Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 marebi dsel —marekors
henvises til Sgr. IV. 207. 59, Gr. GI. d. M.
II. 85. 44. 88, Kr. Sagn II. 227 nr. 1 flg.,
Werlauff Antegnelser 374 flg., Finn Mag-
nussen, Eddalære IV. 216 jfr. anm., Faye
76, Haukenæs 11.67, Nicolaiss.Nordl.III.5,
Sande II. 169. 227, Renvall 24 flg., Wigstr.
II. 281, Antiq. Tidsskr. 1849-51 s. 203
(Færø), Fritzn. Lapp. Hedensk, s. 174 m.
henvisn, til Eyrbyggja S. s. 19. 9 kap. 16,
„kveldriSa" ; Snorre, Ynglingesaga k. 16,
GI. Norske Love Dania III. 343, Peters.
Dnmarks H. III. 229 ; der er ,baum-, dorn-,
pferde-, wassermahrte " , P.Volksk. II. 177.
63 flg., V. 46. 47. 13, Grimm S. I. 295. 249,
Irische Elfenm. LIX. CVII, Myth.21193,
Mannh. Germ. Myth. 633 mange henv.,
Kuhn, W. S. I. 80. 71, 218. 247, II. 18. 52,
M. S. 47. 48, 197. 185, 374, N. S. 91. 418,
Strackerj. I. 375. 248 flg. ,
„walriderske";
Mhoff242.332flg.,WolffN.S.342nr.249flg.,
614. 654. 688-89, Z. f. M. II. 139. 421.52
(Østerrig), III. 310. 15. 22 NB. galt pagina,
IV. 4 1 (Kårnthen), Wuttke nr. 402, Grimm
Myth. 2- 433. 1193, Liebr. Volksk. 400.10,
Harl. & Wilk. Lancassh. Folkl. 89, Tylor
Anfånge II. 190, Urgesch. s. 8 (Austral.),
Krauss Hexensag. s. 29 b, Ralst. Songs
133, Urquell I. 15, II. 71. 103 (Bosnien).
119. 168 retsforh. i Wien, 191 ; Folkl. II.
47 (finsk); ,
presses to death", Am. Folkl,
VII.l 14 (Alleghany Bj.) ;
„danser på mand"
sis. 116; „il Lauro", Rivista L 318. 617;
se endnu Munch, Epist. obsc. viror. (1827)
s. 145; jfr. lænkebue; Aasen, isl. mara,
huk.; mnt. mar, Sch. Liibb., hlsk. mahr;
eng. mare , henføres til et slavisk ord,
polsk mora, mare, natsværmer, W^eig.
W^b.; se alp, mahr, Grimm Wb.; natte-.
marebidsel, no. mårhjæssl c^e (Holms-
lands klit) en art blæretang, fucus; jfr.
1. mar.
marefletning, no. morf,ætdri i hest.
-i (Vens.) marelok i hestens man; hål
ær i jæm mor-flætslpr ; se Kr. Sagn I.
410.26; „tusse-flette«, Folkev.VIII.470.53
(Norge).
marehalm, no. morhalm de best. -i
(Vens., alm. vestj.; Nordby, Sams); også
morhalmt ka ene grow dær (Vens.) —
en strandplante, elymus arenarius L.,
blandes udentvivl i forestillingerne med
psamma arenaria L. ; blev slået som
hjælpefoder, se Kr. Anholt s. 100.41;
kvik, agropyr. repens Beauv. på Sams;
bændeltang, zostera marina L. (Skagen),
J, T. 267, jfr. helme, klittag.
marekat, no. mårkat æn (D.) ; mdr-
kat i best. -i flt. -kat (Vens.) = rgsm. ; i
en skæmtevise: den gamle kjælling, der
i krogen sad, fik en mårkat, Sgr. 1. 125.8;
vist i folkemålet kun som et slags skælds-
ord om et hæsligt mske; skryw ul å
mårkat (Elbo h.) o: kragetær; opr. be-
!•’ tyder det en af den gi. verdens abearter,
som alm. findes i menagerier, mnt. mer-
katte, Sch. Liibb., htsk. meerkatze, „weil
das thier iiber das meer, nåmlich aus
Afi:"ika, zu uns gebracht v^^orden ist, u.
einen langen schwanz vpie eine katze
hatte", Weig. ; Aasen henfører det til
mara uo., løbe i brunst, om heste, se
2. mar ; m. h. t. formen jfr. 1 . mar ; huskat.
marekors, no. mårkås æn (D., Andst),
20 m—, )^, pentagram, skal skrives på stald-
doren, så rider maren ej hestene (Rkb.)
;
kan det ikke hjælpe at vende træ-
skoene avet for sengen, skal der skrives
m— over den, som maren vil ride; det
skal skrives på loftet, ligeover den sovende
og være ud i et træk, Kr. VI. 288. 352;
afbildning og beskrivelse af m—et hos
J. K. s. 3 1 4 og s. 323. 5, Kr. Sagn II. 242. 50.
I
249.90; det ristes med rugkærne mod
30 ringorm. Nyland IV. 128; det er enkelt
og dobbelt; det findes tegnet el. afbildet
på gammelt bohave, kakelovne, vugger,
jfr. Rochholz, Kinderl. 289, W^einh.Frauen
1. 102-3; sengesteder, Kr.Sagn 11.243.58;
indskaaret over dore, såvel over hoved-
doren som over stalddoren, Sgr. IV. 1 28
(Sundev.), jfr. Rochh. D. GI. II. 178; det
er et alm. bekendt magisk tegn, kaldes
tysk drudenfuss, f. eks. Grimm Wb., Busch
40 Volksgl. s. 159, Leoprechting, Aus d.Lech-
rain s. 25, Urquell II. 24; andre alm.
navne er pentagramma, se Wuttke nr.
244. 246, Folkl. Journ. V. 197, pentalfa,
pentacle, Lehmann II. 152, Aubrey, Re-
mains s. 50 med anm., hvor det omtales,
at det findes i det vestre vindue af West-
minster Abbedis sydlige skib, Folkl. Journ.
V. 24, Schindl. Abergl. 123; i en svensk
Cyprianus kaldes det „Maria vapen",
50 Wigstr. II. 376. 405, I. 105; Cavall. Wå-
rend L 265; „Salomons segl". Nyland
IV. 103 ned.; afbildet Hazel. III. 5 med
navnene: „hexefod", „ellafod", „ellakors’
osv. ;
„smérhmitur", Arnås. I. 432; ,fem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
