Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 mand
haj ær hæn! (Vens.) siger enken; æn
man ær æn man^ om han så et æ star
en æn myr (D.); amn man skal ålti ha
(læn føst man te dåw9r (veslj.) o: den
mand, som gifter sig med en enke, skal
daglig høre sin forgængers ros; ve do
vær man, ska do vis man (vestj.) vil du
være manden, skal du vise dig som en
mand; di har at Ilsom Æls9-man å Pe-
Kun (vestslesv.) o: konen råder; de æ io
nak hin, dær æ manan (Søvind s.) det
samme; se bukser, Rasmus; de æ strærit
å tee jywt å en maj ha (Vens.) om den
forførte pige;
så råder jeg eder, hver ærlig mand,
I bøster jer’ kwonner, det bedst’ I
kan! Kr. II. 341. il;
vise om andre mænd og min mand, Gr.
GI. d. M. 111. 204, Sgr. XII. 49, Fb. Fr. H.
s. 135. IL, jfr. Amins. VII. 82; rim, hvor- 20
med kærestefolk drilles:
7nan å kmn å ferprreri, di ska stæwuds
åp te tefi,
tåif) tusdr i hwær fad, de ska man å
kmn ha ! Sgr. I. 90. 399 ;
kun å ma-j, di ski i i spaj (Vens.);
gudskelov min mand er død og jeg er
bleven enke,
nu kan a få min mad i ro og selv
af flasken skjænke, so
Kr. Almueliv III. 118.20 med varianter;
æmkon drændkon fiUmqjs sfjat,
a sole mej maj_ får atdn al lat,
WM skeful kol å 9n pijb toba’k,
a so ham fåwal d så måm tak
(Stenum)
;
el. ærplsta stæ.y9lst9 filimajs stjat,
a sdl mej maj_ får atdn al lat,
a cøbt ham ijæ’n få rerfi mol,
9n pijb toba’k å så 9n skrp (Vens.) ; 40
remse : mej mqj rest åp te Jeru’wsahm
får å henc tow jes mæ tow kåb9rneb å
tow mæs9’>fbin, a wel ønsk å bsjir, haj
skal oh kom der mir! (Stenum, Vens.);
visen om pigens mandevalg se Sgr. II.
211.801, III. 100. .394, 162.905-7, XII.
17. 11, 85. 224, jfr. P. Volksk. IV. 14, Isl.
Fornkv. II. 75; i ævent. skal pigen vælge
sig mand i forsamlingen, Arnås. II. 346,
vise om den gamle mand, Sgr. XII. 104; 50
skæmtevise: blot jeg en m— kan få,
Kr. Dyrefabl. 211.62; m— bytter arbejde
med kone, se GI. d. M. II. 209. 319, Sgr.
XI. 185. .51, Registr. nr. 115; jfr. Djurkl.
Nerike s. 84, Asbj. 1.216.43, Sv. Landsm.
I. 573. 585; de dumme mænd, Kr. VII.
232, Sgr. XI. 110, Gr. Æv. 1. nr. 19, jfr.
Liebr. Volksk. 124, jfr. Cloust. Fict.Il.3i4,
Gurtin Tales of the Fairies s. 89, Vecken-
stedt Volksk. I. 113. — 4) ætling, slægt-
led; man at9r man; a æ dæh fjqr man
a wår slæjt o æ gpr (D.). — 5) æ man,
husbonden på gården, stedet (alm.); wo
man el. mamn siger tjenestefolk om hus-
bonden (Søvind s.); å, wo man, sijj dær
ær æn røbroqad kal i d9n gro kow (Lild
s.) ; wå man (Støvr.) tjenestefolkenes om-
tale af manden i huset; i tiltale derimod
nævnes han ved navn; de wå. rår o fo
snak9t ?næ æ man, nær han två hjæm
(veslj.); guda’w, æ mamn Jijæm? son
(sådan) hd vi ålti bo tvds aj heJ9r i
gp9r9n, sin a bløiv man (Søvind s.);
k6m9 no, I Valsbøl min, dl Mæjn min
æ. kom9n! (Valsb.) bymændene fra V. og
Mejn, således skal degnen i gamle dage
have kaldt til kirke (jfr. Fb. Fr. H. s. 4);
„tøjs, tøjs! læ yv’Ås snak får æ mand,
te vi er o æ land!" (Harboøre)^ J. K.
s. 51, Kr. VIII. 395. 727, Molboh. 48. 155,
om gud, den store husbonde i him-
merige; ligeså i en folkebog; „gjør bon
te æ mand", Nyerup Morskabslæsning
s. 280; mi9st man sær tøs hamr (Ang.)
de fleste bønder sår to gange havre;
mæ æn nyj man konidr dær nyj skek
i gor (vestj.); ,,0, e maj i min huws ! so
stå9n, da cel9i^9n stap9 ham qj9 botvr9’’
,
Grb. 229. 2: „inq’n gåq, de iva sin haj
wa bløw9n hans ijn maj" . . ., Grb. 18. 31
O: da han havde fået ejendom, var selv
bleven husbonde; m.an9n sejdr for æn
o bomr, fo de ær ham, dæ ska b9tål
skat9rn, a så seJ9r bæjstkåhn dw9st emn
få bowr å dræipn néj9st; epo skarnet
(bænk) ud9n fo bowr sejdr piq9rn å
ku9n9n (Lild s.) ; nær æ man ær ud,
sed9r æ kat for æ buræ’n (D.); når
manden dør, tager han gærne noget
kært med sig, barn, hund el. hest, Sgr.
IX. 229. 751; husbonden på herregården,
herremanden; „e mand dæhr hed Jørren
Måhswyn", „e Kjasholm mand", Rlich.
Rindst., herremanden på Kjærsholm, jfr.
Rlich. Saml. Nov. III. 633; i skæmtehist.
kaldes husbonden „landsherre", .1. K.Æv.
I. 155, „hr.Prysvos", Sgr.VII. 107, „konge
til fejl", Sgr. XII. 7; en tælleremse: maj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
