektie.
læjst, uo. se læste.
læjt, uo. ft, tf. se lege, lejte.
læjvon, no. se lejrevogn.
læk, to. læk flt. læk (D., Andst;
Mellemslesv.) utæt; hgddn hlyw9r lek
(Lild s.); kgr9 æ læk, skip9 sprafi læk
(Vens.); jfr. lagn, gisten, rar; jfr. Aasen
lek; isl. lekr; htsk. leck, ligeså plt.
lækat, no. lekat i hest. -i flt. -kat
(Vens.) ; lækat æn -kat (Thy, Vejr.) ; lekat
æn -kat (Mors); lækat æn -kad9 (Sunde-
ved) — en væsel (s. d.), mustela; „han;
sprang som en lækat u a dahren". Jæger
Gillsj. s. 56 ; 1 — er kommet frem ved en
gammel kællings forvandling, Kr. VI. 239.
329; en dreng omskabes til en 1
—
,
Kr. IV.288; småstykker af lækattens hvide
skind mdgives forfangen hest, se J. K.
214.202; jfr. Aasen, svensk lekatt, hak.;
se huskat.
lække, uo.
læk -9r -9t -9t (D., Andst);
læk -9r -9 -9 (Vens.);
læk -9r lå9t låt (Valsb.) —
dryppe, sive igennem, hvad der er utæt;
10 æ van læk9r igæm9l æn laq9n bah (Andst)
;
I
jfr. Aasen, isl. leka; se læk.
lækkehonning , no. lækhom de
(Andst) honning, som „lækker", siver ud
af kagerne.
lækkemand, no. se nøkke,
lækker, to. Iæk9r (D., vestj.. Vens.,
Brader., Sundeved) — 1) = rgsm., vel-
smagende tillavet, om mad; i Vens. nyt
ord. — 2) elskværdig, rar, om msker:
20 do cBst da æn læk9 lil pik (Sundeved),
også Viborg egn; falk ku tøk, te manan
ku jo væ lækd nåk å væ ve te dawh
hajdl (Støvr.); „a vel ha en ungæ å læk-
keræ å sødæ". And. Frieri. — 3) å jø
sæ læk9r (Vens.) , at indsmigre sig for
en ; måske også : o vær læk9r at9r (Staby)
begærlig efter. — 4) tynd, smal; haj æ
læk9r om lyw9; også om tømmer (Vens.);
i læk9 gren, tro; om en pige, der snorer
30 sig stærkt : hon æ lækdr å smækar som
krowkwons dæt9r (Vens.); di hæst ær
åltfå lækdr te æ præst (D.) for lette,
spinkle. — Jfr. htsk. lecker, lecken uo.
slikke.
lækkerbidsken, no. Iæk9rhisk9n
æn -dr (D.) = rgsm., fremmedord.
lækkermund, no. læk9rmon æn
(D.) =: rgsm.
lækkersulten, to. lækarsulian (vestj.)
40 :=: rgsm. ;
jfr. Peder-.
lækkertandet , to. Iæk9rtænt (D.)
lækkersulten.
læmfor, no. se lammefår.
læmme, uo.
låm -9r -9t (Andst);
læm -9r -9t (Søvind s., Støvring);
læm -9 -t læmt (Elsted);
le9m -9 læmt læmt (Tved);
læm -9r læmt læmt (Lyne);
læm -9 -9 -9 (Sundev.);
læm -9r læmt læmt (Bovlund)
= rgsm., alm.: æ for for låm (D.
;
vestj.).
læn, no. se len. Ion; uo. se låne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
