Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mariehånd—Maries ko 557
pytta (Bornh.), IV. 15, V. 63. 481.483%.,
SO, VI. 126, Grundtv. GI. d. M. II. 241.379;
limet er særdeles udbredt, jfr. Folkev. XI.
375. 10 (Norge), Nyland IV. 140, Wigstr. I.
314.14, Gavall.Warend 1.238.325, Afzel.
Sagoh. III. 113, Mhoff 508.1, Bartsch 11.
184. 884 lig., Urdsb. 1882 nr, 10. 15, Strac-
kerjan I. 91.121, II. 112.410, Nedl.Volksk.
I. 1 4 1 . (5, V^egener, Volksth. Lieder nr. 232-
38, Kuhn V^. S. II. 78. 236 flg., Z. f. M. II.
94, IV.325 (Miihren), 390,Veckenst.Volksk.
1.482 (Zigeuner), BuschVolksgl.2 1
1 , Grimm
Myth.2- 657 flg., Wuttke nr. 151, Mannh.
Germ. Myth. 243. 347 flg. ; se register
s. 752 b; Halliwell, Nursery Rhymes nr.
374 flg., Harl. & V^ilk. Lancashsh. Folkl.
70, Henderson s. 26, W. Gregor s. 147,
Suffolk Folkl. 8. 142, Folklore Record I.
184, Folkl. Journ. 1.355 (Magyar), Rol-
land Faune III. 349, Sloet s. 392, Rivista
II. 402, iMélus. I. 441. 454, Arner. Folkl.
V. 1 1 6 (N. Carolina) VIII. 83 ; såmange prik-
ker, dyret har, såmange daler skal rugen
komme til at koste, Kr. IV. 361. 164, J. K.
215.208, jfr. RunaVUI. 36, Z. f. M. IV.
429 ned.; gåde: hvad er det for en hone,
der ingen Ijer er på? Sgr. IX. 91. 278;
den kaldes Vorherres hone (Svendborg),
-putte (Loll.), agerhone (Køge), se Sgr,
V. 80; jfr. guldsmed, kokkefugl, marmor-
hone, paradishone, Vorherres kylling.
Mariehånd, no. roden af en urt,
som gror på fugtige heder [næppe vibe-
fedt, snarere gøgeurt, orchis]; hver urt
har to rødder, den ene kaldes „Marie-
hånd", den anden kaldes „Judashånd
"
og flyder ovenpå vand, for den er falsk,
men M— synker, Kr. IV. 407. 632, J. T.
156, jfr. Råiif I. 70, Runa V. 77, se fan-
dens hånd.
Marie løgle, no. Mariløql (Frisen-
borg) en plante, plettet gøgeurt, orchis
maculata L. ;
planten skal i ældre tid
være brugt af barselkvinder, da den
troedes at kunne fremskynde fødselen,
J. K. 163.12; primula auriculaL., J.T. 328
(Hammelev), jfr. schliisselblume, Wuttke
nr. 31. 133, se Maries himmerigslogle.
Marie Magdalene, no. legendevise
om hende se Kr. I. 197.72, jfr. DgF. nr.
98; kalenderdag, 22. Juli; „om Marie
Magdalen’ springer der humle på gren"
(vestj.); hun breder kåbe for sol og giver
sejr, Deecke s. 42.
Mariemesse, -no, marimæs (vestj.);
marmds (Vens.) — den 1 5. Aug. ; er him-
len i M— (fra 15. Aug. i tre uger) fuld
af blåner i øst om eftermiddagen, vil det
give en streng vinter (vestj.); ne mannas
komør, så ka éq9n stg rfæwt (Torsl. Vens.).
Mariemesse blammer, no. niartnss-
hlarndf flt. (Vens) tynde, hvide skyer i
August, som ej giver regn.
Mariemesse blåner, no. marmss-
hlondr flt. (Vens.); også -hlonidr (.Torslev
s.) — tynde, hvide skyer, som midt i
August viser sig hojt på himlen; a tøkss,
de sir iik te ren, — nej de ær ene om
9n marnidshlomdr (Torslev s.).
Mariemesse hone, no. se marmor-
hone.
Mariemesse kyllinger, no. marimøs-
kywhridr (vestj.) kyllinger, som er ud-
20 rugede i de 3 uger, der følger efter 1 5.
Aug. ; de bliver gode læggehons.
Mariemessetider, no. marmastijdr
flt. (Vens.); we m—, ved d. 15. Aug.
Mariemesse æg, no. marm9seq best.
-eq9 flt. -eq (Vens.) — æg, som gores i
sidste halvdel af August, mefl. 15. Aug.,
Marie himmelfart, og 8. Septb., Marie
fødselsdag; de kan holde sig til påske;
jfr. Kr. IV. 353. 72, Sgr. V. 36. 278 (Thy),
30 Thiele Overtro nr. 281; marm9séq9n skul
jæm9s te jywl, får i gam9l daw jor
hdns9n ene eq we jywltij (Torslev, Vens.).
Mariemesse øg, no. sommerøg
(Vens.) o: hest som gor sommer-
arbejdet.
Marierok, no. mariråk (Sall.) ; mari-
rok (Lilds.); Mar9ns råk (Elsted); mari-
råk (Vens., Thy, vestj.. Malt, D., Randers;
Agersk.); maJ9råk (Tåning); niqr9nsråk
40 (Årh. egn, Hatting h.) ; majråk (Lb.) —
et stjærnebillede, Orions bælte, jfr. Sgr.
VIII. 16. 21; Maarråkking, Sgr. II. 112
(Sejrø); se Rietz, Frigge-rokken, s. 431b.
Mare-rokk; Fiun- Magnussen Lex. Mylh.
361 a, Mhoff" 360. 484 anm., Grimm Myth.^-
248. 279. 689; Andree Parall. I. 108 flg.,
Tylor, Anf. I. 353, Urq. IV. 46.
Maries himmerigsløgle, no. J. T.
184, en plante, kodriver, primula offici-
50 naiis et elatior Jaqu. (Kolding), se Marie-
løgle.
Maries ko, no. kaldes i Østj. en
art gøgeurt (orchis), vel fordi roden lig-
ner yveret af en ko. Lagt i sien be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
