Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
markmands fold—marsch 561
iler vælges til at holde orden på marken;
lian får Ion i bøderne for de kreaturer,
som han træffer udenfor ejerens lod, og
bespises visse dage efter hartkornet på
de forsk, gårde (D.); i Vlb. (1860) lon-
nedes han med fri kost, æ slcøtpæii for
optagne kreaturer og 4 specier i rede
penge, Fb, Fra H. s. 54; se endvidere
J. Saml.2- 1. 69, Kr.Alm.I. 7.13, 12.31-35.42,
V. 49. 138. — 2) en lille trætønde, lejle, lo
\ der tages med til marks med drikke-
varer (Vens.).
markmands fold, no. markmahs-
fol (D.) en kvægfold midt i byen, hvori
markmanden indelukker de kreaturer,
han fanger, og som han ingen ejer ved
til; afbildet Fb. Bondeliv s. 178, Mejborg
GI. d. Hj. s. 79.
markmands kast, no. markmans- |
kast æn (D.) en særegen løkke, mark- 20
manden slår på tojret til bevis på, at
han har tojret et kreatur og altså har
penge tilgode for det.
markm.us, no. markmuws cew(Mors);
inarkmuks el. -muws æn best. -9n (Vens.)
, = rgsm. ; fortæll. om m— i besøg hos
’
husmusen, Gr. GI. d. M. III. 221 (Ang.).
Markolfus, no. i udtr. : dær drat
Markd’lfus! (Andst) kan siges, når en
pludselig falder; M — er en person i en so
folkebog, se Nyerup, Morskabslæsn. s. 264
;
bemærkes må dog, at mnt. markolf, Sch.
Liibb. er navn på en skade, jfr. Schiller
Thierb. II. 12, og at man har udtrykket:
han dwat som æn skad (vestj.), se Salo-
mon; M— sidder i månen, Rivista 11.21.
markpige, no. markpiq æn -piqar
(vestslesv., glds.) udpige.
markrum, no. i udtr. som: hår I
guw9 markrom? (Andst) ••): plads til at«
tojre vidt ud.
markskjel, no. markskel é best.
-skélt (Vens.); makrskæl æn = flt. (D.,
vestj.); markskel et — flt. (Søvind s.);
)nart9nslcæl æn (Bradr.) = rgsm. ;
jfr. mår-
skjel; han ka et sijp dw9r hans æJ9n
Dl — (vestj.) om den snæversynede; skel
mellem bymarker (Bradr.) ;
jfr. landmåler,
rlvmorder, skjel, told, trebunden.
markstykke, no. markstek et -9rbO
(Sløvr.) ; markstøk et (Søvind s.) = rgsm.
;
et pengestykke, som gælder en mark;
,itjøuæ da kom dæ et markstik fræ
ham". And. Gilde.
Feilberg: Jysk Ordbog. IL
marksyn, no. marksjon (Vind s.);
marksyn (Vens.) i udtr. som : de æ stomr
te marksjon, det ser stort ud i afstand.
marktyv, no. marktyw æn -tijw (vest-
slesv.) tyv, som stjæler på marken.
Markus, no.. helgendag, 25. April,
i udtr, Markus dryw9r mæ gæs (Vejr.)
om luftens flimrende bevægelse i for-
året, jfr. lokkemand, Sankt Georg.
markvej, no. markvæj æn -væj (D.,
vestj., vestslesv.); markwej i best. -wej
flt. -wéj (Vens.) = rgsm.; se tve-.
markvogn, no. markvun æn -vun
(vestslesv.) arbejdsvogn.
marlam, no. morlam é best. -lamt
(Vens.) hunlam.
Marmesse, se Mariemesse.
marmorlione, no. marmorhén æn
(Vens.) ; marnwshøn, Sgr.V. 80 (Vens.) en
lille bille, coccinella, hornene sætter den
på hånden og siger:
marmor, marmor, marmor hén,
flytv åp te Wåhær å he om gåt wer
imon !
jfr. Mariehone, paradishone ; ordet er vist-
nok en smtrkn. af Mariemoders hone,
jfr. J. K. 407. 1,344 marmorshons.
marmorko , no. marmorkow æn
-cij9r (Vens.) et forstenet søpindsvin,
echinit: vistnok — Mariemoders ko, jfr.
marmorhdns, paradisko; den, som finder
en m — , skal få meget kvæg og god
lykke med det, J. K. 204. 156; lægges i
mælkestue, Sgr. IX. 44. 158; marmor be.st.
-9 (Vens.) er stenarten.
marmorplade, no. marmorplo æn
best. -9n (Vens.) = rgsm., på en grav.
marode, to. 7naro’d9 (D.) træt, ud-
aset (vestj.) ; også fig. : som er gået fallit,
om en købmand (Mors); maro’di (Vens.)
rasende, ude af sig selv; tyri æ renm —
;
jfr. fr. maroder el. marauder uo., om sol-
dater: drive plyndrende omkring; ma-
raud no., tigger.
-marokkes, no. se hav-.
marplag, no. mårplgq æn -plgq (Lild
s.); morplgq i best. -i flt. -plqq (Vens.)
en hunplag.
marre el. marri, marredi, mar-
regi, se Marie II. 556. 40. a.
marsch, no. mårs æn (Elsted s.) =
rgsm.; haj støwt åpå mas9n {Ve.ns.), deraf
7naspæti (sis.) rejsepenge til soldater; han
tår æ dawlæJ9r mårs (Åle s.) o: går
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
