Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 mange—mangle
måii æn (Bylderup); måti de (Ang.) —
en hob, uordentlig mængde; de gær i
måfi, lisom Påwl Skomaqdvs klomp, da
kåqt di æn stun on9r låt låq (vestsl.);
0: de kogte istykker, i mas; vi hær et
gråw måfi mæ at (Tønder) om en sag,
. som er vanskelig at finde ud af; sik9
nåiD9 tnå^, do dær ha lamt! (Brande-
rup); hakkelse, blandet med spøl, el.
skrået korn, som er udblødt i vand
(Angel); sammenblandet føde til svin,
kyllinger osv. (Vejr., Vens.); jfr. Aasen,
mang itk., „ingredientser; stof, hvoraf
noget er taget, måske egentl. blanding,
jfr. mengja"; se mænge; mulle-.
mange, to. [mani hak., måmn huk.,
månt9 itk. (?)] flt. måmr (Vens.) ; mam (D.
Andst, vestj., Vrads, Elbo, Gisl., Slet, Mors)
;
mand (Samsø); mam (Bradr., Sundev.,
Ang.) ; mamii (Fjolde) — 1) to. formerne
fra Vens. er vist glds. ; wa dør non ? ja,
dær wa måmr; hujar kronar æ mans
pæri; di wa måmr om 9; måm ka her
hjælp jet, dn jet ka hjælp måmr; måm
falk; flæskpatikaq æ måm djæ lywræt;
dær æ måmr i Tijs, dæ gor ene te clrk,
ordspil mellem mange og byen Manna i
Tise s., jfr. Grb. 238.176, Sgr.IX.130.381;
jæn ær et un jæn, tåw ær dn par, træj
de æ nåw9r, fir de æ mam (vestj.) ; mam,
de æ syw, nåw9r æ træj, fir de ær »n
uh flak (sts.); tåw æ nmr, trij æ
flij9r, fijr æ mam, færn æ mafifåldiq
(Mors); mam, de æ syw (AndsL); mam
æ fjøwtdn, Sgr. II. 60. 343 (Lisbj. T.) ; mam
de æ trij (Mors) ,
jfr. W. Gregor s, 24,
Dania II. 190, W^einh. Volksk. IV. 246; se
nogle; mam grøi, kol, men méj sop
(Søvind s.); så m—,
„som himlen er
med stjærner besat", „som der er hoer
åpå wo høen å fjer åpo wo kat", J. Saml.^-
1.74; mam ka jælp jæn (Valsb., alm.);
mam gåfi (D.) ; mam ga^ (Elbo h.) ; mam
slaw, mange slags; hu mam? — så mam
som muliq(D.) ; mamnjæn (Åndsi) mangen
en; mam jæn (D. ; Bradr.), mamn jæn
(Elbo h.), mamri el. mahd9n jæn (Valsb.,
Ang.); mam djæs (D.) mange deres,
manges ; på en særegen måde i østj. mål
:
ål de mam, alt det meget; dæn mam
løs9n, den megen læsen; de æ mæ li
mam, det er mig lige meget ; for I now9J
m ow je sivyn 9 _ næj, dé ær ii de
mam (Søvind s.) o: ikke særdeles meget;
de måm jowr, den megen jord ; de mans
stås, den megen stads (S. Sams); „det
er aldrig det mange" (S.Hald h.) o: del
har aldrig stort at betyde, se J. Saml. VIII.
273. — 2) bio. måm flir (Vens.); ene
åpå måm ner (sts.) o: langtfra; de æ
skij9 mam mij9r en oh gari (Andst) o
:
det er sket meget tit. — Jfr. gi. norsk
mangr, Aasen mang, gi. sv.manigh, mange,
10 SV. mangen, gi. dsk. manigh; mnt. man-
nich, mennich Sch. Liibb. , eng. many,
htsk. mancher ; sign. isl., gi. norsk margr,
gi. SV., gi. dsk. margher; se flere, meget,
mere; hvor-, lige-, så-.
mangefold, no. mamfål (vestj.);
mamfgl (Agersk.) ; mamfol (Bradr., Fjolde)
— bladmaven hos køerne; jfr. mærre-
grøv, salmebog, vom.
mangel, no. may9l æn marihr (D.
;
20 Søvind s.) ; måyal æn best. -9n flt. -ar
(Vens.) —• rgsm. ; li mari9l (D.); „i måipl
å nom9r jén hroq9 mé nom9r tow, i måipl
å sok9r hroq9 mé sålc" , Grb. 230. 22 ; /
måy9l å onc fesk æ tør set gu (Vens.);
de 9r én marpl vé’ ham; dé slaw9ls (slags)
æ dær érpn ma^9l åpo’ (Søvind s.); jfr.
Hans-, korn-, penge-, vand-.
mangen, to. se mange.
mangesteder, bio. mamstæjar (D.)
30 = rgsm. ; wi skal måm stéJ9ns hæn (S.
Sams).
manget, to. må’ip (Agersk.) de ær
så m— mæ di mam falk, æn har, så
besværligt, det går så uordentUg til; se
mang.
mangfoldig, to mårifdldi (Vens.) —
rgsm. ; dø fo mafifdldiq9 pr sijn (Lild s.)
;
nyt ord.
mang-jagt, no. måfijawt æn (Ang.)
40 blandingsjagt, fælledsjagt.
1. mangle, uo.
maridl ma^hr mayd mari9l (D.)
;
måti9l må’^hr måt^alt måi^dlt (Vens.)
;
matidl marih mayht (Søvind s.)
= rgsm.; dær mat^bs gråw moj i (D.);
a ver il, hwa han niafih o: hvad der er
i vejen med ham; han mat^hr ii an
(andet end) ét gåt krévl hoq, han trænger
ikke til andet end til en god dragt prygl;
50 a marih tréj 09 i å vé lis9 gamal som
do; dé marih jén el. dé ma^hs jén, især
bruges formen med -s i slutn. af sæt-
ningen: læ wos si, hwb mam dé maylds
(Søvind s.), der fattes ;
jfr. htsk. mangeln.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
