Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 løgpold—I6n
(Norge); „gifts", Henderson s. 113, Folkl.
Journ. V. 213, Z. f. M. II. 100. 10, Wuttke
nr. 309, Strackerj. I. 31. 23, Gav.Wårend
1. 367; såmange hvide prikker, såmange
kærester, J, K. 58. 11 (Als, vist alm.);
kaldes på Færøerne „nornaspor" og vars-
ler mskers skæbne, Antiq. Tidskr. 1849-
51 s. 305. 4, se negl.
løgpold, no. se 2. lov.
løgsipel, no. J. T. 12, rødløg (Ang.). lo
løgskind, no. løqskin de (D.) =
rgsm. ; bruges til at farve gult i, Kr.
Alm. III. 97. 342.
Løgstør, no. en by; ,hvor er du
fra?" — „fra L— "; — „det er dér,
man lever til man dør", Kr. Ordspr.
s. 502.
løgiirt, no. J. T. 12, en plante, allia-
ria officinalis Andrz (Ålborg).
loj, no. se lund, ly, lød, låd; uo. se 20
løde.
loj, to. låj (vestj., S.Sams); loj fit.
loj (Vens.) ; løj (Støvr.) ; loj (Bradr.) ; loj
(Ang.) — doven (alm. Mellemslesv.) ; haj
æ så Idj, haj ka næstsn ene drk å fløt
fæan el. sleb skåtikdn ceta sæ (Vens.); se
2. lodde; jfr. plt. loje, Schiitze, holl. luy;
Jakob-.
loje, uo.
loj -sr -9 ldJ9 (Vens.; vestj.);
loj -9r -9t (Agersk ) —
dovne, drive, han leq9r o ldJ9r i æ særi
fræ mån o te awt9n (vestj.); hc^j wel
go å loj å røq å pijb9n (Vens.), se
1. loge.
lojen, to. se lådden.
1. lojer, no. Idj9r i (Vens.) en doven
person.
2. lojer, no. Iåj9r (D., Andst, vestj.);
Iåj9 flt. (Søvind s.) ; ldJ9r flt. (Vens.) = 40
rgsm.; di ha no lojsr å’ ham; no skat
dom hruq ldj9r mk 9; a so 9 få ldJ9r
(Vens.) ; også : de war da een låj9r (vestj.)
;
hons ldj9r ha I så? (Vens.) hvilken mor-
skab havde I så; dryvo loJ9r mæ jej (sts.);
„falk ha ræjti djæt ldj9r å baja’s", Grb.
10.75; „td fæk mjæsi9ndils ldJ9r får
ulæjlihjce" , 12.5; „haj wil nbw9s me e
kwon ldj9r iste’ få h9tål9ri" , 82. 34; de
fæk di kon lih låj9r å (vestj.) o: liden so
fornojelse; kom, så ska do si ldJ9r te
lam kat i tår9n! omtr. = rgsm.’s lojer
og langkål; de vå som låJ9r te lam kat
(vestslesv.) o: som knyttet næve til blåt
oje; no ska do si låjdr o (på el. og)
æn gal kat o æn sterd (stædig) hqn (vestj.)
;
de ær et tqr låpr o spøq mæ wan el.
sto i wan te æ hals (vestj.) ; også to.
:
de æ så ldj9r mæ de (Vens.) ;
jfr. Aasen
løgje ilk., lojer, morskab, isl. hlægi; sv.
loje, latter, morskab; små-.
lojerlig, to. låjU (vestj.); itk. låjht
(Søvind s.) ; Idj9l9 el. Idj9li el. lojU (Vens.)
;
låjh (Åbenrå) = rgsm. ; ikke altid i slet
betydning: i Ibjli fyr (Vens.) kan betyde
morsom, lystig; „i gam9l lojli fustar"
,
Grb. 7. 8.
løjk, uo. se 1. lykke.
løjket, se lykket.
løjorm, no. løjworm æn (Mds.) St.
Hansorm, lådorm? (s. d.); jfr. glo-orm.
løjpej, no. se lundpind.
lojs, to. uo. se læse, løs.
lojs, no. lojs el. Idjs9r æn -9r (Ag-
ger) knøs, frisk fyr.
lojsot, no. i tim. lojsot æ dæh vær9st
sykn9ii (Angel) dovenskab, dovnesyge.
lojt, no. uo. se lugt, lugte, løfte.
lojter, no. se lygte.
lojter, no. Idjt9r i (Vens.) en doven
person, driver; jfr. loj.
lojtnant, no. lojtnaht æn -9r (D.)
— rgsm.; „a ska suæ (svare) te, Løgte-
nanten ku ærre jens røg", Blich. Bindst.
;
soldaten træffer sin lojtnant kogende i
en af helvedes gryder, Kr. V. 215; navn
til nr. 5 i rang af de udklædte born;
fastelavn (Venge s.); i navn Lyt9-Kren,
Kristen L —, se Dania III. 301 ;
jfr. kej-
ser, konge, prins, general; jfr. fr. lieute-
nant.
lojtre, uo. Ibjt9r, ubojel. (Vens.) ; haj
gor å I —, dovne, drive.
løkkensar, no. se lakkensaring.
lømmel, no. Iøin9l æn -9r (Lindk.)
stor halvvoksen knægt; „de æ da å en
stærken løml å så kort en older". And.
Bars. , i smsætn. Iøm9lpr el. Iøm9lål9r
(Lindk.); ordet er dog vist sjældent; jfr.
htsk. liimmel.
løn, no. se lund; uo. se låne.
Ion, no. Ion æn hest. Ion flt. Ion
(Vens.); Ion æn (D., Tåning, Støvr.);
løn æn Ion el. /ow (Andst) ; itk. (Vodder);
læ9n æn (Ålsø, N. Sams) ; le9n æn len9n,
flt. len best. -9n (Tved); ld9n æn Ion
(Ang.) = rgsm.; de wa Ion som fåskylc;
ofte høres om tjenestefolk: di tjém no
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
