Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 låsholt—mad
låsholt, no. se løsholt.
lask, to. se løbsk.
låsse, uo. lås -9r -9t (østfor Ribe)
katte uld i store tojer; sJcal a gor 9t i
snip tojdr æUr lås dt? se 2. lås.
låssen, uo. se løsne.
låssen, to. låsdn (Fjolde) som ej
har lyst til arbejde; jfr. løsne.
låt, tf. se lukke,
låtting, no. se lukt-ende.
låv, uo. se labe.
laven, tf. se lyve.
låvkel, no. se løgkjedel.
lavs, no. se lods; to. se løbsk,
lavt, Mo. uo. se lugt, lugte.
låvven, uo. tf. se løbe.
M.
m, bogstav, æm e hest. -a flt. -ar; \
skov, Bradr., Fjolde); maj de hest maJ9t
k stur, é het9 æm; e dansk, latijnsk fl?m lo (Horsens, Silkeb., Søvind s., Viby v. År-
(Vens.); æn æm -9r (vestj.), bogstavets
navn, se emstreg; ordremser, alle ord,
begyndende med m—, ligesom med f.,
g., h. (se disse bogstaver) kender jeg
ikke; det synes dog rimeligt, at de måtte
findes, da lignende kendes i Tyskland,
se Wegener Lieder I. nr. 184, Ehlers
Rathselb. 38. 307-8, jfr. Nederl. Volksk. I.
10. 54. 249, Rockholz Kinderlied s. 29,
hus); maq de (Malling s.); ma, no ma,
hest. via9n (Vens.) ; ma hest. madi (N.
Saras) ; ma hest. mari (S. Sams) ; ma de
(Sundev., Ang., Hjoldelund); ma bruges
sjælden i Vens., alm. fø, no å e og de
enkelte måltiders navn. — 1) = rgsm.
;
Usdin 9n æ te set maj, son ær 9n te set
arbl (Søvind s.); fræm9t maj stnaq9 bæst
(Tåning) ; maw9r mad æ hæJ9r en tom
Dunger Kinderreinie s. 130; de er gamle, 20 /"acl; spøgende: a ha et hål æ mad i
se Zingerle Kindsp.s. 56; findes ej i méhr,
mehst; i bio. imel; forekommer i bær9m,
bør hos ko; i kompyc, kopi, komtanc;
svarer til rgsm. s -ng i Lømby, Lyngby
(Vens.); til rgsm. s -n, se konfirmere,
konvolut; alm. findes stødtone ikke i for-
bindelsen -ms, ikke i -mp, når ikke et -e
er bortfaldet : <jroms,klomp, grums, klump,
udenfor Djursland og Sams; derimod i vestj.
æ lyw ve 9t (D.), når der arbejdes strengt;
jæn slås mad æ snar et o jæn law klæJ9r
snar slet (D.) ; let mar gir trær (vestsl.)
lidt mad giver trætte; når æ mar ær
æt, ær æ måltir håhn (Holstebro); de
æ nåk mad te Måw9ns (D.) om mad,
som rigtig smager godt; bær mad få
bomr (Lønb.) sætte mad på borde; tak
famn få mad (D.) række sig, når man
Zamj?^ lampe; c^rom^^ dromte osv. ; Aawar; 30 har spist; Vejle: ræbe ved bordet; se
som9r, gam9l, hemal med stødtonet m
vist omtrent hele Jylland, hvor stødtone
findes; se ordene og Thorsen Lydlære
s. 77; brændevin.
ma, no. se mad, Maren, måde; uo.
se måtte.
ma, udrbso. synes at være en slags
ed: da ho wb mu9r, ma! hehr ene wat
nap, Sgr. XI. 62, da har vor mo’r, min
madmoder; „de æ da syn o spis brø te
de guw9 mad!" så æ Syn9rhuw9n9ti9r, laiv
di fæk flæskpamkåq (D.); hun gir et
Mn9 sdJ9n (kogte) mad hen (vestj.) o:
hun giver ikke bort, hvad der er godt,
jfr. helligdagsost ; ét (spist) mad vel h9-
tåhs (vestj.); han æ rask te hans mar
o lis9 te hans er9n, Sgr. 11. 109.509; nær
æn pas9r si mad o si mæjassown, så æ
sandt, heller ikke været knap ; de ho, 40 dær eri9n, dær ka gøj9r jæn nåt, el. så
ma, e9n nø! (Vens.), det har, min tro,
ingen nød.
mad, no. mad de (D., Lild, Mors,
Tved s.. Heil. h.); mad de, gåt mad,
best. mad9n (FalsL, Harridsl., Haslund);
mad best. -d9 (Havbro, Års h.), best.
mad9t (Saksild) ; mar de (Kobberup, Selde,
Vejrum, vestslesv.. Gram) ; mar de best.
mar9n el. margt (Elsted); mar de (Åger-
kom9r æn et å si tjæmst få de’ (vestj.)
;
æn ka sajt gøJ9r, nær æn ka fo mad
nåk (vestj.) ordspil: gore = 1) forrette
sin nødtørft, 2) bestille noget; „vi ska
åp imuen å ha mad, om de wo (vorder)
vejr å før’ te å go te buered " (Randers
egn) ;
gu sk9 låw få ma9n, wi lownt båd9
ski9rn å fgan, ha dæ mi9r i dam toon,
ha de i os gon, Kr. IX. 209. 25 (Brønders-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
