Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 løfte- oj
lojt -9 lojt lojt (Skodborg [også lowi],
Vonsb., Haminelev, Agersk., Bedsted,
Rapsted, Tinglev, Ballum, Bradr.);
lojt -dr lojt lojt (Hvidding, Forball.);
lojt lojdd lojt lojt (Åbenrå, Ang.);
lojt løtdr lojt lot (loH) (Hjoldelund)
;
lojt (Ang.)
= rgsm. ; løfte (alm.); de war ole de
hqj ku lut (Vens.) ; løwt 9n fitidn, 9n fur
1. løg, no. Uw el. løb el. løq e (Vens.)
:
low de (Lysg. h.); løw (Heil., Thy); low
el. løw best. -dn (S. Sams) ; lew best. -an
(N. Sams); låw de (Agersk.) — kogende
vand til brygning og brændevinsbrænding;
når man henter vand til brygning, må
man ikke kalde det vand, men „løu", ellers
kan der ikke blive øl deraf, Blich. Vium
s. 212, Sgr. VI. 68. 636, IX. 43. 148, J. K.
(fod) (Elst.): lut! el lut skå^k! (Vens.) til lo 4 11. 68, jfr. Rååf I. 37 ; se Nyrop Navnets
koen, når den har trådt over tojret, —
lowt! (Andst), jfr. 2. fod; o loict een rus
(Holmsl. kl.) løfte rusen op og tage fiskene
ud ; lowt sæj (vestj.) stå op af sengen,
jfr. Kr. iV. 16. 22, 161, V. 39; e fob luti
(Vens.) løften; truende: ve do se, do
kom9r a æ særi, cejsøn skal æ nåk lojt
dæ a 971 ! (Agersk.); a ska nåk siJ9 a
ldwt9r ham hen! (D.) jage ud, bort; se
do ka løwt å! (Mors) til den
skynde dig; hwa æ de do løwtsr å mæ?
(sts.) hvad er det, du bærer bort; lowt
æn træsk aw (D.) o: løfte overstykket
af en træsko ;
jfr. Aasen lyfta ; isl. lypta,
af luft (s. d.); for-, stub-.
2, løfte, no. — rgsm. ; hvad man lover,
fremmedord, se 2. love.
løftehat, no. \lowt-hat’\ (Ribe) „hen-
sat kærnemælk, som bliver tyk ovenpå
Magt s. 123; herhen hører sagtens udtr.
haj skul ha no gud løq (Vens.) o: bank;
jfr. dels Aasen løg, isl. logr hak., Rietz
387 lag, dels Aasen isl. laug huk., Rietz
388 log 1; se lordag; 2. -læg; bage-,
knæde-.
2, løg, no. løq æn ~ flt. (D,, vestj.,
Lild s.), itk. best. Iøq9 (Vens.); Iø9q itk.
best, -3 flt. Iø9q (S. Sams); le9q i best.
dovne : 20 -i flt. Ie9q (N. Sams) ; lø9k et — flt. (M.
Slesv.) =: rgsm., en plante, allium L. ; i
visen: han skued den lind, den var gron-
ner som et løg, Kr. 1. 13. 2; „der weiser
icke ander gress ennd løg, der siunger
icke ander fule ennd høg", DgF. II.349.5a;
kommen og løg er en sæd (s. d.), der
ikke går ud, sålænge verden står, Kr. III.
118. 171; når 1— bliver sorte, varsles
pest, Kr. Sagn IV. 558. 88; kalveko skal
på landet fåi- de lummer og løftehat til so have 1 —,
Kr.VI. 360. 72; råd mod vorter,
bryllup", Mb.
løftelse, no. lowtals (Støvr., Hads);
lowtdls (D.) — gær: dær ær ey9n I — i
æv9lskiw9r9n (Støvr.); huk. surdejg (S.
Sams), se løftes.
løftenspandekage, no. lowtdns pan-
kaqar (Andst); løwt pankaq9 (Søvind s.);
Iøwtn9s pankaq9 (Elsted) ; løws pamkaqar
(vestj.); lojtans pankaqar (Agersk.); l6jt9S
pankakar (Sundeved)
jfr. løftes, løvs; se u-
løftes, uo. forskellige former findes
:
æ kåq ær et lowtans nåk (D., Andst) har
ikke løftet sig nok; æ dæj æ gåt lowtas
(Hmr.) ; æ brø vel et løws, tf. løws (Vejr.)
;
løwt9s (Søvind s.) ; déjm vel it løwt9s
(Elsted); æ dæj ldjt9s (Sundeved); også
no.: dær æ koman løws i dt (vestj.).
-løftet, tf. se af-, fra-.
-løftig, to. se vidt-.
løfting, no. Iøwt9ti æn (Agger);
lut9’ri i best. -i (Vens.) — stor gave af
fødevarer (Agger).
løg, no. uo. se 2. lug, 2. luge.
Kr. Sagn IV. 608. .50; 1—, især hvidløg
(s. d.), værger mod trolddom, J. Saml.
IV. 156.117, jfr. Runa VII. 33, Sigrdrifu-
mål 8, Rafn N. Fort. I. 213, Vols. S. kap.
43; den, som har muskat og 1 — på sig,
kan ej røres af djævel, Arnås I. 491 ned.,
sign. Krauss Volksgl. s. 1 1 5, Z. f. M. IV.
174.5, Mélus. I. 553; hænger på væg og
indsuger eder, Urquell IV. 94. 39 (Galiz.
gærpandekager, 40 Jøder), jfr. rimet: jjar spretta laukar, Ar-
nason II. 308 flg. ; den fagreste af alle
urter, se Bugge Volsunga S. s. 194, Helge
Digtene s. 24; se endnu Grimm Myth.^-
1 03 1 . 1 1 65 ;
jfr. Aasen lauk, Fritzn.^- laukr
(s.d.) hak.; se lege no., sennep ;
græs-, hus-,
hvid-, mark-, midsommers-, pibe-, porre-,
pur-, rød-, savols-, Sankt Hans-, skalot-,
skov-, vild-.
løghoj, no. der siges til den uer-
so farne: do hår et sit Løqhytv æn! (Mors,
Viborg, Møborg) el. ja, hi, do ær et koni9n
ow9r Løqhyw ino’ ! el. do ska nåk kom
ow9r L— O: komme til at lære verden
at kende, jfr. Kr.VI. 336. 171, IX. 104.110,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
