Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
malke 537
sengen, og koen trækkes ind til hende
og malkes, Sgr. XI. 18.^3; meget er at
iagttage ved malkning, hvad der vistnok
er fælles i hovedtrækkene landet over;
man må ej gå rundt om køer, når de
malkes, J. K. 208.172; første gang en ko
malkes efter kælvning skal det ske stil-
tiende over stål, en kniv lægges i mælke-
spanden, pigen slår forklædet over spanden,
bærer den ind, sætter den over ilden og
drejer den rundt, se Sgr. XI. 92.164 (Fyn),
VII. 69. ,394, 45. 154, 46. 159, 42. 123. 128,
IV. 53. 48 flg., Folkl. Journ. VI. 133 (Færø)
;
eller strålerne fra to og to patter malkes
overkors i en æggeskal, som koen skulde
æde, Sgr. II. 1 1 1 (Flemløse), så havde hekse
ingen magt; jfr. Wigstr. II. 272 ; skal tiende
malkes, tre dråber dryppes på glød, Kr.
IX. 16. 37. 39; første led af halmstrå skal
lægges i bøtte, J. K. 163. lO; pigen skulde:
første gang tage et par mandfolkebukser
over sig og trække en r.ive over koens
ryg tre gange, Sgr. IV. 54. 51 (Fyn) ; ved
første malkning skulde pigen hægte sine
klæder op, så blev den blødmælket, Sgr.
VII. 69.392 (Randers), IV. 62. 125; var
det en kvie, skulde den første gang mal-
kes gennem et sakseoje for at blive blød-
mælket, Sgr. VII. 42. 122, jfr. Thiele Over-
tro nr. 271, Jahn Zaub. s. 15, Folkl. Journ.
I. 335 (Engl.); for at hindre den i at
sparke, bindes stiltiende ugift karls bukser
for ojnene af den, Sgr. IV. 54.50 (Fyn);
havde koen dårlige patter, skulde den
malkes gennem en arvet ring , Sgr, VII.
09.393; gennem hullet i foden på en
lysestage, Sgr. X. 14. 34; gennem ring
ved urkæde af lånt sølvur, Sgr. IV. 54.52;
tre dråber malkes af hver patte i et
honseæg, på hvilket er slået et hul som
en toskilling, dette sables på ilden, Sgr.
IV. 56. 6,5, jfr. Amins. V. 89, Wuttke nr.
700, Kuhn M. S. 379.29, W. Gregor 190,
Mélus. IV. 320 ned.(Schlesien) ; koen skulde
malkes gold en fredag, Sgr. VII. 45. 153,
jlV. Amins. I. 104, V. 89; en sondag, så
kælver den ved dagen, Sgr. IV. 54. 53
(Fyn); strålerne skulde malkes overkors,
og så spyttede pigen tre gange, Sgr. VII.
69.397; det skal ske sondag el. torsdag,
de to forreste patter og de to bagerste
skal malkes ad gangen (D.); se side-
malke; hekse kan i frastand malke køer,
Kr. III. 272. 364, Anholt s. 54 under hylde-
busk, Fb.Fr.H.s.51 ;
gennem kniv, Thiele
Overtro nr. 733, Kr. VIII. 270. 457, Sgr.
IV. 56. 70, X. 14. 33; jfr. Asbj. III. llf.,
Wigstr. I. 114. 140, II. 259, Mhoff 220,
Urquell III. 292 (Magyar), Ralston Songs
s. 391; gaffel, Kr.VIlI.280.479, jfr. kunst-
stykket Sgr. X. 14. 32, se Folkeven XI.
469; syl, Kr. IV. 320. 398. 564, VI. 179. 249,
J. K. 265. 17; strikkepind, Kr. VIII. 260.
442 flg., J. K. 27.27 ;
porsstilke, Kr.VI. 291.
380; pinde, Urquell II.14t(Ditm.), Schindl.
46 ned., Henders. 197; gren, Amins. V.
94, VI. 117; sengebånd, Grb. s. 147. U;
jfr. endvidere Haukenæs IV. 493, Nico-
laissen Nordl. 111.37, uldtråd; Wigstr. I.
143, reb; Cavall.Warend 1. 1 15, Kuhn N.S.
25. 31, kosteskaft; corde au beurre, Ros-
quet Norm. 289; Kuhn W. S. I. 220. 248,
fryndser; Strackerj. I. 309, snip på tor-
klæde; Rusch Volksgl. 66, et som; s. 59,
Wolf N. S. 370.286, Z. f. M. II. 72. i,
Wuttke nr. 216, Grimm Myth.^ 11. 1025,
Jahn Zauber s. 6, kosteskaft, stoleben,
økse, pløk; Folkl. V. 186, spid (Irland);
Hazel. VIII. 64 en saks; P. Volksk. IV. 18
håndklæde; et bor, Kirk Fairies XXIX.
11.87; Urquell II. 157, III. 168, grime-
skaft (Rukovina, Galiz.); Urquell II. 105,
en snor (slavisk); Folkl. Journ. V. 81, et
tojr; Krauss Hexensag. 43, a; sign. fore-
stillingen, at man kan suge blod ved en
garnende, Andree Parall. 1. 90 (Indien),
jfr. Folkl. VI. 63; ved et rør, gjort af
kristnes navlesnore, Urquell 111. 94 (Zi-
geuner i Ung.) ; tomme vintønder ved
kniv, stukken i træ, Mélus. I. 402 anm. 2,
jfr. 1. kjærne II. 155.43. a; endnu må næv-
nes i Norge „troldkat", Hazel. VIII. 63;
i Sverig „mjolk-" el. „mjolkaharar", der
I
i den stille uge gores af brændte stubber
el. „qvastpinnor", og som malker køerne,
se Thiele II. 105, Wigstr. I. 139, II. 120.
147.222, Gavall. 1. 115.443.449, „bjerga
harar" s. 225. 293; Hazel.VlI. 17, Amins. V.
93; Sundbl.2- 162. 169. 285-88. 297;
,bjåre, trollhara", Raåf 1. 82, Hazel. V.
41, VII. 17, Sm. Medd. II. XLI; ,tilberi",
Arnås. I. 430, Maurer Isl. S. s. 93, Folkl.
Journ. VII. 61, Yeats F.T. 150. 153; nisser
I
malker folks kør, Kr. Sagn 1. 129.92; dron-
ningen i ævent. malkede sig selv i næbet
på en svane og en trane, som derved
blev til msker, Gr. GI. d. M. I. 178: alle
de vilde dyr i skoven malkes, Gr, Æv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
