Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 mager—magt
-maqdr (Andsi) ; -maq9 (Årh. egn) — person,
som forfærdiger, udretter noget; se bukse-,
bunt-, bøsse-, hatte-, hjul-, karet-, kaskjet-,
klodse-, kludder-, klyttre-, knap-, kurve-,
paryk-, portræt-, prås-, puds-, sadel-, sejl-,
sko-, spas-, spektakel-, spilop-, spirant-,
sukker-, tullibrik-, tøffel-, ur-, vind-, vind-
sel-; jfr. htsk. -macher, plt. -maker.
2. mager, to. maar flt. mgør (Fanø)
;
mawdr flt. mawer (D., vestj.) ; itk. mawdrt lo
at åbenbare deres utroskab, Meyer Abergl.
s. 57, Mélus. IV.317(alm.); den er mand-
lig og kvindelig og lever af jærn, se Am.
Folkl. VII. 130, VIII. 86, Rivist. I. 30;
„brandmagncl", Kr. Æv, III. 81, lyser,
jfr. lyseblyne; deraf: „der må vær nod
marnetisk ve" mæ, få di mandfolk holder
alisammen så moj a" mæ", Kr. Almucl.
III. 114.398.
magnetbjærg, no. Tordenen træk-
(Vens.); komp. mawrsr, superl. mawrdst
(Vens., alm.) — uden kød el. fedme, om
msker og dyr; ufrugtbar, om jord; han
hlywd mam; mawd kast, mawd ordip
(Søvind s.); så mamr som i træhæst
(Vens.) ; de æ no maw9r- cø, cøt æ mawdrt
(Vens.); gåde: maio9r fåruran å fe^r
fårimn (Valsb.), opløsn. : et æg ; Nawr
æ mamr, Sgr. III. 105. 424, Kr. IX. 119.
285 , o : sognet Navr er ufrugtbart ;
jfr. 20
Aasen, sv. mager, isl. magr; mnt. htsk.
mager ; henføres til lat. macer, det samme
;
hud-, hunde-, knokkel-, skind-.
magerladen, to. mamrlådan (Malt,
vestj.) af mager beskaffenhed ;
jfr. barlig.
magerlig, to. mamrh (vestj.) tem-
melig mager.
magerskåren, to. i udtr. som : han
æ mawdrskårdn a anseqt (vestslesv.) o
:
han er mager i ansigtet.
ker altid mod nord el. nordøst, thi langt
borte ad den kant findes de store „magnet-
bjærge", som trækker tordenen til sig, J.
Kamp s. 129.37 (østj.); om middelalder-
ens m—, der trækker skibenes jærn til
sig, se 1001 Nat II. 107, Glouston Fict.
II. 104, Graff Miti II. 363, Tr. Pop. IX.
377, Simr. Volksb. HI. 306 i fortæll. om
Hertug Ernst; Monnier s. 53.
magneter, no. flt. se moneter.
magre, uo. måske kun i et enkelt
udtryk: di æ maqrdt, vi hår sm maqrat
(D.) om heste: vi har et par, der er
blevne tilpassede, maget, den ene efter
den anden ; se 1 . mage.
magrer, no. flt. se l.mage.
mags, to. maqs (Vens., Vejr., Ager-
skov); måqs (Mors); mafcs (Bradr., Ang.)
— tjenstvilHg (Vens., vestj., Brader.); æn
30 maqs niemsk (Vejr.) fojelig ; om hvad der
-magert, se fedt-og-.
mageskifte, no. måqshjwt æn (D.)
— rgsm. ; slo te m—, sker i høhøsten,
når A. f. eks. fra B. D. E. F. låner en
mand til sin høslæt og til gengæld ud-
fører ligeså mange dages arbejde hos
de forskellige, som han hos dem har
lånt arbejdere; se magelægge.
magister, no. i en borneleg; M—
sidder midt på gulvet, de legende går«
er af jævn, middel storrelse: en „mags"
sten, karl (Ang.); et maqs vær, et stille
vejr, æn maqs vintdr (Agersk.) en mild
vinter; de æ maqs o kom aste’ mæj, let
at have med at gore; han hår 9t maqs
(vestj.) har lette, gode kår; se 3. mag; u-;
m. h. t. formen jfr. træls, vilds.
miagsvejr, no. maqsver (vestj.) ; maqs-
wejdr (Lild s.) =- rgsm.
magt, no. mawt æn (D., vestslesv.)
;
omkring ham, til han peger på en, A.,
som går hen til ham og siger: „hr. agt-
værdige m— uden mage, jeg tillader
mig at røre ved deres agtværdige hage,
og skulde jeg smile lidt derved, forpligter
jeg mig til at sidde i deres sted." Kom-
mer A. til at le, skal han sidde; se Kr.
Borner, s. 193; jfr. lat. magister, se mester.
magnet, no. maqnet æn (vestj.);
maridne’t æn hest. -9n flt. -9r (Vens.) -—
rgsm. ; i en variant af ævent. om skat-
kammertyven, fastholdes denne af en
skjult m—, se Gr. Regist. nr. 80 b ; m—
lagt ved kvinders hovedpude, tvinger til
majt æn (Hads, Nim, Vor, Støvr., Øland,
Gjern; Vejr., Stadil, Hmr., Mors, Samsø,
S. Vilstrup n. f. Kolding fjord, Egtved, S.
Omme); se Thors. Lydlære s. 74; tnac
æn hest. -9n (Vens.; Agger); mæjt w
(Ang.) — 1) = rgsm.; dær ær eriøn
’
i’ dæ (vestj.) ; han vel igæ’møl mæ
o: med vold; fo mawt mæ jr^
majt omr jæn (Skals) ; mæ
50 hruq si majt (Søvind s.)
æn konidr vhr mæ ri
mæ æn sæk ful ræ^ ic
mawt, han hår mawt , de
stor ino’ ve mawt (D.)
;
lU a vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
