Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
madiDg—Mads 527
mading, no. maddti æn (D.) = rgsm.,
jfr. madning.
madkasse, no. madkas æn -ar (Vejen)
= rgsm.; sikd madkasar! flt., skældsord
til unyttige mandspersoner.
madkjæreste, no. madkænst æn -ar
(D., vistn. alm.) pige, som en soldat el.
karl holder sig gode venner med for at
la mad.
madkjøb, no. i udtr. som: de æ
dyr tnarkøv (vestsl.), som alm. udtryk
for, at noget er købt dyrt; de tvår 9 gåt
macyh (Vens.) o: en god handel.
madklokke, no. = rgsm.; klokke,
hvormed folkene på store gårde ringes
sammen til måltiderne; madklokken på
Bidstrup sagde: „tynd vælling og lidt
brød!" Kr. IX. 80. 71, jfr. kirkeklokke II.
130.1a.
madkurv, no. maflkård æn -kåra
(D.); majkih’9 æn -kård (Søvind s.); ma-
kård æn best. -n flt. -r (Vens.) = rgsm.;
om et ført og svært kreatur kan siges:
æn hår æn årdanliq madkård (D.), ligeså
om msker.
madlaven, no. = rgsm., Jion æ yoivd
te madlamn (vestj.).
madlavning, no. majlawnsri æn
(Søvind s.); malawnari i be.«;t. -i (Vens.)
~ rgsm.; i finere tale (Vens.).
madlede, no. madlijd æn (Løgst.)
= rgsm.; råd mod, Thiele Overtro nr.
.501, Amins. IV. 92, Folkev. XI. 463. 363.
madlugt, no. maløc i best. -i (Vens.)
— rgsm.
madlyst, no. majløst æn (Søvind
s.) = rgsm.
madmide, no. en slags fladfisk,
sagtens en art bakkeskulde (Ribe), Mb.
efter Moth under samrask, se madri.
madmoder, no. niadmumr æn (D.)
;
majmom æn (Søvind s.); niamor æn
best. mamu9n (Vens.) = rgsm. ;
„hans
mamor jik åp te préjstkwdn" , Grb.81..5;
do tak9 nåk din mamor få ma (Vens.)
siges til den, som fjærter, når han kom-
mer fra bordet, se mad.
madmål. no. madmpl (D., vestj.);
de gamle i huset gor te m— mæ di ori,
siges, når begge parter spise sammen.
madning, no. madnari el. marnari
(D.) ; marnati (Agersk.) i udtr. go omkre’ri
o madnari (D.); di gær om å æ marnati
(Agersk.) — å æ kast, er udtryk for den
måde, hvorpå i ældre tid omgangsskole-
lærere, byhyrder, fattiglemmer fik kost,
og jævnlig også logi, ved at gå rundt til
gårdmændene; antallet af dage bestemtes
ved hartkornet; sommesteder sagdes nok
også: go om i mad9ti (Lindk.); jfr. made,
se 1. kost, Kr. Alm. III. 7G. ^26«.
madpose, no. madptmas æn (D.);
majpowas æn (Søvind s.) — en sæk el.
pose til mad ; spøgende om en tyk mand
:
han hår æn stuwar madpuwas , en tyk
mave; jfr. madkurv.
mad-rane. no. maran æn (vestsl.);
madrån (Ribe) — 1) en udbygning i de
gammeldags skorstene, hvor ked og skin-
ker blev hængt i røg; også om en kiste på
loftet til at hænge kød i, jfr. kjødkammer.
— 2) = knæpaske, madkasse (Ribe) (?),
madras, no. madra’s æn -9r (D.);
madræ’s best. -an flt. -ar (Vens., Elsted
s.) — rgsm.; jfr. htsk, matratze, mlat.
matracium, af et arabisk ord, matrah,
der betyder pude at sidde på; fjer-.
mad-ri, no. „madrier" flt. Mb. under
skulde (s. d.), en slags fladfisk, se madmide.
mad-ro, no. madro æn (D.) = rgsm.
;
„læ ås no ha marow !" så høwari, cyan
hejst (Vens.).
Mads, no. Mas (D., vestj., alm.);
Mas (Agger, Lild, Mors, Vens., Støvring)
Maas (N. Sams) — alm. mandsnavn: Pe
Mqsan (Støvr.); Masan (vestj.) son af
Mads; An Masda (Elsted); Mg.s/ar (Støv-
ring, vestj.) Madsdatter: „Dejn-Mas kam
sprerii" ,Gvh.^Z.^, Mads Degn kom sprin-
gende; „de wa de gamal Mas åjiå hian^’
,
Grb. 130.24; lætcn noj te dæn søla Mas!
er i Sall. bleven en tim. efter en tater,
se Sgr. IX. 32 ;
gor a de, så mo do kål
mæ Mas! (vestj.), så ma do kat mæ Mas
(Vens.); hwés de it æ san , så må do
kal mæ Mas (Elst. s.) ; også htsk., Grimm
Wb. ; navnerim: Mas, han sod ia kas
ia æn galias ijq’s (Lild); Mas, han æ
skit t9pas (D.);
Mas væja. Mas væja. Mas ronivæja,
han låkat wb fga i fjowtan pa,
wo fga fæk lam å Mas fæk skam
få de blote jæna ronvæjalam!
(Silkeborg egn), jfr. Kr. Børner. 115. .")1;
Lila Mas o stuwar Mas di dånsat om
an how,
så dånsat Lila Mas hans nias in i stuwa
Mas hans ri’np (vestj.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
