Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mandag guldknap—mandser 545
holder m— som fridag, „blå m— ", se
Busch Volksh. s.24, Kloster VII.806, Rochh.
D. GI. II. 1 4 flg. ; hvorfor skomagerne holder
m- fri, Folkl. Rec. I. 245; ,St. Lundi«,
Melus. V. 13 flg., se måndach Sch, Liibb,
;
blau og montag, Grimm Wb.; i flere vrovle-
remser fåstm manda, Kr. Alm. IV. 120.
3 8. 15. IG flg. ;
jfr. Aasen maandag, isl.
månadagr, se Grimm Myth.^- 112; faste-
lavns-, hellig-, skomager-, snaps-.
mandag guldknap, no. manda
gulknap (Skanderborg) mandagen efter
hvide tirsdag (s. d.).
mandagsflyt, no. i rimet: mandas-
fløt æ hastd fåtrø’t (Andst), el. tisd9 få-
trø-t, Kr. IX. 55. 593, IV. 386.434, at flytte,
o: rejse i tjeneste, thi mandag er en
ulykkelig dag.
mandagshul , no. i udtr. de war
héls ene jæn, dæ lij mandashwohr (Vens.)
o: hun tålte ikke, at pigerne gik med
hul på deres toj mandag.
mandags regn, no. i vejrregelen:
stjndas ræn æ daws ræn, m9n mundas
ræn ær uq9S ræn (vestslesv.).
mandbal, no. bal for voksne (Mols).
manddom, no. mands evne til at
avle born; heksene har forstået at fra-
hekse mændene deres m— ; dette skete
oftest på bryllupsdagen, Kr. IV. 401.582,
J. Saml. IV. 117.20 råd, når manddom-
men er fortroldet; se knude 11.228. 15 b;
mødom.
mande, uo. maj -9r, -d el. mane
(Vens.); man sæj åp (D.) = rgsm.; hc^
mqj9 sæ åp; se vomme; skib-.
mandehoved, no. i en dunkel tale:
æn åwnful manhwoddr o: en ovn fuld
af sigtekager, se stirris.
mandel, no. man9l æn nianUr (D.)
en sydfrugt, amygdalum; afskallet m —
kommer i julegrøden, lykke, den som
får den, Kr. IX. 31.329; jfr. htsk. mandel,
hoU. amandel, ital. mandola, af gr. amyg-
dale.
mandelig, lo. wa^^Z? (vestj.) ; mqjdU
(Vens.) — fremmelig i vækst og styrke;
hon ær ene recti mqjdld ino’ ; i mqjdh
hæst, dræn; dæj piq æ møj m— ætdr
dæj bhr, hon hor (Vens.); „herdn skul
ha poqi, nær hqj bléw mqjøb", Grb.
06.31; „drétii ræst uw, så sndt haj bléw
så majdh", 101.7; no æ bdnt så mqjah,
de de ka go jæmr (Vens.), også vestj.;
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
æn sir niamh ud (vestj.) om en hest,
hat, osv., ser godt ud.
mandes, uo. i altfald i spøg: hun
vel nåk mams (vestj.) have mand, giftes.
mandfolk, no. mqjfålk k hest. -9
= flt. (Vens.); manfålk æn = flt. (D.,
Agersk.), flt. -9r (vestslesv.) = karlfolk.
mandgal, to. mqjgal (Vens.) syg
for at få mand.
10 mandgilde, no. = igang (s. d.), kal-
des også indgang, bordfjerding, se Kr.
Alm. IV. 37. 100 flg., Jyll. I. 45 (Mols).
mandhaftig, to. manha-ft9 (Ager-
skov) mest iron. om en, der vil være
modigere end han er.
mandig, to. mandiq (D., Røgen, S.
Hald); mqj9 el. mandi (Vens.) — stor,
velvoksen, dygtig til arbejde, æn mandiq
piq (Røgen), også: mandi studr (Vens.)
20 fremmelig af vækst.
I
mandkjælling, no. = gryntæller,
køkkenskriver (Vens.).
mandolm, to. mtyt^jo/w (Vens.) ; man-
wblm (Lild s.); manhwdlm (Mors, Thy,
Davbj.); manhwdlm, manwålm (Salling);
manhtvolm (Lb.); manwolm (Himmerl.);
manwol el. mandi (Støvr.); manål (El-
sted) ; manhåhn (Hads) ; manålm (Røgen,
I
Andst) ; manhålmsk (Gjedved, Søvind s.)
;
iomanhålm el. manhålm9t (Elbo h., Bj. h.)
j
— om tyren: rasende, som søger msker;
tyri æ mqjwoln (Vens.); i det nordl. og
nordvestre Jylland også om køer, vædre,
haner, som angriber msker; „bewår mæ
... få mandhw^olm gassier", Kr. IV. 345;
om msk.: han war, såm han war ræn
manwolm (Lild s., Vens. o. fl. st.); jfr.
skånsk manul, Rietz s. 428; isl. olmr,
Aasen olm, Rietz olmer s. 484.
40 mandpart, no. en vis betegnelse
for en mands part af fiskeredskab; dær
hør haltres9nstyw kråq te æn manpårt;
mæn hwær man hå trij manpårt9r, å
dær æ tow hkUr trij: maft åm 9n sjéqt.
(båd) (Lild s.).
mandpregl, no. i udtrykket „tage i
mandpregl", lege tagfat (Ørsted i Rougsø
h.), se tikke.
mands, mans (Ry s.) såmange par
50 mands, o : karletræsko ; handelsudtr. om
træsko, der er 10" el. derover; 15 par
= 1 snes; jfr. fruens.
mandser, no. mqjs9r i best. -i
(Vens.) kælenavn til smådrenge; ka do
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
