Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lærebog—lærke 499
han wa, hwa di kaU gåt lå9 (sts.) o:
var vel undervist; hqj fo Ibw å lær om
ijæ’n; ka do ler å hdl dej muj? mæ
ska ler, sålæti mæ léwer (Vens.); æn ka
lær, sålæti æn I6w9r, mæn de æn sist
lær, de 9r o go sawt (D., vestj., alm.);
lær udønad (D.); haj æ gu te å ler mn
(Vens.); de lærs el. lærsæ kan åtdr (alt-
for) lædt, de drekdn (Valsb.); law han
ivår in o lær (vestj.) o: mens han låio
inde som soldat; „a skal no fåtæl jær,
hwant a å non flir kam åstæ jej awtdu,
men a læ søjør^ , Grb. 49. 130 o: mens
jeg var soldat sønderpå. — 2) trs. : lær
jæn åp, lær jæn æ skræjdrhanværk (D.)
;
do ska et lær di får o gy bon (vestj.);
tit i betydningen : tvinge : lær jæn te nøj
(Thy) tvinge en til noget; „lofosn lær
houfålksn te å hol åp ije’n" , Grb. 26.31,
ladefogden tvang hovfolkene til at holde 20
op igen; 1 ka tråw, a ska lær jær knæjt!
(D.) trusel: jeg skal holde styr på eder;
a skal ler dæ te 9 (Vens.) ; de ska han føst
lær mæ (Ang.) o: tvinge mig til ad ret-
tens vej; han kan it lær mæ (sts.) o:
ikke få ret over mig, el. er ikke stærkere,
dygtigere end jeg; „do skat il lær mæ
nåw9t, a har van for i Holsten som dæj!^
såj han, æ Jyllans kgl, da haj han van
i Rafstæj (ved Tønder) å ten (Brande- 30
rup). — Jfr. Aasen isl. læra; htsk. lehren
trs., lernen intr.
lærebog, no. Iær9bgq æn -bø(i9r
(D. ; Søvind s.) ; lerbpq æn best. -9n, men
tiest efter titelbladet : lær9bpq (Vens.)- =
rgsm.; 1 — i kristendomskundskab, for
tiden: Balslevs; a ka mi lær9hoq U9n
(Vens.).
læredreng, no. lærdræri æn (D.);
lerdræ^ i best. -i flt. -dræri (Vens.) — en 40
dreng, der er sat i lære hos en mester
for at lære et håndværk.
lærelyst, no. lerløst æn best. -9n
(Vens,) =^ rgsm.
læremester, no. Iærmæst9r æn -9r
(D.) ; lermæst9r i best. -mæst9n flt. -niæst9-
r9r (Vens.) = rgsm.; den, man lærer
noget af.
lærenem, to. lærnæm flt. -næm
(vestj.) ; lernæm flt. -næm (Vens.) = rgsm.
;
når den, som bærer et barn til dåben,
svinger. med sin kjole mod kirkestetten,
når hun går ind, bliver barnet lærenemt,
Kr. VI. 255.34; det samme sker, når der
lægges et blad af en bog på barnets
bryst under dåben el. fadderne sagte
eftersiger præstens ord, Feilb. Fr. H. 1 00
(Valsb.); man bliver 1 — ved at trække
i det hojre ærme først, derfor vænnes
bom til at gore således, Kr. VI. 256. 38;
jfr. letlært.
lærepenge, no. lerpæt^ best. -9n
(Vens.) = rgsm.; fig. : de wa dyjr I—.
lærer, no. Ier9r i best. -9n el. Ier9n,
flt. Ier9r9r (Vens.); Iær9 æn -n (Hads h.)
= rgsm.; i en stedremse: „di Dørib9
lær9r" (Hads h.) lærere? han hå wæt
lær9r te mæ (Agger); se danse-, fri-,
hjælpe-, hus-, skole-.
lærestreg, no. lærstræq æn (D.),
a fæk reqtiq æn I —_,
= jeg kom til at
betale lærepenge, fik et smæk, sår, led
et tab og lærte derved at tage mig i agt.
læretid, no. lertic æn best. -tijn
(Vens.) = rgsm.
lærevis, to. lerwics (Vens.) klog på
lærdom, Jyd. I. 91. % se vis.
lærke, no. lerk æn -9r (D.); jerk
æn -9r (Fanø), jfr. lyng; lérk æn -9r
(Lb.); Ijærk æn -ar (Lyne); lærki æn -9r
(Mors, Sall.); lærki æn -9r (Heil. h.); flt.
Iærki9 (Søvind s.); lærki æn -9r (Skalle-
rup V. Hjorring) ; lærk el. lært æn best. -9n
flt. -9r (Vens.); Ie9rki el. Ie9rk æn -9r
(Sams); lerk æn -9r (Sundeved; Fjolde);
lærk et -9r (Braderup) — 1) = rgsm.;
en fugl, alauda; i visen; årle en morgen-
stund, da lærken sin stemme mon røre,
Kr. I. 109.1, 146.15; så glaj som æn
lærk (vestslesv.) ; det er ikke altid af
glæde lærken synger (Vejle); bonden
siger til lærken: „du kan sagtens synge,
du betaler ikke skat!"; æ lerk9r, di
søri9r kon, mæn æ råw gror (D.); hvad
lærken siger, når den synger, se Sgr.
IV. 73.204 (Bornh.), Gavall. Wårend II.
XXXI; Grimm K. M. nr. 171 slutn., Ndl.
Volksk. 1.77.2, 159.2, Urdsbr. VI. 73,
Urquell V. 55, Pomm. Volksk. I. 56. 60.
67. 72 ; Swainson, British Birds s. 93. 5,
Rolland Faune II. 209 flg. ; ved herrens
kors sagde lærken: „læsk ham!", Sgr.
I. 107.430.31.33, Kr. VI. 235, VIII. 374.
668.671, Sagn 11.266.75.78, jfr. Magyar
T. s. LX; djævelen vilde skabe lærker og
sagde: „flyv nu, min lorke!", men de
blev til frøer (s. d.) el. tudser (s. d.), Kr.
IV. 338.434, VIU. 393.721; heri synes at
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
