Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 malkehærpe—malmer
I. 67; gåde: lo opstandere (koens horn),
fire dikkedangere (palter), to (hænder hos
malkepigen) cl. li (fingre) trækker fire
(patter), Sgr. IX. 95. 318, 109.338, el. as
op, as ned; ti drager fire, Sgr. IX. 139.
457, jlV. Sgr. I. 30. 102, VI. 58. 540; jfr.
SV. Wigstr. I. 288.5, N. Vadsbo nr. 80,
Gavall. Warend II. 80, Varend nr. 10, Z. f.
M. III. 348. 54 ; norsk, Haukenæs II. 1 70. 8
;
færøisk, Antiq.Tidsskr. 1849-51 320.52.51; t"
plt. Ehlers Rilthselb. 46. 351, Z. f. M. III. 4,
Strackerj. II. 85 b. % 140. b, Joos nr. 229
;
eng., Halliwell, Pop. Rhymes s. 148; Folk-
lore Journal I, 267 ; fr., Rolland Devinettes
s. 21; miihrisk, Z. f. M. IV. 382.88; We-
gener nr. 432, jfr. ko. — Jfr. isl. molka,
gi. SV. molka, gi. dsk. molke, malke; sign.
isl. mjolka, Aasen sv. mjolka, mnt. htsk.
melken; se mælk.
malkehærpe, no. målkhærp æn -9r
(Andst) foragteligt udtryk for: malke-
pige.
malkeko, no. målkku æn -kyjpr
(D., Andst); malkkow æn -cy[dr (Vens.)
=; rgsm. ; forskellig fra jdlinjélkd kow el.
ko, som stor, også modsal stud og ung-
hcived (Vens., alm.).
m.alken, no. niålkdn æn (Søvind
s.); målkdn (vestj.); go te el. kom fræ
mblkdu (Søvind s.) gå til el. komme fraso
malkning; se gase-.
m.alkepige, no. målkpiq æn -piqdr
(D.); tnålkdjjiq æn (Andst); mblkdpiq æn
(SovincUs.) ; målkdpiq æn (Saras) = rgsm.
;
dankongen tog malkepig’ forinden sin favn,
han gav hende guldkrone og dronningens
navn, Kr. I. 130. 15, II. 187. 19.
malkeplads, no. malkplas æn hest.
-9n (Vens.) — rgsm.
malkeskammel, no. målkskamslio
æn -skamhv (Andst) = malkestol.
malkeslatte, no. malkslat æn -dr
(Holstebro) = malkehærpe.
malkespand, no. målkspan æn -spån
(D., Malt); målkspan æn -spån (Thy);
målkspan æn -spån (Lild s.) ; molkspan
æn -spån (Søvind s.) ~ rgsm. ; hekse
med m— på hovedet, se sibøtte.
malkestok, no. målkståk æn (Varde)
— malkestol.
malkestol, no. malkstwol i hest.
-stwol (Vens.); målkstwml æn -stuml
(D., Malt); malkstudl æn -stml (Lild s.);
n^ålkstudl æn (Elsted s.); molkstgl æn
-stol (Søvind s.) — den trebenede stol,
som pigerne sidder på, mens de malker.
malkestrippe , no. malkstirp æn
-dr (Agger) — mælkespand.
-malket, tf. se af-, ny-, nys-.
m.alketegn, no. malktéjn æn (Lild
s.) tegn til god malkning hos en ko.
malketroje, no. målktråi æn -tråjdr
(Andst) trojen, som pigen ifører sig, når
hun malker.
malle, no. se marv.
malle, no. mdl æn hest. -dn el. mål
fit. -9r el. nibhr (Vens,); mål æn mahr
(Thy, Mors); man æn mamr (Agersk.);
mal æn mahr (Bradr.); mal æn mah
(Sundev.); mar æn -9r (Vejr.); niån æn
-9r (Askov, vestj.); mån æn »mw9 (Andst);
fIt. måndr (S. Hald) ; mon æn -9 (Søvind
s.) — trådløkken el. den hægte, hvori
kroghægten griber ind; i doren er æ
mål (Thy, Mors) fastgjort: den del af
hængselen, der har et hul og som hæf-
tes på krogen, der er slået ind i dør-
karmen; på et lægn: ringen, hvori lægn-
knappen drejer sig (Vens.); jfr. Aasen,
mella, malle, liden ring; sv. malja, løkke;
mnt. mallie el. malge, Sch. Liibb., lille
ring; fr. maille, lat. macula; se hægte;
jærn-, lægn-.
mallehægte, no. månhæjt æn -9r
(D.); målhæjt æn (Thy); mgrhæjt (Vejr.)
— den hægte, hvori kroghægten hages,
malle; m— lægges i den dødes mund
for at hindre ham i at gå igen, Kr. IV.
391. 493; jfr. Djurkl. Unnarbo s. 65, Gav.
War. IL LU.; se knappenål IL 212. 13 a.
mallehænge, no. marhæ^ æn (Vejr.)
hængselsstykket med øsken til at hæfte
på krogen.
1. malm, no. måhn de (D., Agersk.)
;
malm de best. -i (Vens.) — støbt jærn
som materiale; æ grtfd ær a nmlm{D.);
klokkemetal (Vens.); cérkeklåk9n æ støbt
å malm; messing (Randersegn); jfr. isl.
målmr, metal; Aasen sv. malm.
2. m.alm., no. æn måhn (Plougstr.,
vestslesv.); å spel malm (Åbenrå); æn
malm9r flt. -9r (Bradr.) = løbbes (s. d.),
små brændte lerkugler el. stenkugler, som
born leger med ; htsk. kaldes disse kugler
murmel el. marmel, Gr. Wb., se Kinder-
leben s. 17; med formen sign. Fritzn.^-
malmarastein.
malmer, no. se 2. malm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
