Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544 mand—mandag
dernæst sætter de to spillende A. og B.
sig ligeoverfor hinanden med kortene
imellem sig, og fortæller hinanden histo-
rier, f. eks. „konen (den lodrette række k.)
tog en gryde (husgeråd, den vandrette
række h.) og deri kogte hun en fiskj
hvilket kort er det?" — opløsn. : fisk i
rækken h. er kortet 48, Når B. har
gættet, fremkommer han med sin historie,
som kan varieres på mangfoldige måder, lo
så skal A. gætte (V.Vedsted, D., Fanø);
gåde; hvad er det, der går på tre hen
ind ad kirkedøren? svar: gammel mand
med stav, se Sgr. III. 182. 958, IX. 16.04;
jeg er sammensat af fire led, mit hoved
1000 tegner,
når fjerde led mig tages fra, en heste-
hals jeg pryder,
når tredie led mig tages fra, kan
mennesket mig nyde;
men når jeg hel og holden er med
hoved, krop og hale,
da smukke piger har mig kær og gerne
om mig tale, Sgr. XI. 157. 507;
opløsning: M — 1000, man, mad, mand;
der var en gang en pige, hun gik til
sin fader og bad ham give hende det,
hun aldrig havde haft, og han aldrig
kunde få, Sgr. IX. 139.458; opløsn.: en
mand; jfr. Roll.Devinettes s.l24.293a.b.c; so
i den mørke tale: toben (manden) på
fireoglyveben (husryggen) ;
jfr. Aasen,
mann; isl. maflr hak.; mnt. man Sch.
Liibb. ; htsk. mann; se kone, mænd,
*allemandsharnisk , Kværnbjærgmand I.
496. 34b; guds-, hille-, sandemænd; lyng-
mandsbukser; 4-bo, mul, muldvarp; af-
tens-, aftægts-, *Aggerbo-, amt-, arbejds-,
avls-, bager-, basse-, bede-, bjærg-, blinde-,
blokke-, blå-, blås-, bols-, bonde-, brand- 40
sted-, bro-, brændevins-, bukse-, bur-,
busse-, by-, byde-, bo-, *b6le-, båds-, bår-,
dannebrogs-, danne-, dronte-, døde-, efter-,
ejer-, embeds-, engelsk-, enke-, fattig-,
fiskendes-, fisse-, forgangs-, for-, fragt-,
fransk-, færge-, fæste-, føre-, gadehus-,
gammel-, gjernings-, glib-, grande-, gryde-,
gron-, grå-, gård-, hakkel-, hakkelse-,
handels-, hav-, herre-, hjul-, hop-, hoppe-,
hoved-, hov-, humle-, hus-, hver-, hyrde-, so
hyrs-, hyvvi-, hække-, hoj-, hojre-, hølle-,
høslæt-, høst-, hå-, håndværks-, hår-, kalk-,
kar-, kilde-, kjøb-, klabonter-, khnke-,
klog-, knisse-, knoge-, knop-, kokkehy-.
kokke-, komedie-, krigs-, kio-, kukke-
kulde-, kul-, kåg-, kårri-, lakkisav-, land-
lands-, lange-, lige-, lille-, lokke-, lygte-
lys-, lægds-, Læsø-, mark-, mellem-, mel-
menig-, morgen-, mose-, muld-, munk-
mæglings-, mølle-, nabos-, nat-, nord-
ny-, older-, ophavs-, opholds-, op-, opper-
opsyns-, orlogs-, otte-, over-, parris-
penge-, perse-, pinde-, pinkel-, pjalte-
plejes-, potte-, put-, povse-, ralt-, regn
skabs-, rigsdags-, ringe-, ræde-, råd-
sagns-, salt-, sande-, sejl-, selskabs-, side-
silde-, skade-, skage-, skib-, skjægge-
skorstens-, skov-, skrav-, skårs-, små-
sne-, sogne-, sorte-, spelte-, spille-, spjarre-
spjalte-, spå-, stads-, stakkels-, stange-
slavn-, sten-, stik-fri-, stiUings-, stodder-
stokke-, stonnis-, strids-, strå-, stutte-, styr-
stævnings-, stål-, syns-, sæde-, sætte-, sø-
såd-, så-, tage-, taske-, tikke-, tilsyns-, timse-
tratte-, tremarks-, trold-, tra;-, træsko-
tække-, tænge-, tærske-, tømmer-, uge
dags-, under-, vand-, vej-^ vejr-, vild-
vinter-, vise-, vis-, vitte-, vogn-, volds-
værtshus-, ægte-, ærteris-, åle-, å-, åns-
mandag, no. manda best. -i flt
-da9r (Vens.); tnands æn best. -n flt. -vd
(Søvind s.); best. mandamn (Hundslund)
mondd (D.); munda (vestslesv.) ; mån-
daw (Angel) — rgsm.; o mondd (D.); å
munda (vestslesv.); a mand9 (Elsted);
sist mondd (D.) i mandags; sist manda;
a komar ø manda, på mandag; mandas
wer te meja wbr uqdn uk te freja (Vens.
alm.), se Kr. IV. 372. 293, Sgr.VII.84.518;
om mandat ma piqdrn ene ha Ibw å ha
hwohr å djer hus (Vens.), se mandags-
hul; ,jde æ moj få gal, owdmådn æ vi
møt i æ uq, o vi hår eriduteii fot hdstilt
ino’ !" så æ man te hans falk o mondd
mån (vestj.) ; de ær ene gåt å hdjøj no
om mandat (Vens., alm.); den er en
ulykkelig dag, man går aldrig i tjeneste
på den, se Kr. IX. 57. 634, Sgr. VII. 84..519;
hone må ej lægges, Sgr. VIII. 154. 644;
thi Vorherre velsignede ikke 1ste dags
skabning, J.K.409.53: jfr. Amins. VIII. 91,
Gavall. Wår. I. 306, II. XVIII, Strackerj.
II. 23. 283, Busch Volksgl. s. 14, Wuttke
nr. 67, Urquell III. 39. 232 (Schles., Hamb.),
Meyer Abergl. s. 207, Rivista I. 388, W.
Gregor s. 149, Folkl. Journ. VI. 234 (Skot-
land), Folkl. IV. 358. 14, 359. 3 (Irland),
Garnett Women I. 152; håndværkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
