Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
markarbejde—marked 559
at skære de levende hegn ned; te marks
(Sem) ; te marks (Bradr.) ude på marken
;
hon ska gå te marks (Bradr.) o : tjene som
udepige; ur te vil mark, å æ vil mark
(vestslesv.) ; fig. å æ slæ9t mark (Valsb.)
o : pludselig, uventet, f. eks. ulykken kom
på den slette mark, jfr. slette; han huwdr
o Darom mark (D) på sognet D.’s jord-
lod, ligeså Ang. (alm.) ; Pøl9må9rk, Hoar-
må9rk (S. Sams) ; æ mark (Fanø) bruges
om klitterne, det enkelte markstykke navn-
gives altid; „man tager ikke sin m— så
god som man slipper den", sagtens hen-
tydning til at den silde afgræssede mark
har ondt ved at frembringe græs til for-
året; m—, som tilhører trold, opdyrkes
ikke, Kr.Sagn 1. 170.G23, jfr. hoj 1. 741. la,
J.K. 142.3, Folkl.VI.283(Gornvall), Scott
Demonol. s. 322; m—,
på hvilken et
mske er dræbt ligger udyrket, Kr. Alm.
V. 179. 57; trold høster en mark for
ejeren mod afgift af en tønde øl, Wig-
strom I, 134. — 2) jordbund; de æ gåt,
reti mark (D.) ;
jfr. isl. mork, Aasen mark
huk., egenti. skovstrækning, som danner
grænse mell. to landskaber; htsk- mark,
grænse; mnt. mark, marke el. merke,
Sch. Liibb., „gemeinschaftliche besilzung
einer genossenschaft , bauernschaft na-
mentlich an holzungen"; ordet henføres
til lat. margo, rand ; se land, 4. lykke, plan,
tægt ; bræk-, by-, falg-, fællig-, græs-, hede-,
hjemme-, hov-, kløver-, korn-, stub-, ud-,
øde-.
markarbejde, no. markarhdd (D.);
markarhi et (Søvind s.); markarhec é
best. -9 (Vens.) = rgsm.
markblomst , no, markblomst æn
(Vens.) = rgsm., vild blomst til forsk, fra
haveblomst.
markbred.de, no. markhre æn (Rkb.)
stor, udstrakt mark.
markbriuk, no. markhreifk i best. -i
flt. -brerik (Vens.) = rgsm.
marke, uo. gå til marks, drive til
marks; nqsr æ hons mark9r, kommer
ingen regn (D.) o: går til marks; æ kypr
ska mark æ hijdl som9r9r (vestj.) drives
til marks; ce piq ska mark (vestslesv.)
0: gå til marks; a mark9t 9m æjs9n gåt
(vestj.) drev dem dygtig langt til marks;
de æ swær som han gor å marksr (vestj.)
flakker vidt omkring.
marked, no. mark9n æn -9r (vestj.,
Mors) ; mar1c9fi (Lild s.) ; mqrki el. marki é
best. mark9nc flt. marki9r (Vens.); mar-
k9n et -9 (Søvind, Ørritslev s.); marki
itk. (S. Sams) ; markin et (Røgen) ; mar-
k9n et -9r (Randers, Elsted); mærk9n et
-9 (Væhr s.); mærk9n æn -9r (D., vest-
slesv.); mærk9n et -»r (Bradr. ; Hadersl.);
mærk9 et -r (Fjolde) ; mærk9 et mærk9
(Sundev.) ; mærk9n et [-ar] (Ang.) = rgsm.
;
i en vise: „a vild mæ te markend draww",
Sgr. XII. 56, jfr. Berggr. Folkes. nr. 193;
dræj te mærken (D.) ; ta te mark9n (Hav-
bro s.) rejse til marked; dær kom9r fir
slås falk te mark9n, som får o koJ9v o
som får o sæl; som får o homr (hore)
el. drek, o som får æ stæl (vestj.) jfr.
Kr. Ordspr. s. 160; æn skal et ruw9S å
æ mærk9n, far m hår van dær (D.);
a hår van te mærk9n far ida’w (D.) o:
jeg lader mig ikke så let narre; det går
ingensteder galere til som i verden og
siden på Brarup marked, Kok Ordspr.
162. 1854 (Ang.); di hole é bet9 mqrki
(Vens.) O: snakkede lystig; do ho jgr 9
récti marki (sts.) en stor el. god handel;
710 ka do gqn skryw hjæm o sæj, te di
mark9n æ gor (vestj.) o : at du er kom-
men galt afsted med at slå noget istykker
f. eks. ;
gy9r æn mark9n (Mors) en handel
;
gyr gal mark9n9r (sts.) gore dumme
handler; Jælstrop marki kaldes endnu et
af markederne i Hjorring, som i sin tid
skal have været holdt i J — ; markedet i
Vorbasse var opr. kildemarked, Sgr. I.
23. 57, ligeså i Gjershoj , Thiele I. 68
;
i Lerup, Kr. Sagn III. 213. 75; mellem
Skuldelev og Østby, Kr. Sagn 111.224.321;
i Frørup, 226.38; i Skjørpinge, 230; se
kilde II. 1 19. léb, jfr. Schmidt Volksleben
s. 85 ; andre steder lign. forhold, se Rivista
1.469 (Ital.), Folkl.VI. 183 (Ceylon); om
m— i almindelighed se Fb. Rondel, s. 224,
Kr. Alm. V. 24. 57 fIg., Aldén Getap. s. 35,
Stolt Opt. s. 139; bekendtskab stiftes mel-
lem karl og pige, P. Volksk. III. 186; til
sidste Ribe m —, se sidst", bornerim: ri
te mærk9n, se ride. — 2) torvet, hvorpå
markedel holdes (Hadersl., Ang., Fjolde).
Jfr. htsk. markt, mnt. market el. merket,
Sch. Liibb., marked og markedsplads, af
lat. mercatus, handel; se *balle-, drikke-
things-, folke-, fæ-. Gravesdags-, helmisse-,
heste-, honning-, hons-fons-, kappelstens-,
Kloster-, kokke-, kram-, kreatur-, kræ-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
