Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
magte—maj 531
læg majt åpo, å de, som I ska gi ajt
åpo, de æ . . .", Yuelb. s. 38; hwa dær
leqør eri9n mmct o, de gir a ey9n awt g
(D.); J^wa dær Uqar e^9n majt g, de gir
a tridn ajt g (Vrads h.), se fortællingen
derom, Kr. IX. 200. .%; a gor 9t a mi
æJ9n mawt (D.); i svære lider gær hodd
mawt o mutpdr (V. Vedsted): dæsom a
ha mac, som a ha ae, så . . .; dæs9m
haj ha mac, som hqj ha mu, så ha hqjio
smur te mæ , de a ha tremalt; de stor
we mac ino’ ; de stor ene i min mac;
haj tu he mu^ mac (Vens.) o: voldtog
hende. — 2) formue, gode formuesfor-
hold, pengeevne; han hår æ matvt; han
hår i mawt o dryw æ ggr (D.) o: har
formue nok til at drive gården; „ferem
å døgti falk, gåt ve majten", Yuelb.
s. 11 ; wal ve majt (Vejr.) som sidder i
gode kår; å iré gåt we mac (Vens.). — 20
3) om velnærede personer; han æ ical
el. gåt ve mawt (D.) o: velnæret. —
jfr. nmt. macht, Sch. Liibb., ligeså htsk.
;
isl. måttr, hak.; se gemægt, mægtig;
fuld-, hånd-, vel-.
1. magte, uo.
mawt -9r -9t (D.);
majt -9r (vestj.)
;
majt -9 -9t (Søvind s., Randers);
mac -9r -9 -9 (Vens.)
= rgsm.; do j/jajjY^r i^^vestj.); han mat9r
et nåiv9t (Fanø); i fyw9r mac9 hqj ene
nu9 (Vens.); også om råd, ævne: a ka
et mawt o gi så moj får 9t (D.); han
majt9r,et miJ9r en æn træt gæjshri (Sal-
ling); han kan il majt de arbi, vi ka
nak majt ham (Søvind s.) tumle ham.
2. magte, i udtr. som: majt9 htcek9t!
(Elsted s.) pokker med det! å, maqt9
mæ de ! (Thy) o : pokker i vold med det, 40
det er en ligegyldig sag; tyiajt9 mæ de!
(S. Hald, Hovlsbj. h.); „sky si bøs o,
majte dæ ingen dyr v^a, men blott for
å drill", Gillsj. s. 15 o: tiltrods for at;
„te majte hvikket, læ go!" Blich. Nov.
IV. 004.
magtende, to. .som har magt, stærk
;
haj æ grbw let mad (Vens.) o: magter
grumme lidt; „no fur9 di åpå djær ijn
yasi, får hqj skul hlyw mi maci^, Grb. 60
14-. 4; oti folk, dæ wa let majt9n (Lild
s.) unge folk, som kun magtede lidt.
magteslDS. to. mnwtlos mmM); maw-
tesløs (D.); ni(ij/9sløs (Holstbr.. S. Sall.);
majtløs (Vejr.); mae9slés (Vens.; Agger)
:;= rgsm.; jfr. nøg, orkesløs.
magtet, to. mawt9 (Malt); niawt9
(Agerskov); majt9 (vestj., Mors); mae9
(Vens.) — som har magt, styrke; æn
majl.9 jæn, æn m— kål, han æ jawn
m— (vestj.); når ormen bliver så magtet,
at den kan trække bælgen og halen til
sig, Kr.VI.(30.87; det var jo sådan halves
magtede dyr, der var født op, VII. ,313;
godt opfødt, om msker og dyr (Agersk.);
han ær et dæn hanværk mawt9 (Malt)
har ikke magt over, er ikke mægtig;
lian æ mawt9 får 9t (vestsies v.); „han
wa it majte få hans ejen uwe (ord) å
tanke", Tkjær 11.4; han ær 9t il majt9;
æ du majte får å gøJ9 de ? (Søvind s.)
;
„de tva da 9n majt9 hæl!" så han, æ
man, hans kow skepr o æ mør9Y[, Kr.
Ordspr. s. 463 (vestj.).
maj, no. se mad, made, mand.
m.aj, no. maj (alm.) ; i mai månt
(Vens.) — 1) navnet på en måned; „når
born i M — bygger huse i rækker, da
tørke i Juni os skrækker, J. Saml."^ III.
103; maj er aldrig så vre, at rugen jo
lader sin vippe se, Kr. VI. 2G8. 148 ; apre:l
gor var dn vel el. ær æ ko te grel, mæn
æ maj gor æ ko glaj (Valsb.); i kbl
mai jir 9 warm logwol (Vens.) ; æn ko9l
maj gir et warmt logol (Valsb.) et varmt
ladegulv, fordi der bliver slået meget og
hårdt på det for at tærske den rige af-
grøde ud; udtr. er alm., jfr. Sv. Landsm.
1. 366. 9 (Fårci), Pomm.’ Volksk. III. 3;
„majmåneds kuld gjor æ lå fuld", Kr.
IV. 370.266; maj kul gow (gjorde) homns
lå ful (Lild s.); 7naj snø gir smor o æ
hrø (vestj.); en kjølig maj gir meget hø;
men ej for kold og ej for [vår], giver et
godt og frugtbart år, Kr. IX. 21.201 ; man
må hellere se en ulv sulte i maj, end
en mand arbejde i skjorteærmer, Sgr.
VII. 93. 623%.; jfr. endnu Sgr. I. 47.196,
Hildebrand, Saml. af Bemårkelsedagar,
Antiqv. Tidskr. f. Sv. VII. nr. 2 s. 31, Ndl.
Volksk. I. 12. 11, 183.26; om den rom-
erske overtro, der endnu råder i vide
kredse, at man ej må holde bryllup i
maj, er nået til Norden og har sat spor,
véd jeg ikke, se Ovid. Fasti V. 487. Tylor
Anf. I. 70 (Engl.), Pitré Archiv. III. 342 flg.
Rivist. 1. 254. 637.36, Laisnel 11.20; Heppe-
Soldan 1. 318. 322-23 (Skotl.), Meyer Aber-
34*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
