Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lønder—lønlig 515
gu Ion no om daw^ ni9n di fåstor ene
å bruq, dæm te nøt (Vens.) ; tiggere siger,
når de får noget: mam gus Ion å tak!
(Ang.), også udtr. for inderlig tak ; i æl-
dre tider fik karlene ikke pengeion, men
de skulde have kornet sået i et stykke af
marken og fik da den derpå voksende
afgrøde, Kr. VIII. 204. 344; indtil a var
18 år, tjente a uden Ion, a gik blot for
føden, og de gav mig af godvillighed etio
pund hosetov og et par træsko; senere
fik fortæll. 4 daler, 4 al. vadmel, 8 al.
lærred, et pund hoseto og et par træ-
sko. Tjenestedrenge fra Vestj. fik for 9
sommermåneder 1—2 rigsd., 1 par træ-
sko læppet og krammet, et pund to
og kosten; karle 12 — 14 rigsd. for et
år, 1 par træsko læppet og krammet, 1
pund uld, 12 al. blårlærred, G al. stam-
pet vadmel. En pige fik 7 —8 rigsd., 20
1 pund uld, 1 —2 fjerdingk. hørfrø sået
i marken, se Kr. Almuel. 111. 1 41. 483-84;
i Skåne, Wigstr. Folkseder s. 24, Bruzel.
s. 38; få en sølvdaler i 1
—, hver gang
klokken slår, Kr. Sagn IV. 146. ,34; jævn-
lig siges om præster: han har en eller
flere tdr. rug il —, hver gang han går
på , stolen" (D., vestj.); do ho fåt mid
te Ion i fywr »n ijor (Vens.), jfr. Sgr. X.
109.322, kan siges til den, hvis under- 30
skørt hænger nedenfor de andre; der
[hjalp] hverken Ion eller bon, han vilde
afsted, Kr, V. 146; haj mat te d, dæ hjalp
hwicdn Ion heh bon (Vens.); dæ wa
hwærkdu Ion hæ bon (Agger) o: han
kunde hverken betale eller tigge sig fri;
jfr. Aasen Ion; isl. laun flt. ; htsk. lohn;
arbejds-, bjærge-, hæls-, dag-, drive-, finde-,
folke-, guds-, måneds-, opred-, pige-,
skole-, skomager-, skrædder-, smede-, sy-, 40
uge-, væver-.
lønder, no. lønør de (Mors) sam-
hng af blod [lungerne] under ryggen på
slagtede ænder og hons; se isl. lund, mør-
brad; jfr. lundstykke.
londom, no. i udtr. som: de skul
go i londom (Vens.) alm. i viser.
lone, uo. se låne.
longang, no. longåri i hest. -i flt.
-gåri (Vens.) en sådan forekommer alm. so
i sagnene: di gamdl ml ha te, de dæ
war i longå^ imé’l Boram å Wréjh
kløst^r; i maj fæk jej gåti a støc reb
omkre’ti sæ å 9n løc i h^pn å skut go
ijæ’mdl gchii; msn hqj kam oh få daic-
S9ns lyes midv. Da di trak rebs te dæm
ijæ’n, war 9 brænc øip9r (Vens.); fra
Vrejlev nonnekloster til Børglum munke-
kloster, J. K. 53. 6, Kr. Sagn III. 195. 982,
endvidere s. 197 nr. 24; fra Styvelse til 0,
Kr. Sagn IV. 256. 28, jfr. Deecke s. 129;
under Viborg sø mellem domkirken og
Asmild kloster, Thiele I. 226, Kr. III.
104.145; under åen til Lavrbjærg krat,
Thiele I. 299, Kr. VIII. 149. 265; fra Pal-
strup til Vindum Overgård, Kr.VI. 88. 130
;
Sofiendal til Venge kirke, Kr. Sagn III. 195.
983; mell. Alling og Tvilum, J. K. 115. 4;
fra Føniksborg, Kr. Sagn III. 269. 43, IV.
106.20; fra Lonborggd. til kirke, Kr.Sagn
III. 282. 89; Kolding slot til Dyrehavsgd.,
Kr. Sagn IV. 72. 291; fra Tranekjær slot
til Tovlykke, Kr. Sagn I. 240.853; fra
Bafreholm til Vestborg, Kr. VIII. 108. 207;
fra Vestervig kloster, Thiele I. 221 , Hunds-
bæk I. 179, Kalø slot, Thiele I. 311 ; fra
Hammershus, Møller, Bornh. s. 6; jfr.
fremdeles Sgr. I. 132. 450, II. 202.789,
IV. 8. 6, Kr. IX. 184. 16, 230. 69, 234. 73,
i ævent. Kr. VII, 52. 75 ; forestillingen om
sådanne gange er vidt udbredt, jfr. Hol-
ger Danske ; se Arnås. I. 305. 307 „jar(V
gångur" ; s. 508 „undirgångur" ; II. 134
„leynigångur" ; Holberg s. 135, Wigstr.
11. 211, Runa IV. 42. 77, Nicolaiss. Nordl.
IV. 16; Panzer I. 271 m. afbildn., Pomm.
Volksk. 1. 52. 53, III. 39. 20. 22; Hardwick
Tråd. s. 291, Glostersh. Folkl. s. 55, Folkl.
III. 559, Nicholson S.57. 81 ; under havet,
Schmidt March. s. 34; det er et bestandig
genkommende træk, at den, som prøver på
at undersøge longangen, vender ikke til-
bage; rebet, han har bundet om sig, er
brændt over, Thiele 1. 166. 226, jfr. Mhoff
s. 37. 2, 195 anm., Kuhn M. S. 4. % N. S.
12, Strackerjan II. 150 f. 195, W^olf N. S.
332. 387, Grimm Sagen I. 15 nr. 13,
Busch Volksgl. s. 241, Henderson 320,
Folkl. Record II. 100; jfr. Aasen, løyn-
gang hak,; løyna uo., isl. leyna, dølge,
skjule.
lonhore, no. kvinde, som i skjul
driver utugt; når en sådan ånder på et
spejl, får det pletter, Mb.
lonklov, no. lonklotv æn -9r (Bradr.)
biklovo på hornkvæg.
lonlig, to. lonh (Vens.,Ang.) = rgsm.,
se Hag. s. 120; lyslig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
