Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 markedsdag—markmand
mikkels-, rende-, rug-, skidden-. Skive-,
skjænkende-, skranne-, slagte-, snaps-
tliings-, store-. Sunds-, sæt-, tofte-, træ-,
Vejerslev-.
markedsdag, no. mærkdnsdaw æn
(D., Malt, Andst); markønsdå æn (Mors);
marJcisda i best. -dawi flt. -daw (Vens.)
;
markdnsda’w (Elsted) — dagen, som mar-
kedet holdes, føst, anøn m— ; se *bitte-.
markedsfolk, no. markisfalk flt.
best. -9n (Vens.) = rgsm.
markedsgave, no. markisgaw æn
best. -9n flt. -9r (Vens.) ; mærkdnsgaw æn
(D. ; Andst) ; marksnsgaw æn (Lild s.)
;
markensgaw æn (Elsted); mærkdnsgaw
æn (Sundev.) — gave, som de voksne
bringer med hjem til hornene fra marked
;
hornene ligger på lur efter de hjemkø-
rende markedsfolk og råber: walkom9n
fræ. mqrkøn, mgrksnsgaw ! (Ranh.); wal-
konidn frå marki å tnqrkisgaw! (Vens.);
,liej, bette mand, gi mæ markens-
gjaww,
ellers får a ondt i mi maww^,
og det er en sur og en satans plaww,
og den ka wår i fjorten daww!"
(Randers)
;
el. mærkdnsgaw, a hår unt i mi maw,
a hår et fån o ed i fjåwtsn daw ! (D.)
;
el. markdnsgqw!
ta te di mqwj
føl i di lom,
dm du hor en liU krom (Væhr, Søvind),
jfr. Fb. Bondeliv s. 225, Folkl. II. 76.
markedsgods, no. mærkansgos de
(Andst) = markedskram.
m.arkedsgodt, no. markasgåt (Dav-
bjærg) sukkergodt og kager, købt på
marked.
markedshandel, no. mærkanshand
æn (D.) = rgsm.
markedskage, no. mærkdnskåq æn
-kaqør (Andst); mærkønskqk æn -kak9
(Sundev.) en kage købt på markedet.
markedskarl, no. mærk9nskål æn
(Andst) og mærk9nspiq, tjenestefolk lejede
på folkemarkedet (s. d.).
markedskjæreste , no. markdris-
kæiyst æn -9r (Lild s.); mærk9ns1cær9st
æn -9r (D.) — kjæreste, man får på et
marked ; markedskjærester fryser ihjel den
første vinternat, el. smelter den første
sommernat (vestj.) o: de glemmes snart.
Det var i ældre tider skik, at hele om-
egnens ungdom samledes i Ribe og Varde
til krammarkederne ved midsotomer- og
mikkelsdag; ved sådanne lejligheder søgte
hver karl en pige, som han trakterede
og dansede med : en m — ; lignende for-
hold har sikkert fundet sted landet over.
raarkedsko, no. mærk9nsku æn (D.)
en ko købt på marked.
miarkedsvare, no. markiswumr flt.
10 best. -9n (Vens.) ~ rgsm.
markedsvejr, no. markiswer é best.
-9 (Vens.) =^ rgsm. ; ku wi no ænda’ få
gat m— .’ er ungdommens stående ønske.
markedsvise, no. mark9nswijs æn
-9r (Lild) vise, som købes på et marked.
marketenter, no. mak9tæ’nt9r æn
-9r (D., vestj.); mak9tænc9r i best. -i
(Vens.) en soldatervært; jfr. ital, merca-
tante.
markflol, no. J. T. 264, hundefiol,
viola canina L. (Thy).
markfold, no. en dynge jordblandet
gødning på marken; se fold.
markfred, no. markfræj (D.) =
rgsm.; jfr. markmand.
markgrevinde pulver, no. „For
forskrækelse: kiøb Ma grev Jende Polver
— 4 sk. i tevand el. Mælk el. øl til horn",
Kr. VI. 367.138; pulv. epilept. Marchionis
30 var en blanding af mistel, magnesia, pion-
rod. Iris florentina, og østersskaller med
bladguld i småstykker.
m.arklius, no. markhus æn (Mors)
en tækket indhegning på marken til
kvæg, fold.
markhø, no. markhøj de best. -9
(Vens.) = i’gsm., hø på bårer (s. d.) til
forskel fra enghø.
mark-ilder, no. i udtr. han kij9q så
40 lyst som nåw9 markiUr (Plougstr.) han
så så forbavset ud som en ilder på marken,
[der bliver overrasket?]; se maltilder.
m,arkjord, no. markjor de best. -9n
(Vens.) = rgsm.
raarkkat, no. markkat æn -kat (vest-
slesv.) kat, som strejfer om på marken.
markled, no. marklæj æn (Andst) et
led ude på marken..
markløg, no. J. T. 242, en plante,
50 en art hyrdetaske , thlaspi arvense L.
(Thy).
m.arkmand, no. markmaA æn (D.,
vestj., Thy, Mors); markmaj i (Vens.);
markman æn (Agersk.) — 1) en mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
