Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
manege—mang 547
-enfærd kan ikke manes helt ned, men
kun til halsen, Kr. IV. 157. 223, Sagn V.
417.69, el. til bæltestedet, Fischer 134,
jfr. Kr. III. 151. 211, 248. 335; så hvælves
en kedel, et kar over genfærdet, el. der
mures over det; se Kr. Sagn IV. 245.
94. 95, V. 344. 97, sign. „sjelfve Joukahainen
qvad han intill midjan ner i karret", Kale-
val. III. 326 ; andre manes på vilkår en-
gang om året, jule el. nyårsnat at komme
op og få lov til at nærme sig deres
gamle tilhold et kokketrin (s. d.), Kr. VIII.
197. 327, Sgr. I. 55, jfr. Kr. VI. 147, Sagn
IV. 393. 12, Kuhn N. S. 265. 296; karlen
vil kyse præsten, sin husbonde, ved natte-
tide, men bliver så manet levende ned,
handlingen kan ikke afbrydes; se Thiele
1. 336, Kr. III. 204. 287, VI. 143. 205, 146.
208-9, IX. 299. 50-52, Sagn IV. 305. 88,
356 nr. 4, Sgr. IV. 176. 186.549, Grb. 200.
10%., jfr. Haukenæs IV. 431, Wigstr. I.
208, Hofberg s. 167, Afzel. Sagoh. 111.
117; Thangbrand skal manes levende i
jord, Rafn Oldn. S. II. 179, Olaf Tryggv. S.
kap. 216; jfr. 3. led, den, som er sunken
over 3die led, el. når hjærtet er under
jord, er fortabt, Kr. Sagn IV. 360.26.29.54;
i en fortæll. kommer kirlen op et andet
sted, J. K. 268 ; en levende jomfru manes
ned, Kr. III. 205.288; en død og en levende
sammen, Kr. IV. 164. 231, jfr. Amins. VI.
118; i enkelte tilfælde maner præsten
det nedmanede genfærd tilbage: Kr. III.
248. 336, VlU. 254. 432 flg., M. Skr. s. 22,
Sagn V. 211.67, 219; for at gore det,
kryber han tre gange på hænder og
fødder baglænds om genfærdets grav, Kr.
VIII. 256. 433, Sagn V. 191. 717, 427, jfr.
Wigstr. II. 91 ;
genfærd bindes og løses,
Arnås. 1. 370-71 ; den, som kommer galt
fra at m —, kommer til at lide for det,
Kr. Sagn V. 307.73; genfærd slår 5 —6
præster ihjel, Kr. Sagn V. 314; kommer
det først over rindende vand, kan det
ej manes , Kr. Sagn V. 339. 85 ; fortæl-
linger om genfærd, som manes, se Gr.
GI. d. M. I. 61. 63, Kr. 111. 226. 236. 244,
IV. 157.222%., VUl. 108. 238. 239.419%.,
Sagn V. 214, Sgr. II. 119, IV. 234, Efter-
slæt 199. 143/ Sagn II. 129 flg., jfr. Wig-
strom I. 197, 11. 362, Asbj. III. 213, Mhoff
194 flg., 555. ,5-41, Deecke s. 136, Strackerj.
I 170a., 201.183, 2061; er skarpretterens
arbejde, Veckenst.Volksk. 1. 21 .5, se fr. Harl.
& Wilk. Lancassh. Folkl. 55, Le Braz s. 389.
410-17; under en sten, Thiele II. 128;
i et læs mog, Kr. Sagn V. 259. 16; ved
et skel, Kr. Sagn V. 460. 26; sædvanlig
fæstes de ved en pæl (s. d.); fanden
manes i en træsko, i mølledam, Kr. Sagn
IV. 307.93; i trebundet (s. d.) skel; på
Isl. „kvei’la" el. „setja nidur", Arnås. I.
289.320.362; se fremdeles s. 282 ned.,
10 308. 525. 545. 603, det besørges af trold-
mand el. præst; genfærdet manes ind i
ben. Maurer Isl. S. 79. 136, Arnås. I. 374;
i tue s. 339; i husvæg, under bænk,
s. 342 : i en varm kilde, s. 528 ; bindes
til jordfast sten, s. 369 ;
genfærd får magt,
Kr. Sagn V. 135.530, 195. 727.41, jfr.
1 6 1 . 615 ; besværgelsesformularer se Thiele
II. 95 øv. , Werlauff Antegn, s. 397 flg.,
Holberg, „Uden Hoved og Hale" 2. 2,
20 Birket -Smith s. 60. 62; Schindler 140.
!
227, Heppe-Soldan 1. 44. 82, antike eksem-
pler; Tylor Anf. 11. 153; en besværgelse
findes Asbj. 111.244; fortællinger om at
mane døde op, Grb. 209. 22, Kr. Sagn V
84, jfr. Wigstr. 11.121.369 med besvær
gelsen II. 407 og hos Arnås. I. 317 ,upp
vakningar" el. „sendingar", jfr. I. 531
alle døde kvædes op, sign. Gav.Wår. 1. 430
Wuttke nr. 774, Pomm.Volksk. IV. 140
30 mane er isl. særa, sværge ; htsk. hannen
eng. to lay a ghost, se Henderson 334
338, Folkl. Journ.V. 24; 12 præster ma
ner et genfærd til det Rødehav (s. d.)
Hartl. F. T. s. 209. 213. 17. 18; se hat
I. 563. 14 b, løbe omkap.
manege, no. sag, begivenhed; „no
må a helst fåtæl hiele manesen fræ føst
o". Jæger, I Ferien s. 1 1 ;
jfr. fr. manege,
rideskole; vist snarere [trykfejl?] for me-
40 nasen, ménage ; måske en med vilje fore-
tagen forandring.
manelse, no. mondis æn (vestj.) på-
mindelse, formaning ; de ær æn skit dræti,
han leqar 9t et ve’ sæ^ han for enda
m — nåk.
maner, no. muni’jdr æn -9r (D.) =
rgsm. ; han hår æn sær m— g 9t; jfr.
fr. raaniére, ital. maniera; af mlat. ma-
narius to., hvad der falder i hånden,
solat. manus, hånd.
!
manerlig, to. mani’prU (D.) —
rgsm.
’
mang, no. mori de (Vejr.) ; mæ’^ de æn
,
(Vens.); mari el. måri æn (Agersk., sj.);
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
