Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
manchester—mand 541
manchester, to. en slags flojel, der
i sin tid meget brugtes til klæder: man-
skæ’tas båws (vestj.); maskætds (Valsb.);
I)()ws9r o moslce’t (Lild s.); spøgende om-
gjort: mmtdr Kjestøns bowsdv (S. Hald);
jfr. Yuelb. s. 65: „et pa maste Kjestens
house"; navnet stammer fra den eng.
f’abriivby Manchester.
manchette, no. manshæt æn -ør (D.)
;
»mrisjæ’t æn -9 (Elsted s.) — rgsm. ;
jfr. fr. lo
manchette, lille ærme; se 3. kore; hånd-.
mand, no. man æn niæn (D., vestj..
Søvind s., Rødding [SI.], N. Siesv.); flt.
inin, Kr. IX. i255. 95 (Jerlev h.) ; næsten
:
inari æn hest. -9h, flt. viæriøn (Løgst.) ; maj_
i he&i.^nqi, flt. mæjør hest. -n (Vens.) el.
også best. mæjan; man hest. maåi, flt.
inæn, best. mæmn (S. Sams) ; mån i best.
iiiåni fll. mæn best. -an (N. Sams); man
æn best. -dn flt. men best. -9n (Støvr.) ; 20
(It. mæn (Heil. h., Elsted.) ; man æn men
(Agersk.); man æn min (Sundev., Ang.
;
Bradr.) ; man æn mimr el. menør (Fjolde)
;
di tåw æ man hans hat, æ mæn åjær
hat (vestj.) mandens, mændenes hatte;
dæn mans grhr, di mæns går (Bradr.);
— 1) mandsperson i modsætning til
kvinde (s. d.); dog må mærkes, at alm.
bruges om mandspersoner ordet: Ml,
sk\. kåhnimsk, kålklæjar {D.); med noget so
eftertryk bruges ordet om en dygtig mand
:
han hluw te æn man (D.) ; med særlig
eftertryk : de ku vær æn man får æn
såwn, el. får æn hijpl hærdd, han kunde
blive den ypperste mand i sogn el. her-
red ; tim. : kjender du de syv vise mænd
i Tyvkjær? Kr. IX. 113. 212, kan siges
til den selvkloge; for at udtrykke, at
noget aldrig sker, kan siges: det sker,
når den sidste mand går ud af Ribe 40
med et par store jærntræsko på med
kjærnemælk i, Kr. IX. 1 13. 228; en frem-
med person sporges: hwæm æ dænhær
man ? hur æ dæn iiær man fræ ? (vestj.),
se person; indsmigrende kan siges til
en fremmed: hwa sæpr do, lih man?
(D.); det anses for lykkeligt, når et barn
første gang får penge af en mand, Kr.
IV. 350. 41, jfr. møde; i en borneremse:
dær buwød æn man i Mah, han od sn so
tøA tah; hans kun wa let hæjør, hun
od fæm låjdn væjr; han håå 9n dræri,
dær od 9n særi; han håå 9n piq, dær
od 9n stjændiq; o så håd han 9n kål,
dær od dn hwål, — dæå mans hus tvår
9n reqtiq jam9rdål (vestj.), se Kr. Borner,
s. 131; i en narreremse: dær wår 9n
man i æ mums mæ 9n par hwid kæn-
mjælkds bows; no ær æ man hæh o æ
muw9s bræn, no æ dæn histårø æh (vestj.),
se Kr. Borner, s. 138.’ 15 fl-, jfr. 136. 80;
eller : dæ jik i mqi i mus i to røj hus.
Wet do hør i, så skal a fåtæl de i?
når barnet svarer : ja, fortsættes : haj jik
å træk9 tnæ to kal, no hor a fåtal de
hal; så bløw 9 te to stuw, no o? de
æmt9r uw (Vens.); i en stedromse: Tru-
strup er den hoje mand, skiint der og
er flyvesand, Tendrup er ligestor, som
manden i Ovdrupgård, Kr. Ordspr. s. 512
(Horsens); de ær i ma.j, dæ kom9 cjgi;
i maj i hans bæst ohr; i gam9l maj; i
maj kam å so mæ 9 (Vens.); „ska di
leq9S te’ ?" so mqi om gris9n (sts.) kan
siges, når en gor et dumt sporgsmål;
som tilnavn: Woh Maj (Rubjærg); en
gammel mand med ko, dertil forvandles
elsker og pige på flugten. Efterslæt s. 26
;
frugtsommelig (s.d.) m— med kalv, Sgr.XII.
14, jfr. Sv. Landsm. Tidsskr. I. 717 anm.,
Dania I. 283, sign. Grundtv. Registr. nr.
45 b. c, Kr. Æv. III. 90, Wolf Deutsche
March. u. Sagen 309. 198, Moltke Moe, i
Letterst. II. 272 flg., Schm. Neugr. March,
nr. 6 m. anm. (Athene, Dionysos), Liebr.
Gervas. s. 71 flg., Grimm Myth.^- 536,
Myth.* III. 160; i et gådesporgsm. : hons
wet do helst ha: ænc9n de, dæ stor
(lort), MI9 de, dæ gor, heh de, dæ. løt)9
nir (urin) æ baki? svar: det, der går o-
manden, se stirris. — 2) en person i
et følge, som består af flere: di wå
fæm man i æ bod; kom no åh man!
(D.), isåfald altid flt. — enkeltt.; di tca
tow mqi om 9n at, hvor der var smal
kost: dæ falc huj9 mqj i slam; é tuksi
mqi; di bdj9 syw maj te å kast i snej
(Vens.). — 3) gift, ægtemand; Pæjsr æ
kål, Sor9n æ man, P. er ungkarl, S. er
gift; hun hå mest hin man, di æ no
bldw9n man o kuw9n (D., vestj.); si, de
ær i mqj, i stås mqi! (Vens.) siger konen
beundrende; hqj wa mqi (kol) i sæfiøn,
fori hqj war 9 i æy9n o: havde uægte
barn, inden han var karlevoksen ; di føhs
æ, som di ku we mqi å kun; sont i
mqj wel a em ha; hon hor en bøn mæ
he føst maj; mæ sawn9r ene maj, fori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
