Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Martsfiol—maskeradeansigt 563
som smor o (på) hrø (vestj.); tnas snø
o april ræjn, de æ gut war (sts.); æn
tor marts å æn vår aprel gir æ hyndr
mojl i æ Iqi (Branderup) ; marts lor giver
rug som rør (Djursl.); * masi måndd
ska folk ha mélmad far awtdn (Lild s.);
m— har lov til at låne 12 dage af
april for at fryse staklernes lam ihjel, se
Kr. IX. 21. 200 o : når foråret først kom-
mer midt i april, slipper småfolks foder
op og fårene lider nød, jfr. Hardwick
s. 06 flg., Folkl. Journ. III. 278, IV. 258,
Folkl. V. 192, Pilré Archiv. XV. 262 (Ir-
land), Schmidt March. s. 24 anm. ; for-
tællingen derom fra Middelhavslandene
se Romania nr. 69, Jan. 1889 p. 107-27
anført med arab. variant i Revue d. Tr.
Pop.V. 151; legende om M—, se Rivista
1. 261, jfr. lat. marlius [mensis], Mars’s
måned.
Martsfiol, no. J. T. 265. 351, viola
odorata L. (Thy, Skive, Sønderj., Als).
marv, no. mærd de hest. mæri (Vens.
;
Øland); mar9 de (Sall., Randers); mærs
el. inald (Heil. h.); mah best. -n, nt: mard
Søvind), man (Elsted) ; mah de (Han h.,
Thy, Mors, vestj., D., Agersk.); mardr
de (Bradr.); mar9 de (Sundev., Angel),
mariq de (Fjolde) = rgsm. ; marv i ben,
træ, siv ; han hår mah i æ knåqdr (D.)
o : er en stærk karl ; læ mæ føl, om dær
æ mard i din knåkh ? (Søvind s.) o : om
du har kræfter; do hor mærd i bjén
(Vens.); dæn dé vel bræk hin æts marø,
vel bræk dg (dore) æt9 kwihfålk (sis. alm.),
jfr. J. Saml.^- 1. 91) ; formæri brnqt mæjdrøn
å e sil, mdn swmmæri mat en e, få så
bløw mæ bådd ddw9n d sdwn9 (Vens.);
spiser man marven i svineknokler, får
man dårlige ojne, Sgr. VII. 29. 21 (Fyn);
jfr. Aasen merg, isl. mergr hak.; mnt.
merch, hlsk. mark, eng. marrow ; mærre-
grov; hylde-, ryg-.
marvdoven, to. mær9ddw9n (Vens.)
doven til marven o; luddoven.
marve, uo. yyiær9 -r mær9 mær9
(Vens.) irettesætte, straffe; dæsom ene do
hdh dæ defro, så skal a mær9 dæ!
marvgrutte, uo. mahgrot tf. -grot
(Vejr.) knuse fuldstændig, lige til marven,
ej om livløse genstande (?).
Mas, no. se Marts.
mas, no. mas æn (vestj., Sall.); best.
mast (Vens.) ; mas el. mjas (D., vestslesv.)
meget og besværligt arbejde med noget;
æ har æn gråw mas mæ 9t (Agersk.);
toi ha sgnt 9 mas mæ å få sow9n lest
(Vens.) med at få soen læsset (på vogn);
jfr. mjas.
mase, uo.
mas el. mjas mjas mjast mjgst (D.)
;
mas -9 mast el. -9t, mast el. -9t (Sø-
vind s., vist alm.);
10 mjas (Ball.);
i
tngs mas mast mast (Agersk.);
mjas mjas mjgst mjaast (Bradr.) —
1) mase, knuse; æ skal ha æ æ9t i støk9r
mast (Agersk.) — 2) wgs mæ 9t, i 9t
(D.), nål" man trods al besvær ingen
vegne kan komme; de æ at swæ mgs9n
ve 9t (Røgen); jfr. holl. matsen, prygle,
dræbe m. bet. 1 , mas no. m. bet. 2
;
se mjasse.
maseri, no. mas9rr æn (Fjolde) =
mgskram, besværlige ting.
masjok, no. se mazurka,
mask, no. mask de best. -i el. -9
(Vens., Søvind s., vist alm.) levningerne
af det udtrukne malt = drav (s. d.) ; de
æ så rent som, mask (Vens.); jfr. mnt.
masch el. mesch, Sch. Liibb.; Aasen,
meisk, hak., blanding; htsk. meisch;
mæske.
1. maske, no. mask ag«-ar(Vens., D.)
maske i strikket toj, i fiskegarn; tov en
mask, ta en mask å hwa pin (Søvind s.)
;
hoj, do tabt 9n mask el. dæ spra^ 9n
I
mask (Vens.) han lod en Qært gå; som
beskyttelse for fiskegarnet mod trolddom
blev en maske brændt i hver halvdel af
våddet el. bundgarnet, J Saml. ^- I. 50
(Vens.) ;
jfr. Aasen moske, isl. moskvi hak.
;
htsk. masche, eng. mesh; hoved-.
2. maske, no. mask æn best. -9n flt.
-^ (Vens.) = rgsm.; se maskeradeansigt;
på Fanø bruger kvinderne maske for
ansigtet under markarbejdet, se strud.
maskepi, no. maskøpij el. mosk9bi’j
(D.); maskombij (Hovibj. h.) — leq i
m— mæj, stå i forbindelse med, men
altid i slet betydn., se Nyrop V. Sk. 71;
jfr. mnt. matschoppi, maschupie, masko-
pei, Sch. Liibb.; handelsselskab, også
60 drikkeselskab ; holl. maatschappij, dannet
m. fransk endelse af maatschap, sign.
værdi af værd no., maat kammerat; se
lageje.
m.askeradeansigt, no. mask9rgd9-
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
