Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
marekvinde—Maren Lundgårds 553
udd", Amins. II. 104. 106 h. 108 q, IV.
75. 82. 94, VIII. 127; „femhorning", Mo-
din, Sign. s. 11. 18, Sni. Medd. VI. CXL-I;
^gruppo" el. „segno diSalomone", afbild.
Rivista I. 75. 219. 886, II. 39, jfr. endnu
I. 317. 391 flg.; m— = tryllekredsen,
som skærmer, se Laisnel I. 169; tavle-
leg: „sætte ind på m —ets spidser", Kr.
Borner. 328. 1 ; det skal stamme fra Py-
thagoras, se endnu Nicolaiss. Nordland
III. 20 ;
jfr. gåsefod.
marekvinde, no. mdrkwej æn (Vens.)
= mare; „såléri en morkwej hor hhnah
cerlihjæ te jej, så mdrriJ9r hon ham"
,
Grb. 142.8.’
marelok, no. marlåk æn (Agersk.);
morlåk i (Vens.) = rgsm. ; han har æ
hår hæridn i mqrlåkdr 0: i uredte, fil-
trede lokker; de kan findes i hestenes
manke og er kendetegn på at „maren"
har redet dem, Kr. IV. 358. 121, Sagn II.
245. 74-76, 249. 87-89. 97-99, Gr. GL d. M.
II. 87.46, Sgr. IV. 85.59, X. 208.59; Junge
s. 302, Thiele Overtro nr. 752, jfr. Wig-
strom I. 154, Henriks, s. 6, Modin Sign.
s. 16, Strackerj. 1.379; slår man en spand
vand på hesten, som rides af maren,
kan man få hende at se, jfr. Thiele II.
281; se også Amer.Folkl.V. 111, VII. 114
„witch stirrup", Uncle Remus s. 156:
Grimm Myth.^- I. 433; Bosquet s. 103;
Schmidt Volksgl. 178, djævelens, Krauss
Volksgl. s. 86 Vilaernes værk ; en mare-
lok må ej redes ud, så dør hest, J. K.
189. 69; når maren rider en gran, frem-
kommer en „mar-qvast", RunaVI. 28, se
troldkost; manke, marefletning; norsk
kaldes maren, som plager dyr, „ridham",
se Aasen, Folkev. XI. 466. 493.
Maren, no. Mardn (D., vestj.. Vens.,
Sønderj., alm.) ; Madn (Rougsø h.); af-
kortet og tonløst: Ma Masts, Maren Mads-
datter, Ma J6r9nst9j Maren Jorgensdatter,
Ma skrcBJ9Sf snekss, skrædderens, sned-
kerens kone. Maren (Søvind s.), ligeså
Randers, Sall. o. fl. st., Ma betonet; en
kow9n, hon hi Ma Ram, Kr. IX. 200 (Vor
h.); i Vens. findes de gamle former:
Måi el. Måj og tonløst: Måj, Måj Pisstsr
,
Maren Pedersdatter ; navnerim: i pejl i
blarsn, de ka sæj Mqrdn (Vens.) ;
famn
fes fet, Marsn tnålkst mjælk (Branderup),
jfr. Kr. Borner. 105.938; hlæj Kåi i Måi,
blande Karen i Maren, o: blande det
ene i det andet, tage fejl; Maren el. Måj
Egholm, Kr. VIII. 303. 517, en heks. Navnet
bruges i eder: de æ, Marsn ta mæ, sqj!
(Vens.), se Karen; i Sundeved kaldes
kaffekedlen Maren, jfr. madam Brun, Karo-
line; storken nævner frøen Maren, Kr.
VI. 295; i mange bornerim, tit i forbin-
delse med Karen:
Marsn o Kår9n, di wåj9t dw9r æ g,
få hwær æn trin så tåw di æn skrg;
Mar9n wå vre, får æ g wå få hre;
Kår9n wå gal, få hun tøt, 9n wå få smal,
Sgr. 1. 90.401 (Sneum s), Kr. Borner, s. 1 24
;
Mgr9n å Kqr9n å Kjest9n, di fuhst
aj te væst9n,
dæ kowt di 9n kal å gi 9n hal,
di hit 9n i los, di gæmt 9n te pgsk,
å oi 9n te djæ lih ywlawt9ns næt9
(Tåning), jfr. Sgr. VIII. 203. 829;
Mqr9n, kal Kqr9n, kal Cest9n hær ej;
dæ stgr i slat kafd, læ dæj i det
skej! (Vens.);
dæ å mæ å wi tow å Mqr9n i le9 (sts.)
o: vi to; blarik Mqr9n {D., vest].) forblom-
met udtryk både om høleen, brændevins-
flasken og krigstjenesten (sabel); om en
rekrut siges: han ska køs hlayk Mqr9n
el. æ henlåwet te hl — M—, el. ska drek
brulop el. gywt9s mæ hl — M—, el. han
ska hen o tqr (torre) hlayk Mqr9n hin
row (vestj., D.), jfr. Bergh Segner IV. 71.
74. 142, „Blanke"- el. „Lange Mari", se
også Dania III. 44; Lange -Maren skal
være navn på en stor kanon, som ligger
på Kronborg; på den står:
Lange-Maren er mit navn,
fire mil jeg går fra stavn,
giver du mig mere krudt,
går jeg og den femte ut (Årh. egn);
stuw9 Mqr9n (Agger) er Vesterhavet, se
hav I. 565.45 b; Maren udledes fra Ma-
rina, et helgennavn, se Aasens Navnebog
s. 83; giftekniv, Karen; Glar-, Store-.
Maren Hujegårds, no. Ma Hujgos
(Tåning) kaldes uglen, fordi den hujer
og tuder.
Maren krokone, no. „Ma krokon",
en ældgammel hoj bøg, Gr. GI. d. M. I.
70, Kr. Sagn III. 377. 15 (Silkeb.).
Maren Langagers, no. Ma Lot^-
aq9s (Tåning) — Maren Lundgård.
Maren Lundgårds, no. Ma Lun-
gos el. Lyngos (Røgen s.) ; Ma Loi^ggs el.
Lunggs el. -gos (Tåning) — navn til uglen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
