Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laesebarn—læspe 503
249. 253, Gr. GI. d. M. I. 61. 26, 155. 202,
Thiele II. 168, jfr. Hofb. s. 15; læse pige
op af pøl, Kr. Sagn II. 298.208; måne
ned af himlen, Kr. Anholt s. 84. 195; det
indtræffer, at ukyndige får fat i bogen
(se Cyprianus) og læser djævelskab til
sig, så må der læses tilbage; de føst,
dæh kloq man no go, de wa å løs tahåq,
de Sårdn ha løst galt, Kr. IX. 244. 83
(Lisbj. Terp), jfr. Kr.VIII. 276. 468, 329. 560,
J. K. 106 flg., Sgr. XI. 66. 110, Arnås. I.
496, Kloster V. 116, Mhoff 199.271, Strac-
kerjan I. 249. g, Folkl. Journ.V. 23, sign.
Liebr. Gervasius s. 117 anm., hvor der
omtales : at spille tilbage, jfr. Junge s. 30 1
;
se tilbage. — Jfr. Aasen isl. lesa, htsk.
lesen; se inden-ad, uden-ad.
læsebarn, no. løsdns- el. løsønbøn
flt. (Vens.) ; lesben flt. (N. Sams) — kon-
firmander; „komfdtnijr ham mé di gr
løsdnUn", Grb. 81.4, jfr. 85. 85.
læsebog, no. læsdhgq æn (D.,Vens.)
= rgsm. ; fremmedord, jfr. lærebog.
læselig, to. løsdh (Vens.) = rgsm.;
de ær ene su I
—, de he skréwt.
læseii; no. di gor te løsdn; gå til
konfirmationsforberedelse; de ær æn wes
løsdn, 0: vis regel; tak få løssnc å
skrtjmnc (Vens.) tak for læsning og skriv-
ning; æ lojssn har æ ahr væn gqi å
(venligsindet mod), mæn te æ gætdlsdr
har æ væn 9n ren Satan (Branderup).
læser, no. = rgsm.; i udtr. som:
haj ær i grom9 løsdr (Vens.) o: læser
alt, hvad han får fat på.
læside, no. æ læsij (Agger) = rgsm.
;
jfr. Aasen le, isl. hlé ; eng. lee.
læsing, no. læsning; dær æ no løsdri
åpå de he papi’jr; de tva, m9n a jik te
løsdri, til konfirmationsforberedelse ; haj æ
så ej i I — o : så belæst (Vens.) ; se læsning.
læske, uo. læsk -ar -9t (D., vestj.);
ft. tf. -9 (Vens.) — 1) læsk sæ (Støvring)
stille sin tørst; læsk ham mæ 9n tor
wæd9ls (Lild s.) ;
jfr. lærke 2 ; slukke. — 2)
læsk kalk (alm.) = rgsm. — Jfr. htsk.
loschen, mnt. leschen, Sch. Liibb. ; se
løske; ud-.
læsmand, no. Iqsman æn (Mors)
= læsmed.
læsmed, no. Iasm9 et (Ang.) læsse-
træ på hø- og kornlæs; det fastholdes
af for- og bagreb; jfr. Rietz lassa-med;
se mede no.
læsmedstang, no. Iasm9dståti æn
(vestj.); lasmusstdti æn -stæ’^9 (Elsted)
=r læsmed.
læsmedtræ, no. Iasm9stre itk. (Sams)
— læsmed.
1. læsning, no. Iæsn9ii æn -9r (D.,
Malt, Agersk.) en kile, pind, af træ el.
jærn, der går gennem et dje for at låse
(s. d.) for, hvad der er indenfor, el. hin-
dre bolten fra at skride ud.
2. læsning, no. Idsn9ri æn (Støvr.)
;
løsndri æn (S. Hald, Søvind s., Hvejsel) —
1) = rgsm., læsning i bog; noget at læse,
en bog (D.); i ævent. skulde båden be-
klædes både uden og inden med gudelig
læsning, så havde djævelen ingen magt
over den, Kr. V. 28. — 2) a ska te løs-
n9ri iawt9n (S. Hald) gudelig forsamling;
go te løsn9fi (Vens.) gå til præst, om
konfirmander; løsn9ii, bordbon (Mors);
læsning ved besværgelser, Kr. VI. 141.202,
Alm. I. 102. 390; se læsen, læsing, skrift.
læsp, to. lesp (D.); læsp {yens.) om
den, som taler læspende; „a æ gi (sågu)
ene stam, mæn 9 het9 kwbn léhsk!" sagde
kællingen (Vens.), hun kom til at sige
løbsk (s. d.) for læsp; dæn æ hwærk9n
læsp æhr stam, dær ka før si tål ræt
fram o sæj: ek o esk, hwid9n fesk, korpns
søst9rs dæt9rs desk, sæt æ kåp o æ
ståp (?), søv æ sop å æ kåp, æ kåp stor
æba’q æ ståwdar, Gr. GI. d. M. I. 76. 80
(vestj.), el. liU vih vi vån, eq høq æl-
spån, væn dæ ka sæj de tre gaij udi
jet andræt, han æ værk9n lesp æU stam
(Åbenrå egn) se læspe, kurr; de læspe
pigers tale, da bejleren kom; A. : „mæ
tg hast", min tråd brast; B.: „køt 9n
kur pg!" knyt en knude på; C: „mom
sø, vi måt it sak (snakke), å så sak9t
vi inda’ ol tej (tre)!" (Elsted); se Gr.
Æv. III. 47, Arne Slagelse s. 23, Sgr. XI.
33. 56-61, jfr. Gr. Registr. nr. 125, sign.
Nordl. Småplock s. 3, Mhoff s. 413.9,
Urquell III. 293. 342, IV. 101. 169, V.
178. 2, W^einh. Volksk. III. 58, Pomm.
Volksk. 1. 1 81 , V. 22, V^iegenlieder, Bremen
s. 41.
læspe, uo. lesp -9r -9t (D.) = rgsm.
;
tale læspende; dæj, hwic9n læsp9r Mh
stam9r, dæ ka sej nic gåri U9n å draw
oj: „trej grg grijs gnow i 9 dentrow",
el. ... trej gåfi: „dæ fløw trej hwij lam,
tam swdn9r trenc omkreri Troms chrk i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
