Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 løbe
1. 383 ; derlil bruges også pingvicula, Runa
VI. 11, Rietz s. 395, love; se Aasen løypa
UD., oste mælk; Ross løyper no. løbe;
SV. lope; kalve-.
2. løbe, uo. æ nijælk slca løvds (vestj.)
;
å lodf æ nijælk (Sundeved) bi-inge til at
løbe sammen; låfm rnjælk (Sundev.) =
sammenløben.
3. løbe, uo.
læv lævdr lijdv låvdn (D.);
læv lævar lidv læridn (Lemb, Lyne);
lov lovdr lof lovdn (Andst, Hvejsel);
Uf ldv9t^ løv I6v9n (Vejr.)
;
løb -dr løb løhdn (Skyum);
løb -9r løb, løbdn el. løbdn (Rævs; Agg.);
løv -dr løv Uv37i (N. Sall);
løv løvdr løv løvdn (Davbj.);
løb -dr løb, lébt el. lébdn (Lild s.);
løb løbar løb løbd, ce løbdn (Vens.);
løv løvsr løv løvdn (Heil., Horn.);
løf løv9r løv løvdn (Løgst.);
løv I6v9r løv lov9n (Støvr., S. Hald);
løv løv9r løv løwn (Falslev, Harridsl.)
;
løv løv9r løv, lov9n el. Iøv9n (Nimtofte);
lev lev9r le9v låv9d, æ låv9n (Tved),
jfr. Lyngby Uo. s. 85 flg.
;
lev lév9r lev, lev9n el. Idv9n (Ålsø);
lev lév9r lev låv9 (N. Sams)
;
lyj9v løv9 hjjdv låv9, æ låmi (S. Sams)
I
tf. Iåb9n (F"’jolde), jfr. Lyngby
s. 105.
— 1) bevæge sig i løb, om msker og
dyr; a æ løb9n hær hæn; a wa lM9n
hær hæn; a wa léb9n ni9 te møl; hon
løb9r blt9 mæ 9n hal wej_ (Vens.); han
ldf9, som om fqn9n vår i æ hæl o ham
(Åbenrå) ; han læv9r som han två stok9)t
el. skp9n i æ row mæ æn tæUkmjw (S.
10 Omme); de lø9f, som dæ haj væt e9l i
æ a9s å 9t, J. M. 67 ; hun løf, som hun
wå skoUt (vestslesv.) , som hun haj el i
æ row (Rranderup); hun læv9r så leet,
som hun wå sko9n i æ row mæ 9n tæh-
knyw, el. ... som hun wå smur i fjæt
(vestj.); stek i å løv (Støvr.); alm. bruges
vistnok i denne betydning: rende; en
hurtigløber, Kr. VIII. 129.238, Grb. 216
nr. 51 ; en person, der kan løbe til ver-
20 dens ende på fem minutter, J. K. s. 5,
æventyret se Gr. Registr, nr. 9, Grimm
K. M. nr. 71; løbe baglængs så stærkt
hest kan rende, Kr. Sagn IV. 124. 70;
genfærd løber under jorden, Kr. Sagn
IV. 265. 66, se jord II. 45.17 b flg.; vælge
mell. et forspand, der kan løbe som dyr,
flyvende fugl, tanke, Kr. Æv. III. 98 ;
„har
du ikke sét en pig’ løb’ med nogl’ og
lind’ og silketvind’? med ni gode nogler
løv løv9 løv låv9n (Uth); nt. lom (Sø- so ved hend’ lår, så løb hun af, Kr. Æv.
vind, Elsted, Vejlby [Å.] ; Saxild har
-b for -v;
løb løb9 løb Ub9n (Røgen); tf. låbdn
(Dover, Tåning, Linå);
lov ldv9 lov ldv9n (Vejlby [F.]);
lof el. læf, løv9r el. Iæv9r, løf lørnn
(Sem)
;
lof I6v9 løf lov9n (Skodborg); ft. lof
(Hauerslev) ; nf. læf (Hvidding) ; tf.
Iøv9n (Ballum);
læf læv9r laf låv9n (Forballum) ; ft. løf
tf. Iøy9n (Emmerlev);
lov ldv9r lov lov9n (Agersk.);
lotv ldw9 low ldw9n (Bjært)
;
lof I6f9r lo9f låf9n (Øst. Lygum ; Åben-
rå); nt. løf, ft, lø9f (Ladelund), ft.
løf (Bylderup);
læf læf9r lø9f I6f9n (Bradr.)
;
løf løf9r lø9f låf9n (Valsb.);
[løf] løf9r låf låf9n (Ang.);
lof ldf9 lø9f låf9n (Sundev.);
lof I6f9r ly9f låf9n (Egebæk); nf. læh;
nt. 1. 2. 3 ett. Iæb9r, 1. 2. 3 flt. læb;
ft. 1. 3 ly9b, 2. Iy9hst; flt. 1. 2. 3 ly9b;
III. 120. — 2) stromme, om flydende
genstande, vand, mælk osv. ; wbnc løb9r
(Vens.); æ own ldv9r mæ van (Agersk.);
hans tæn ldv9 i wan (Søvind s.); også:
æ tij lov9r (Andst) ; hywht ldv9 el. ræn9
ront (Søvind s.); jfr. flyde, rinde. — 3)
løbe løbsk, om heste; æ hæst liJ9v mæ
ham (D., vestj.) ;
jfr. skjenne. — 4) spire,
om malt; æ byq hå hdgyht o tøy (Malt).
— 5) af enkelte talemåder kan nævnes:
hqj ær ene så gal, som haj løb9r aw
om te (Vens.); æ træ læv9r gåt (Lonb.)
kløves let; de læv9r imæl folk (Lb.) det
siges, rygtet går; humo’j el. huma’m al
læv9r 9d ? (Hmr.) o : hvormange alen toj
kan væves af 1 ^ garn, se 2, løb 7 ;
gij
9t æn nawn o læ 9t læv! (D.); a ka et
læv o ræn dær hwær daw (D.), jfr. gå 1
;
lob æ kroq (Harboøre), tage fiskene af
so torskekrogene, men således, at disse ikke
tages ind i båden , men efterses og ny
mading sættes på, hvor der mangler, så
kastes de ud på ny (Agger); kullerkroge
løbes i regelen ikke; ,løbe et våd" o:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
