Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 lænke—lære
I. 76, II. 312. 408. 429, Gering II. 19. 22,
Gonzenb. I. 223. 233 ; forbrydere, der på
grund af stilling er fritagne for fængsel,
har slavedragt og (sølv) -lænker hjemme,
se Kr. Almueliv II. 125. 306, Fb. Bondeliv
s. 195; som gjort af led på en tyvs lænke
til kjærne, J. Saml. IV. 161. 140; jfr. Aa-
sen, lekk, isl. hlekkr hak.; eng. link; se
kjæde, klokke 1, reb, snor; harve-, jærn-,
kobbel-, kobber-, skorstens-, slinger-.
2, lænke, uo.
læne -ar -9 -9 (Vens.);
læijk -dr -9t -dt (D., vestj.);
lériki -d -9t (Søvind s.)
= rgsm. ; lænkebinde; humn ste lérikidt
(Søvind s.); o lærik 9t å’p (D.,Thy) vikle
garnet fra trendebordet til væven, hvilket
sker ved at slå den ene slojfe på garn-
bundtet ind i den anden som ringene i
en lænke; læne i stræri (Vens.); lerik æn
tyr åp (Thy), rinke en tojr op; „lænke
op", vinde garn i nogle op af strikket
strompe (Hors. egn); do ha læne no i
di her hus, kan siges til en, der strik-
ker dårlig; de ær aTcsrot, som di wa
ldJ9 å lænc9 sam9l (Vens.), om uadskille-
lige; le’i!ik9t hums9r (Lemvig) stromper,
bundne af garn, der er tvundet af for-
skellig farvede tråde.
lænkebue, no. når hestens manke
bliver i „lænkeboww* og knuder, kaldes
de mareredne, Kr. Sagn II. 250. 96.
lænkehund, no. lænchuj i best.
-huj flt. -huj (Vens.) — rgsm., det alm.
navn (vestj.) er bindehund (s. d.) ; på gården
kan ej holdes bindehund for de under-
jordiske, Kr. Sagn I. 410. 28; genfærd
slår den til blods, Kr. Sagn V. 179. 678;
pige, der har lovet tavshed, taler til 1
—
,
Kr.Alm. V. 159 ned., se kakelovn II. 75.10,
jfr. Runa IV. 39. 61.
lænkekugle, no. gammeldags skyts;
„hqj sene toiv glowi léncakuwhr baq et9r"
,
Grb. 205. 54.
lænkeværk, no. læncwærk de (Vens.)
dårligt arbejde, om syning og strikning.
lænkning, no. bruges i Jylland for:
par; om sild eller andre fisk, når de
„lænkes" sammen, hvilket sker ved at
stikke den enes hoved gennem den andens
mund. Mb. (Slet h.)
læns, to. se lens.
lænt, uo. se længte.
lænt, no. kaldes i Skagen „fire flyn-
dergarn, som hver mand, der tager del
i et fiskerselskab, fører med sig", Mb.
læntom, no. se længtom.
læp, no. uo. se lap, lappe.
lær, no. se lejre.
lærd, to. se lært.
lærdom, no. lærdom æn (vestj.);
ler- el. lærdom huk. (Vens.) = rgsm.
;
æn gow9 I
—, de æ dæn te^i, æn kåst9r
10 åhr hæn (vestj.).
1. lære, no. lær æn (D., vestj., Støvr.)
;
le æn (Hads, Søvind s.) ; ler æn best. -9n
(Vens.) — 1) = rgsrn. ; stg, kom, sæt i
lær (D.); sto i le (Søvind s.); haj rænc
å ler (Vens.). — 2) lærdom, tit om kri-
stendomskundskab : han tæj9r læt ve lær
o: er lærenem; fapmans hån ka ås9
kom te ær, nær æn ka si lær (vestj.);
ha æn goi lær (Angel, Vlb.) være vel
20 oplært ; æ dansk, tysk lær (Ang.) under-
visningen på dansk, tysk (for 1864); tre
er der „lære" i: hund, mand, hest; tre
er der ingen „lære" i: ko, kone, kat
(Angel) o : kan tage mod lærdom. — 3)
mi son ska te æ lær (Mellemsl.) under-
vises til præst el. skolelærer. — Jfr. han-
dels-, skrædder-, smede-, snedker-.
2. lære, uo.
lær lær lær lær (D., Agersk.); nt. lær
(Andst, Grindsted, Hvejsel, Tørrild,
Nørup) ; nt. lær (Thy, Mors, N. Sal-
hng, Mogenstr.)
;
ler ler ler ler (Vens.);
lær lær læd læd (Øland, Heil. h.);
lær lærer lært lært (S. Hald, Torring)
;
nt. Iær9r (Nimtofte, Gimming)
;
lær -9r læt læt (Falslev, Harridslev);
lær -9 lår lår (Halling);
lær lær lår lå9r (Alsø);
lær, lær9 el. læ, lår lå9r (Elsted);
læ læ lå lå (Vejlby [Å.]);
le Ih la la9 (Søvind s.);
læ læ la la, ha lar 9t (Saxild) ; nt. læ
(Ås); lær9 (Røgen);
lær lær lar lar (Rårup)
;
læd læ læ9 læ9 (Åbenrå);
lær lær lær læ9r (Bradr., Ang.)
~ rgsm., både lære selv (discere) og
undervise (docere); — 1) intr. : „di lær
50 <| dej skul, di gor i", Grb. 241.241; de
æ skon å lær nbj, så ka æn ås9 fåklå’r
noj (Fur), Kr. IX. 201. 38; do hå nåk lå9,
hl dæ hå æn tysk hun wå9, Sgr. 1. 1 90.
1144 (Lisbj. Terp); hå do it låd å hi?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
