Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
madam )25
lev, Vens.), men ellers er formerne wgt
el. war, været, og go9, godn; i en byde-
remse: ,han håe trætten rætte mad, di
sejs fad æ tomm’, å di syv æ der ent i",
Kr. Alm. IV. 122 øv,; ved de gldgs. gilder
sendes mad til alle husmandsfamilier
(Elsted); til gamle og syge i byen, kan
også ske, at gæster fik m— hjem med
til syge, der boede længere borte (D.);
på bestemte dage spiste man vedtagen
bestemt mad, Mikkelsdag mjød og kom-
menskringler; Mortensdag gåsesteg; jule-
aften grød og svinehoved, jfr. Suffolk
Folkl. s. 115, hvidetirsdag; ved gilder
skulde sommesteder skafferen udtrykke-
lig sige, når han satte maden på bordet,
hvad det var for mad, f. eks. brudegrød,
barselmad, Kr. Alm. IV. 70; ved brylluper
spilledes når maden om middagen blev
sat på bordet, hvilket kaldtes: ,at spille
maden på bordet!" J. Saml. 1.313; når
man har spist til middag ved gilder,
rækker alle gæsterne hverandre hånden
og siger: tak for mad!" (alm.), se kysse;
forskellige retter mad anføres, Sgr. V.
56. 457 tig. ; taber man mad på vej til
mund, har man en misunder, J.K. 401.21;
når maden koger, mens den bliver sat
på bordet, varsles lig, J. K. 383. 1013
(vestj.), jfr. Sgr. IX. 231. 70G; i ævent. må
pigen ikke spise (s. d.) af maden i helvede,
Sgr. XII. 215; der var skrevet over doren
hos trolden: „ingen mad i dag, men i
morgen", Gr. Æv. 111. SO, jfr.Wigstr. Sagor
s. 22 vred ; manden, der var misfornojet
med maden, skæmtehistorie, Eftersl. 210.
167; i ævent. om den „stolte prinsesse"
tager hendes mand sand og sten med for
mad, Eftersl. s. 153; helten lader sine
hunde el. dyr hente mad fra kongens
bord, se Kr. Ævent. III. 336, Registr. nr.
25 d e, jfr. Amins. VIII. 69, flere henvisn.
se II. 675. 11 b; bjærgfolks mad bringer
trivsel og styrke (s. d.) til msker og dyr,
Kr. Sagn I. 101 nr. 28, 105. 408, 108.420.
423, jfr. Eftersl. s. 67, Wigstrom I. 220,
Hazel.VIII. 51, se rage, skjødsel; forsmået
giver det uheld, sygdom, spist bringer det
msker i troldemagt, Kr. Sagn I. 104 nr.
29; hund, der har ædt den, løber i hoj,
Kr. IV. 15, Sagn I. 460, el. dør, s. 111.
428-29; der er hår i deres brød, Kr.
Sagn 1.109.421, 111.427; bjærgfolk stjæ-
ler bondens mad ved gilder, Kr. IV. 13.19,
Sagn I. 135 nr. 35, 109.421; jfr. Faye
s. 29, Wigstr. II. 205. 265, Hofberg s. 86,
Hazel. V. 24, Munch Snorre s. 35. 63,
Flatøbog 1. 563. 453, jfr. Mabinogion s. 46 1
,
Arnås. I. 367; ellers siges, at troldene
tager madens kraft, se Raåf s. 45. 51,
Gav. Wårend 1. 16, Wigstr. 1. 135, II. 147,
209. 212, Jonsson s. 17, Kirk Fairies s.l 1
;
derfor skal der til m— velsignelse, Thiele
10 Overtro nr. 185, Runa VIII. 24. i, kors,
Wigstr. I. 214, bon, Søegaard s. 80, så
kan trolde ej røre den; m— på Bloks-
bjærg mætter ikke, Grimm Myth.^- 1024;
jfr. bortgiver man den sidste mundfuld,
bortgives madens kraft. Hofberg, Nerike
s. 222; maden på Bloksbjærg er slanger,
orme, øgler, padder, Wigstr. I. 113, 135,
140, jfr. Jahn Zauber s. 5 „as vom
schindanger", Soldan I. 302; i deres
20 hjem fortærer trolde det samme, Gavall.
Wår. I. 19; „mos, sop, komøg, padder,
loppetudser", Asbj. III. 32.34; „troldkjær-
ringsspy" s. 36; „stegte frosk og padder"
s. 195, Arnås. I. 47.49. — 2) kød på et
kreatur; dær æ gåt mad æpo dn (Mors;
Sams); om kød og flæsk, ikke om væl-
ling og grød^ (Fjolde), nok også andre
steder, f. eks. Ålsø, Djursl, se 2. lavet. — 3)
I
vælling, som koges til born (Lild s.). — Jfr.
30 Aasen mat, isl. matr. hak., se d. 1. 168.20,
I
lave, grød, kål, suppe, vælling, ærter;
j
spise, æde; se aftens-, ånde-, bårne-, bar-
I
sel-, bojle-, brokke-, dags-, efter-, for-,
i frø-, fylde-, gaffel-, gammel-, gilde-, gjøge-,
I
hakke-, hoved-, kjød-, kokke-, kukke-,
’
lerken-, lokke-, lyst-, mellem-, mel-, mid-
aftens-, miste-, mælke-, padde-, pande-,
i prille-, pølse-, salt-, ske-, slagte-, små-,
i
søbe-, tilbrøds-, til-, vræg-.
40 madam, no. i reglen med den
bestemte artikel: mada’m^n (vestj.) =
præstekonen el. jordemoderen; mumr å
mada’m, de æ jet å de sam (Silkeb.);
„ hæ we buerænnen ska wo faer (præsten)
å hans madam sed", And. Bars.; forær
madamsn i præjstgor æn héhfeshhus
(Lild s.); „den gang, da kålt di æ præst-
kwonne madammer å ett frower, såden
som di no gjø", Jyd. 1.69. l; spøgeremse:
50 a skut hels9n fræ mada’mdn om ma-
da’tmn kun et lån mada’mdn æn kåq,
få ?iær mada’mdn for håqdr (bagt), så
ska mada’mdn nåk f,^ mada’mdn hind
kåq ijæ’n (vestj.), jfr. Kr. Borner, s. 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
