Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 lærkeast—lærred
måtte være et ordspil el. misforståelse,
idet htsk. lurche (Pierer’s Gonvers. Lex.)
under frosch) betyder frølarve; lurch
Grimm Wb. = krote; hvert andet år ka-
ster lærken et æg og hvert andet en
unge ud til myrerne, Sgr. IV. 154. 436,
Kr. Sagn II. 263.53; lige såmange dage bl.
de sidste ni dage for kyndelmisse lærken
synger, lige såmange uger skal den tie
efter kyndelmisse, el. lige så mange dage lo
skal den tie efter majdag, Kr. IV. 261. 84,
IV. 355.98, Sgr. 111.93.382, V. 43.384, VII.
58. 270, J. K. 214. 203, jfr. Strackerjan II.
53.321, ligeså i Skotland, Belgien, Frank-
rig, Swainson British Birds s. 93; se
endnu om lærken Sgr. IV. 160.503, VII.
65.355, jfr. W. Gregor 139, Amins. VII.
90. 96 ; fig. om en forflojen pige : do æst
mæ æn lerk (Agersk,), se lærkesjov. —
2) brændevinsflasken, alm. ;
jfr. læddike, 20
der vistnok ved 6 > r er bleven lærke
;
lade lærken synge o: drikke; se lomme-.
— Jfr. Aasen, lerka huk., sv. lårka; htsk.
lerche; mnt. lewerike, Sch. Liibb., eng.
lark; bom-, fandens-, guld-, klunt-, korn-,
sang-, sisse-, skræp-, spids-, tidsel-, top-,
torn-.
lærkeast, no. i talemåden: slo los
få lerkqst (D., vestj.) standse med at
uddele, f. eks. kager el. slikkeri til born. ao
lærken, no. se lerken.
lærkerede, no. lerkre æn -9r (D.)
;
lærk- el. lærtréj é (Vens.); lærkire et -9
(Søvind s.) = rgsm.; drengen véd en
1
—, se Kr. Overhør, s. 74.
lærkesjov, no. i udtr. gå på 1
—
0: tøsekommers, aftensjov med piger, se
Kn. Skytte, For og Nu^’ s. 182; låneord?
lærketræ, no. J. T. 1 35. 1 70 = rgsm.,
larix L. (Angel), lærkdtrej, e (Vens.). — 2) 40
kællingtand, lotus corniculatus L. (Rkb.).
lærkeunge, no. lerkoti æn -ar (D.);
lærkiofi æn -d (Søvind s.) — rgsm.); æn
kål lerkoridr, et kuld (D.); når der siges:
„de æ gåt grøwer i da’!" kan svares:
fja, få betø tosdr å lærtoridr" (Vens.).
lærkevrovi, no. lærkihrøwl æn (Hel-
ium) — lærkerede.
lærkeæg, no. lerkek æn = flt. (D.)
;
lærk- el. lærteq e (Vens.) = rgsm.; æwso
kål lerkek (D.); han gor som han gek o
lerkek (vestj.) o: overmåde forsigtig (alm.
sønderj.) ; han siJ9r et så næjh, han tår
lærkiæq åp, Sgr. XII. 78. 185 (Mors); drik-
ker man det første lærkeæg, man om
foråret finder, ud, får man en god sang-
stemme, Sgr. VIII. 89. 262, 155.650.
lærp, no. lærp æn lærp (Agger) —
1) lap, æn lærp papi’jr. — 2) skældso.
:
en næsvis tøs.
lærpe, uo. lærp -ør -dt (vestj.) drikke
langsomt, i små mundfulde: hwi stor do
o lærpdr ? til born.
lærpi, no. lærpi æn (vestj.) =- lærp-
kan æn, en, som drikker langsomt.
lærre, no. i en stedremse: „de
Dyngby lærre", Kr. Ordspr. s. 512, se
lærer.
lærred, no. lat de (D., vestj., Sall.,
Rårup); lat el. læt el. læ.rt de (Thy;
Mors) ; lært (Agg.) ; lat de best. -d (Vens.)
;
lat best. -9t (Vejlby [Å.], Saxild, Søvind
s.. Tiset, Halling, Gimming, Heil. h.);
lætyd -9d (Tved); laørt itk. best. -d (S.
Sams); lært de (Gram, Agersk., Aller,
Skrystr., Tingl.) ; lærøt de (Fjolde, Hjolde-
lund; Bradr.,Ang.) — 1) = rgsm.; é kotør
lat, lat te dræt (Vens.); hørgøns, Mårgdns
lat (D., vestj.); twest lat (D.); pigen har
tåw lat9s 0: to lærreds livstykker, Kr.
Almueliv III. 109. 378; lat9s luw, howsør,
skowt, særk (Vens.); latøs sk6wt9r, får-
kle (D.); en lat tråi (Søvind s.) en lær-
redstroje; et latfårkh (sis.) lærredsfor-
klæde ; horlat, håmplat, brøq9nslat (Vens.)
;
fig. de æ lånt lat o bleq imn . . . (D.)
der hengår lang tid med megen besvær,
inden; æn mans lownør ær et lånt styk
lært te hlek9n (Valsb.); slå lærred på
vægge for at pynte til gilde, Kr. III.
316.427; se dragepige; i en stedremse:
,Næjerlunds lat^ Sgr. II. 87.419 (Navr s.)
;
1 — trækkes ned i kilde, Kr. Sagn III.
361.32; svøbes af den dumme kone om
frysende træ, Eftersl. s. 103; 1 — stjæles
fra præsten, som siger : „ det er groft
!
"
—
„moder mente, det kunde nok bruges til
bukser", Sgr. 11.84.407, Kr. IX. 241. — 2)
lært de, kniplingsudtr. fra Tønderegnen,
navn på de tætte lærredlignende pletter i
kniplinger. — 3) slid latfræ, en leg (vestj.)
;
en, A., holder f. eks. ved et dorgreb,
B. bagfra med begge hænder om livet
på A.; G. om B. og så fremdeles i en
lang række; en er „køber", to „sælger";
j,hår do lat o sæl?" — ja! — „htca
Tcåst9r 9t æ al?" — æn dåhr! — „læ
mæ- fo tréj al!" — den anden sælger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
