Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 læsse —Læsøbo
Nård luæ trej hjssblg gro kluw kle knap
i djé muj (Torslev), el. dæj læspar ene,
dæ ka séj fænt gå^ mn å draw oj:
fæm fæsk fesk på desk få besp el. fæm
fæsk fresk fløjsr frå Flastrqf (Vens.),
se læsp.
læsse, uo.
las -dr -9t -9t (D., vestj. ; Hvejsel, vest-
slesv.)
;
las -9 -dt -9t el. last (Søvind s.);
las -dr -9t last (Vejr.);
les les9r lest lest (Vens., Års h.), nt.
Iæs9r (Lild s.);
læs -9r -9t -9t (S. Hald h., Gjern); ft. tf.
læst (Elsted)
= rgsm. ; læs å’ , læsse af; læs k læs
ku9n åpå wun (Vens.) ; han ka hjælp o
las, mæn do ska lå (D.) læsse på vognen
o: lægge det læssede hø el. korn tilrette;
’piq9r å kål læst moq9d, lisåm de ku træf
(Lild s.); haj læs9 moqwun; piq9n les9r
dlt9r høJ9, å kgli stek9r åp, mæn koli
les9 cær9n, å piq9n stek9r åp; „de æ
pin9d9 no døqti falk, dær ær her i Wi-
trop ; wi ka cy traw9nc å les, nwn (mens)
di hoh stel i Wejhy", sagdes efter en
mand, o: der er frugtbare jorder i Vejby,
magre i Vittrup (Vens.); e læs høj wel
piq9n dlt9r ha lest sdnt, de dær edn gos-
stijer ær åpå æj9rn (Vens.) o: med lod-
rette el. udskrånende endesider, ej med
indadskråanende, således | | , ej så-
ledes / \ ; han æ skowt las9t (Malt)
fuld; æn ska las at9r dæn væst væj
(vestj.).
læssegreb, no. lesgreb æn (Vens.)
greb til at læsse mog med, se sprede-
greb.
læssestang, no. Ihståri æn best. -9n
^i. -stæri9r hesi. -ståti9n (Vens., Års); las-
st^ri æn (Thy) = læssetræ; „draq9n kam
skriji så låri som en læsståri, å ilgnist9rn
prdst frå hær", Grb. 136. 15, jfr. Fb. Fr.
H. s. 36 samme udtryk.
læssetræ, no. lastræ æn (Andst,
Vejr., Vor, Agersk., Bradr.); lastre et {Sø-
vind s.); lastre æn (Mors; Thy); læstræ
[ef] (Rårup) ; la9stræ æn (Fanø) — en
stang, der lægges ovenpå korn- og hø-
læsset, snores fast for og bag med for-
reb og bagreb, for at holde læsset sam-
men; på sporgsm. om, hvor noget er,
svares spøgende : a so få nyh, dær ræh
æn pa kål fåbi mæ 9t o 9n lastræ (Andst)
;
bin æ lastræ a (veslslesv.) stramme bag-
rebet på den læssede vogn så stærkt, at
læssetræet brister; gåde: hwq æ de, dær
ka go niJ9r i æn mushwål o et væn sæj
i æn kubgs? (vestj.); fastelavnsleg: et
læssetræ graves ned i jorden, et svøbe-
reb el. bagreb fastgores i den ene ende
om det; nu skal A, med stramt reb
vinde hele svøberebet op ved at løbe
10 rundt om stangen, men B. skal løbe
frem og tilbage en vis strækning (vestj.),
jfr. Sgr.X. 124, Kr. Almuel. IV. 57. 133;
Jyden el. Sællænderen vil ind ad porten
med 1— påtværs, Kr. Molboh. s. 22. 72,
Fb. Bondeliv s. 143, jfr. Busch Volksh.
s. 44, Pomm. Volksk. 1.72 øv,, Urquell
V. 54ned. ; se læsmedstang.
læssevis, bio. — rgsm.; haj sæhr 9
læswics (Vens.).
læssevognstang, no. Iasu9nstdri æn
(Beder s.) = læssetræ.
læst, no. læst æn -9r (D., vestj.,
alm.), best. Iæst9n (Vens.), skomagerens
læst; fo æ lyw o æ læst (vestj.) o: få
maven stoppet, om den forædte ;
jfr. htsk.
leisten, mnt. leste, Sch. Liibb.
1. -læste, uo. jfr. isl. lesta, slå, se
1. lyster; lem-.
2. læste, uo. læst -9r -9 -9 (Vens
)
30 sætte på læst ; a wel hæn te skomaq9n
å ha min stbwl læsts iik.
3. læste, uo.
læst -9r -9t (Ribe, Sønder].);
læjst el. lajst tf. læjst el. lajst (Bradr.)
— ævne, overkomme; a ka et læst o
gi så moj, o tyj æn fijarvun (Ribe), jfr.
htsk. leisten; mnt. lesten, Sch. Liibb.
læsterlig, to. Iæst9liq (Mors, Vejr,;
D., Andst) ; læst9liq (Thy) ; læjstdh (Silke-
40 borg) — overmåde stærkt; han fly ham
Iæst9l9 å (Andst) tilredte ham overmåde
ilde; han grår så Iæst9l9 (Agersk.); jfr.
htsk. låsterlich af lasler, last (s. d.); u-.
Læsø, no. ø i Kattegat; „efter hav-
guden Læ har øen Læsø navn", isl.
Hlésey af Hlér, U. Bl. L 172. 268; tim.:
han skulde skæres af i knæerne og sendes
til Læsø som gåsehyrde, Sgr. III. 88. 273
(Ålborg egn); se gåselort.
Læsøbo, no. person, som bor på
Læsø; Læsøbor9n bpr i djér awt9nhon:
„Gu gi wos no æn gu9, nåh stråmri hi9l9
ø9n ront!" (Lild s.), jfr. Sgr. I. 160.677;
skal til orlogs kaldes ^skrupper" med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
